Theodor W. Adorno om populærmusik

3. september 2009

Kan bøger ændre verdens gang? Kan kunst? Kan musik? Det ville være nemt at svare et entydigt: Nej!

PÃ¥ den anden side – hvis en bog ændrer et menneskes liv, sÃ¥ forandres verden vel i det smÃ¥? Umærkeligt, men dog. Og det samme gælder for kunst og musik. Ikke?

I dette herlige klip med den tyske Franfurter-skole-filosof Theodor W. Adorno kritiserer Adorno popmusikkens politisering i tresserne. Referencerammen er “ungdomsoprøret”, modstanden mod Vietnam-krigen osv. Og Adorno peger pÃ¥ populærmusikkens problem som mod-kultur. Counter-culture. Selv om der synges i protest mod Vietnam-krigen osv., tales mod krigens herrer osv., sÃ¥ forbliver popmusikken en del af den bestÃ¥ende kultur, den er i opposition til. Fordi den er en “vare”. Hvor paradoksalt den mÃ¥tte forekomme at være, sÃ¥ kan man kun være modkulturel inden for den kultur, man er imod…

Det er sådan set en gammel pointe, som man kan læse frem af Adornos tænkemester Karl Marx, der havde et skarpt øje for kapitalismens dobbeltkarakterer, fx det forhold, at den kapitalistiske økonomi producerer sin egen modsætning.

I halvfjerdserne var mange politiske drømme drevet af forestillingen om at befinde sig uden for samfundet (hippierne, Christiania osv.) og eller at omvælte verden (de revolutionære). Erfaringerne har vist os, at ingen af delene lykkedes. Både forestillingen om at sætte sig uden for og forestillingen om gennem kamp at ændre verdens radikalt har vist sig at mislykkes.

Adornos ord er båret af en dyb skepsis med hensyn til kritikken af det bestående. Den politiske del af populærkulturen, ændrer ikke radikalt ved det bestående, men er på tragisk vis, ja, måske endda tragikomisk vis, en del af det bestående.

Men Adorno synes at overse, at selv som en vare, et forbrugsgode, kan populærmusikken jo godt give ord og toner til drømmen om et andet liv, et andet samfund osv. Den virkelighed, vi lever i, bærer kimen til noget andet. Problemet er mÃ¥ske – jeg ved det ikke – at vi ikke ved, hvordan en anden verden kan eller vil opstÃ¥. Vi havde ogsÃ¥ svært ved at forestille os, at Sovjetunionen ville gÃ¥ i opløsning og Berlin-muren vælte. Men det skete som ved et vindstød. Akkurat som digter-nomaden Bruce Chatwin havde forudsagt…

Tak til mb for henvisningen og inspirationen til dette lille vidtløftige indlæg, der er skrevet i et hug…


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. mb kommentarer:

    Zappa sagde jo mange ting i den henretning:

    “There are more love songs than anything else. If songs could make you do something we’d all love one another.”

    “Without music to decorate it, time is just a bunch of boring production
    deadlines or dates by which bills must be paid.”

    “The manner in which Americans “consume” music has a lot to do with leaving
    it on their coffee tables, or using it as wallpaper for their lifestyles,
    like the score of a movie — it’s consumed that way without any regard for
    how and why it was made.”

    “When we talk about artistic freedom in this country We sometime lose
    sight of the fact that freedom is often dependent on adequate financing.”

    “The people of your century no longer require the service of composers.
    A composer is as useful to a person in a jogging suit as a dinsoaur turd
    in the middle of his runway.”

  2. capac kommentarer:

    @mb: Måske har Zappa også læst Adorno?! ;)

Skriv en kommentar

288 har læst indlægget
13,536