Torbens kommentar fik mig til at søge efter Grete og Jørgen Ingmanns version af Johnny Braggs og Robert Rileys “Just Walkin’ in the Rain”, Slentre gennem regn, fra 1956. Den danske tekst stod selveste hr. Underholdning, Otto Leisner, for. Og han havde en heldig dag, den dag, han skrev den. Synes jeg. I øvrigt var den en af de sange, der – i kraft af Giro 413 blandt andet – malede min barndoms lydvæg. Her er den så i en bedaget, men charmerende video.
Skrevet i Musik den 31. august 2009 kl. 15:41
Tagged med Musik, Nostalgi
Feed på kommentarer eller trackback fra din side
Emnerne strækker sig over alt mellem himmel og jord - og udenfor - med en hang til nostalgi og musik, et skarpt blik til nytidens politiske og kulturelle elendigheder og opmuntringer, kombineret med en munter og til tider ramsaltet mening om hvad som helst i øvrigt. Intet er for stort eller småt til at få et ord med på vejen.
Capac har nu kørt i 7 år.
Ordforklaringer:
akronym: initialforkortelse
palindrom: ord, sætning eller anden sproglig sekvens der er ens uanset om man staver forfra eller bagfra fx regninger eller spansk snaps
Opdatering d. 2/5-2013:
Capac er et one-man-band, selv om mange tror, at der står et kollektiv bag. Der er kun en skriverkarl bag skriverierne. Til gengæld skriver jeg stort set hver eneste dag. The beat must go on and on and on....
Velkommen.
Når man låner billeder på nettet kan det være svært at afgøre om de er "frie" eller ej. Jeg bestræber mig på altid kun at bruge enten offentlige billeder, frikøbte billeder eller pr-fotos/pladeomslag. Og i de tilfælde, hvor det er muligt, altid at angive navnet på fotografen/kilden.
Skulle nogen derude have noget imod, at deres foto dukker op på min side, så kontakt mig, og det vil straks blive fjernet.
Det gælder også links til videoer.
This site takes pride in using pictures that are not copyrighted or are royalty free. The bulk of illustrations here comes from the vast vaults of press photos, record sleeves etc. on the internet. If I know the name of the photographer I always mention it.
Should someone out there oppose my publishing of one of their photos and/or video footage, do drop me a mail and I’ll remove it right away.
(Ovenstående formulering har jeg lånt af Torben Bille og frue. Tak Torben og Anne Katrine!)
CAPAC anvender WordPress med Skimmed Milk og feeds for Indlæg og Kommentarer
3. september 2009 kl. 11:25
Ret smukt, at på trods af at der er, ikke mange men dog lidt, år imellem os, så malede den også ofte mine weekender når jeg trådte på det grå skifergulv i sommerhuset med mormor og morfar. Skønt. Matcher samtidig denne første torsdag i september.
3. september 2009 kl. 11:58
@Anja: Og så den der glade fløjten. Hvor tit er det nu lige, man hører nogen fløjte på plade? Eller i det hele taget?
8. juni 2011 kl. 21:52
I sandhed en evergreen, som blev udgivet i 1957af både Four Jacks og Grethe og Jørgen Ingmann.
Den hørtes i Giro 413, ja, og min mor sang den.
Nu vil jeg finde teksten og synge den til eget guitarakkompagnement (Ikke som Jørgen I’s!)
9. juni 2011 kl. 13:20
@Jan Kristensen: Ja, evergreen er lige, hvad den er. Uopslidelig. Man kan høre den igen og igen, uden at blive træt.
Teksten kan findes her: http://www.123hjemmeside.dk/Svend-Erik1/12231151
5. juni 2012 kl. 16:59
Selv om jeg er en ældre dame, som prøver at følge med i mine børnebørns musikvalg, så vender jeg ustandselig tilbage til 60èrne og 70èrne. Som f.eks. Four Jacks, Grethe og Jørgen Ingmann m.fl. De sang også om hjerte og smerte, men på en raffineret måde med “rigtige” musikere, som kunne mere end tre akkorder.
Når jeg hører:” Hvem er det, der står og banker”, eller “Når tårer er guld”, så slukker jeg. Socialrealisme?
Gerda Lauenborg
5. juni 2012 kl. 20:34
@Gerda Lauenborg: Ikke alt er jo lige godt. Sådan var det dengang, og sådan er det stadigvæk. Og noget holder – fx Ingmans og Four Jacks.