Agurker og syndebukke – Henrik Sass Larsen

7. juli 2009

Med næsten sæsonbestemt automatik kaster nogle politikere sig – mÃ¥ske ogsÃ¥ under indtryk af de sidste dages varme – ud i et veritabelt hundeslagsmÃ¥l. Overborgmester Ritt BjerregÃ¥rd har som afgÃ¥ende borgmester med vanlig sans for timing været ud med krabasken og har kritiseret Socialdemokratiet for mangel pÃ¥ patos og berøringsangst over for vigtige politiske diskussioner. Den generelle kritik af partiets kurs bliver sÃ¥ fulgt op af et mÃ¥lsøgende missil, afsendt af fhv. socialdemokratiske ministre – Thorkild Simonsen, Jytte Andersen, Helle Degn og Pia Gjellerup. MÃ¥let er partiets politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, der betegnes som en fejltagelse uden gennemslagskraft.

Man behøver ikke at være politisk ekspert for at gennemskue, at missilet nok er rettet mod Sass Larsen men i virkeligheden er tilsigtet dennes chef, Helle Thorning Schmidt. Hvorfor kritikerne ikke siger det direkte, kan være svært at svare på. Men det har nok sine taktiske årsager. I hvert fald tales der mere generelt om, at der skal ske ændringer i partitoppen og om, at Thorning skal bruge sommeren på at stille et nyt hold.

Hvad er så problemet? Problemet er, at Socialdemokratiet stadigvæk ikke formår at sætte den politiske dagsorden, nu mere end otte år efter den borgerligt-liberalistiske regerings magtovertagelse. I mellemtiden har Villy Søvndal og SF vist, hvordan den skal skæres. Nøglen til magten i Danmark er flygtninge- og indvandrerpolitiken. Med en enkel hardliner-udmelding eller to i forhold til en politisk set ubetydelig fundamentalistisk forening, formåede Søvndal at få vælgere til at flokkes om den store rorgænger i SF.

Hvis socialdemokraterne ikke skal sakke helt bagud af den politiske dans, sÃ¥ skal de have fat i denne nøgle. Og jeg er ikke sikker pÃ¥, at det sker ved blot at gÃ¥ i Villys fodspor. Socialdemokratiet mÃ¥ formulere sin egen, markante politik, der kan forene partiets traditionelle humanistiske holdninger med en kontant forholden sig til de indvandrerrelaterede problemer, der bekymrer mange danskere: bandekrige, radikaliserede unge, urolige ghettoomrÃ¥der osv. Og jeg tror, at de gamle ministre tager alvorligt fejl, hvis de – og de efterabende socialdemokratiske borgmestre – tror, det hjælper noget at skyde efter en eller to syndebukke. Det gør kun ondt værre.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Thomas Jensen kommentarer:

    Jeg tror ikke du skal tage fejl af at uviljen mod Henrik Sass er meget stor internt i store kredse i S og den uvilje har faktisk været der også lang tid før Helle T blev opfundet.

    Henrik er kommet frem på trods og nu begynder alle de gamle uvenner så at skyde på ham når han nu så åbenlyst ikke magter at levere resultater.

  2. capac kommentarer:

    @Thomas Jensen: Jeg undervurderer bestemt ikke uviljen mod Sass Larsen eller de gamle fronter i partiet, men spørgsmÃ¥let er, om man ikke gør en personsag ud af noget meget mere alvorligt. Sass Larsen er jo politisk talerør for ledelsen i partiet og hvis politiken var klarere og mere skarp ville han ogsÃ¥ fremstÃ¥ klarere og skarpere. Nu vælger man sÃ¥ at skyde pÃ¥ ham (og indirekte pÃ¥ Helle Thorning) og kommer derved til at skyde sig selv (partiet) i foden. Jeg kan lige forestille mig, hvor de fryder sig i regeringens rækker…

Skriv en kommentar

165 har læst indlægget
14,531