kirkerydning og demokrati
15. august 2009Uredigeret tankestrøm ved morgenkaffen: Jeg konstaterer, at en opinionsundersøgelse i går viste, at et flertal af danskerne synes, det var i orden at rydde kirken i København for irakiske flygtninge. Selv om den slags opinionsundersøgelser skal tages med et gran salt, så er det nok i bund og grund ikke så overraskende. Det er også i den kontekst, vi finder forklaringen på, at regeringen stadigvæk sidder på sit parlamentariske flertal med Dansk Folkeparti som solidt fundament.
Det er min overbevisning, at mange såkaldt almindelige danskere sympatiserer med folkepartiets grundholdninger på flygtninge- og indvandrerområdet. Jeg taler med mange danskere i min hverdag og oplever igen og igen denne sympati skinne igennem. Ofte i en bisætning. En lille humoristisk bemærkning. En passant. Man skilter ikke med sin holdning, men den er der, og den stikker dybt.
Hvis det forholder sig sådan, at regeringen og Kjærsgaard de facto har opbakning i befolkningen til den førte politik på flygtninge- og indvandrerområdet, så er det jo udtryk for demokratiet anno 2009. Folket har talt, kunne man måske sige, hvis man ville være patetisk. Men det er også udtryk for en restringeret demokratiopfattelse.
Da jeg var en bette knægt lærte jeg i skolen, at demokrati først og fremmest var dialog og dialogbaseret konsensus. Demokrati var ikke og kan ikke være majoritetens tale, sagde min gamle regnelærer. I et demokrati skulle flertallet altid lytte til mindretallene og tage visse hensyn. I sagen om Brorson-kirken mener jeg ikke, at disse hensyn er taget. Beslutningen om at rydde stedet nu, hvor mange tvivlsspørgsmål stadigvæk hang som en tung sky over hovedstaden, har mest af alt karakter af en magtdemonstration, der skulle fjerne et irriterende problem og stoppe debatten.
Magthaverne har henholdt sig til at loven og reglerne er overholdt, hvilket sikkert også er korrekt, men man har afvist at diskutere fx de humane vilkår i flygtninge- og indvandrerpolitikken eller usikkerheden og de udvistes fremtid. For mig har rydningen af Brorson-kirken været endnu et eksempel på, at demokratiet har dårlige vilkår i den aktuelle politiske konjunktur. Og splittelsen i Socialdemokratiet – modsætningen mellem Poul Nyrup Rasmussens humanistiske kritik og Helle Thorning Schmidts populistiske hard-liner-position – illustrer det med al ønskelig tydelighed.
15. august 2009 kl. 15:03
Helle Thornings udmeldinger viser, at det er politikken ( – næste valg), der er i tankerne. Nyrup fremstÃ¥r som det tolerante menneske.
Med en tilskrivning af Grundtvigs ord siger jeg blot – Menneske først, Kristen saa – og til sidst Politiker…
Se iøvrigt Carsten Jensens tale idag (15.8) i Information
15. august 2009 kl. 15:11
Jeg skrev en kommentar på Information.dk og en politistats-tilhænger skrev bl.a., at der ikke var fare for tortur i Irak. Kommentarerne blev slettet af redaktionen (men heldigvis blev et par af mine kommentarer stående :-) )
Det er jo frygten for at blive oversvømmet af folk med holdninger, som vi ikke kan forstÃ¥, der er Ã¥rsag til dette flertal for en stram flygtningepolitik. USA var ogsÃ¥ afvisende overfor jøder op til og under begyndelsen af WWII – den holdning eksisterer og man mÃ¥ forstÃ¥ den. (Men nu er vi 2009 og ikke 1939 – skrev en person, som om “tiden” gør nogen forskel).
Keld Holm udtrykker det sådan: De ansvarlige burde ikke søge konfrontationen, men håndtere sagerne på andre måder. Og børn, som er født her? Nej, det er skrapt at sige at forældrene misbruger børnene.
Jeg håbede at man kunne finde en ø eller et land til flygtninge. Vi har ret beset plads nok, men har vi modet til at se fremmede kulturer i øjnene? Hvis vi har mod og hjerte vil de tilrejsende flygtninge være løsningen, ikke problemet. Hvis vi ikke kan lide dem, kan vi så ikke hjælpe dem med at finde et sted? Der er plads nok på jorden.
Vores syn på hvordan man bryder mønstre kan nok forbedres.
15. august 2009 kl. 15:20
@Donald: Det er pinagtigt at erkende, at flygtninge- og indvandrerpolitiken har spillet fallit. Og det er vel det, det i bund og grund handler om? Ikke om overholdelse af regler og love. For er kendsgerningen ikke, at det er uholdbart at have en flygtningepolitik, der tilllader at folk bor i Ã¥revis – 8-10 Ã¥r eller mere – og i uvished venter pÃ¥, at deres hjemlande bliver fredelige nok til at de kan vende tilbage? Jeg mener, at nÃ¥r først vi har ladet folk komme til landet, og i tilfældet med irakerne har vi en moralsk forpligtelse, fordi vi var krigsherrer i Irak, sÃ¥ mÃ¥ vi behandle dem anstændigt.
15. august 2009 kl. 21:20
Rydningen af Brorsons kirke kan kun i aller vulgæreste form være i overensstemmelse med “demokratiet”. Som du selv nævner, indebærer demokrati, at man tager hensyn til mindretallet. Hvis man ikke gør det, er vi bare ude i noget flertalsdiktatur. Jeg er dybt bekymret over de holdninger, som jeg ogsÃ¥ konstant hører udtrykt i bisætninger, holdninger der cementerer “os” og “dem”. Den deraf følgende polarisering i samfundet vil føre til flere konfrontationer. Et civiliseret samfund, et sandt demokrati er inkluderende, ikke sÃ¥dan som Danmark er nu.
15. august 2009 kl. 21:35
@Henny: Ja, derfor er det også nødvendigt, at vi bliver ved med at kritisere den førte politik. For rydningen af Brorson-kirken løser ikke problemet med hverken de afviste irakere eller alle dem, der sidder asyllejrene i uvished om deres skæbne.