Sangskriver Ellie Greenwich er død, 68
27. august 2009
“Leader of the Pack”, “Da Doo Ron ron”, “Then he kissed me” og mange andre klassiske pophits bar signaturen Ellie Greenwich. Sammen med andre store sangskrivere som Leiber & Stoller, Burt Bacharach & Hall David og Goffin og King var Greenwich med til at indfange tidsånden musikalsk set, og ikke mindst i den ekspanderende teenage- og ungdomskultur i de vist nok glade tressere. Sammen med ægtemanden Jeff Barry rystede hun det ene iørefaldende hit efter det andet ud af ærmet og sendte dem ind på alverdens hitlister. En væsentlig del af Greenwichs karriere var også præget af samarbejdet med den excentriske producer Phil Spector, der sørgede for at give sangene den rette dramatiske wall-of-sound, der var med til at gøre dem salgbare hos de unge. Nævnes skal det også, at Greenwich og Barry ved siden af sangskriveriet havde en sangduo, The Raindrops, hvor de fik afløb for den anden side af deres musikalitet. Ellie Greenwich døde af et hjertetilfælde i forbindelse med en lungebetændelse. Hvil i fred.
28. august 2009 kl. 10:22
Tillad mig at supplere med en nekrolog fra dagens udgave af Politiken:
Pop for Kennedy-generationen
Netop i disse dage gøres der en del ud af at minde om, at The Beatles skabte lydsporet til 60’erne. Det er kun i nogen grad rigtigt. Lennon & McCartney lænede sig nemlig respektfuldt op ad en række amerikanske sangskrivere. Ellie Greenwich, en af de vigtigste af disse, døde tirsdag, 68 Ã¥r gammel. Sammen med sin mand, Jeff Barry, skrev hun popsange, der klangligt definerede de tidlige 60’eres fascinerende blanding af utopisk hÃ¥b og insisterende uskyld, sange for Kennedy-generationen. Listen over parrets sange kan fÃ¥ enhver til at nynne med: â€Be My Babyâ€, â€Then He Kissed Meâ€, â€Da Do Ron Ronâ€, â€Chapel Of Loveâ€, â€Doo Wah Diddy Diddy†og â€River Deep Mountain High†samt deres udødelige bud pÃ¥ en rock soap â€Leader Of The Pack,†som med Shangri Las toppede de amerikanske hitlister i 1964, netop som Beatles-tsunamien ellers vendte op og ned pÃ¥ USA.
Greenwich, som selv var sanger, indspillede til en start en single under navnet Ella Gaye. Den floppede, og hun mødte sin mand. I 1962 blev parret del af popsamlebåndsfabrikken på 1619 Broadway, The Brill Building. Her konkurrerede og sparrede de i et sangskrivermiljø uden sidestykke med bl.a. Leiber & Stoller, Carole King & Barry Goffin, Burt Bacharach & Hal David samt Neil Sedaka. Den pæne high school-pige og hendes all american mand skrev for og med den allerede dengang skrupekcentriske Phil Spector, og Greenwich leverede råvarerne til den såkaldte girl group sound. Grupper som Ronettes og Crystals var forblevet juhupiger havde det ikke været for hendes sange. Senere kom Dixie Cups og Shangri Las til. Det var også Greenwich, der opdagede Neil Diamond. Hun producerede hans første hits.
Da Barry og Greenwich blev skilt, forsøgte hun sig i starten af 70’erne med en solokarriere a la Carole King. Det blev ved et par plader, og siden nøjedes hun med mellemrum med at sidde ind som korsanger for bl.a. Van Morrison og Cyndi Lauper. Tilbage bliver en favnfuld sange af den slags, der bÃ¥de byder op til dans og forførelse. â€Why Do Lovers Break Each Other’s Hearts?,†spurgte hun selv i en af sine tidligste sange. Hun fandt aldrig svaret. Heldigvis for musikken. TORBEN BILLE
28. august 2009 kl. 10:59
@Torben Bille: Tusind tak for supplementet. En stor sangsnedker har forladt os. Frem med pladerne fra hylderne. Lyt til denne herlige sang fra Ronettes “I wish I never saw the Sunshine”,