Singlemødre og bøvede mænd

26. juli 2009

Jeg er gammel nok til at huske den periode, hvor den paradoksale “mandebevægelse” kom frem. Paradoksal, fordi en stor del af vestens historie har været en lang mandebevægelse. Det sÃ¥kaldt patriarkalske samfund, som kvindebevægelsen tordnede imod – og andre skrev nekrologer over. Dengang i halvfjerdserne troede forvirrede unge mænd, at de skulle følge i de feministiske kvinders fodspor og danne basisgrupper, hvor de i fællig kunne udveksle erfaringer, græde snot og kvindagtiggøre sig selv. Det viste sig at være en blindgyde. For var der en ting, der var sikkert, sÃ¥ var det, at sÃ¥danne, sÃ¥kaldte “bløde” mænd havde mere end svært ved at “score”, som det hedder pÃ¥ nudansk. Bløde mænd fik ikke meget pÃ¥ den dumme, som vi allerede sagde dengang.


Siden har feminiseringen af samfundet gået sin skæve gang, og senest har temaet fået ny næring via den forkølede nyhed om, at flere singlekvinder foretrækker kunstig befrugtning som vej til moderskabet. Og Tante Berlinger bruger endda agurketiden til at lave en særlig klumme, hvor Anne Sophia Hermansen skal skrive om singlekvinder efter de 30 under den sigende titel: Karrierekvindens bekendelser.

Og med spænding kaster man sig sÃ¥ over læsningen. MÃ¥ske kan man fÃ¥ et svar pÃ¥, hvad problemet er, nÃ¥r kvinder tilvælger et donorbarn og fravælger en far. Er der noget galt med danske mænd? For en overfladisk betragtning er det lige netop det, der er problemet. Rigtige mænd er blevet lige sÃ¥ sjældne som “lyserøde elefanter”. Med Anne Sophias malende ordvalg: “det er svært at føle sig fristet til at videreføre arten, nÃ¥r vi ser mænd ”Jackasse” sig vej gennem tilværelsen iført hængerøv, hættetrøjer, fadbamser og et livssyn permanent stillet ind pÃ¥ Radio 100FM og 100 % Sjov. Tænk pÃ¥ Carlsbergs reklamer for ”Vores Øl”, tænk pÃ¥ tv-serien ”Klovn” og tænk pÃ¥ et klassisk studievært-spørgsmÃ¥l som ”hva’ sÃ¥, er der gang i den?” til alt fra Superliga-kampe over kulturtransmissioner fra Det Kongelige Teater til dækning af valgaftener, senest EP-valget her den 7. juli. Undskyld mig, men gang i den? For den moderne mand af typen BØV – BørneVoksen – er skæg og ballade livets sine qua non.“. Tag den, mand!

Men det kritiske sværd er tveægget. For, hvordan er det gÃ¥et til, at manden pÃ¥ den mÃ¥de er blevet infantiliseret? Jo, det er en ‘konsekvens af kvindefrigørelsen og en ligestilling, der har sejret sig selv ihjel og/eller en konsekvens af manderollens infantilisering’ (cit.). Det er nok ikke tilfældigt, at de to konsekvenser bÃ¥de sideordnes og modstilles i denne formulering. For er det ikke netop i kraft af kvindefrigørelsens sejren-sig-selv-ihjel – der jo som bekendt resulterede i, at mange drengebørn mÃ¥tte vokse op hos en enlig mor og efterfølgende blive socialiseret i institutioner, hvor de sÃ¥kaldt bløde, kvindelige værdier er dominerende (Slotnik, hvor er du?) – at BØV’en, den børnevoksne “mand”, er blevet det produkt, kvinderne kan fÃ¥? Kvinderne fÃ¥r med andre ord lige netop det drengebarn, de selv har opforstret i fraværet af en far – selv om de altsÃ¥ ikke vil have ham som voksen!

Hvad er det vi kvinder vil have? spørger Hermansen med et ekko af Freuds gamle spørgsmÃ¥l. Og tilføjer: hvis ikke vi bare vil have os selv? Jo. “Vi beder ikke om ret meget. Bare en klonet udgave af Russel Crowe (i “Gladiator”) møder dansk børnelæge møder Shakespeare, tak.”. Ikke ret meget. Bare det umulige. In your Dreams. Og derfor er det mÃ¥ske meget konsekvent, at kvinderne ender pÃ¥ Copenhagen Fertility Center.

LÆS OGSÃ… DENNE AGURK…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. Gertrud kommentarer:

    :-)

  2. capac kommentarer:

    @Gertrud: :-D

Skriv en kommentar

407 har læst indlægget
13,524