Genhør: Ballet Mécanique

5. september 2009

Ã…ret var 1981, da den unge Martin Hall og hans to venner, Michael Karshøj pÃ¥ trommer og Morten Versner pÃ¥ violin og bas, udsendte pladen med den selvbevidste titel The Icecold Waters Of The Egocentric Calculation. Pladen, der var umiskendeligt præget af intens lytning til især Joy Division, ramte musikkritikken – anført af digterne Poul Borum og Michael Strunge – som en granat og fik flere kritikere til at finde skamrosende tillægsord og hyperbler frem fra ordbøgerne. Og det var da ogsÃ¥ for alvor en ny lyd i dansk sammenhæng, hvor kommercialismen havde et fast greb i musiklivet.

Jeg kan tydeligt huske, hvordan Ballet Mécanique blev diskuteret flittigt i musikbladet MM, som jeg abonnerede på dengang. Selv var jeg knap så begejstret for, hvad jeg hørte på den plade. Tekster var obskure og søgt poetiske i min optik. Og musikken var, som antydet, gældstynget af Joy Division uden at tangere denne gruppes tragisk-mørke dimension.

For et par Ã¥r siden blev Ballet Mécaniques debutalbum – deres eneste – genudgivet i en flot dobbelt-cd-version, suppleret med sjældne live-optagelser. Og jeg faldt over denne genudgivelse i bibliotekets rodekasse. Et regulært fund.

Men hvordan holder musikken sÃ¥ i dag – med næste 30 Ã¥rs bagklogskab i bagagen? Jeg har ikke rigtig ændret mening siden dengang. Jeg forstÃ¥r godt, at pladen vakte opsigt ved sin – i dansk sammenhæng – fremmedartethed. Den faldt pÃ¥ en tør plet. Men i øvrigt kan jeg kun høre nogle unge menneskers behjertede forsøg pÃ¥ at gøre de engelske mørkemænd kunsten efter og skrive villet uforstÃ¥elige tekster. Pladen er langt fra noget mesterværk, snarere et obskurt kultfænomen, der bærer sin tid som en mærkbar, tung byrde. En kuriositet, der er sjov at have i pladesamlingen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. susling kommentarer:

    Der gik vilde rygter om, at Martin Hall sov i en kiste og andet obskurt. Selv var jeg bestemt ikke en af dem, der var hang arounds med det band. Jeg synes det var skide pretentiøst. Gør jeg nok stadig, selv om nostalgien lægger et blødt skær over alt fra den tid.

    Og Morten Versner: ham møder jeg en gang i mellem som sumper pÃ¥ Christianshavns Torv…ikke morsomt. Forleden mødte jeg ham til en punk revival koncert pÃ¥ Rockmaskinen. Han foreslog sex. Jeg fik verdens stiveste og mest afvisende smil pÃ¥ ansigtet. Men blev heldigvis reddet af nogle andre…

    SÃ¥ nej! Jeg kunne ikke li’ værket (og dem der skabte det) den gang og det kan jeg stadig ikke…Men har du f.eks. tjekket Cockpit Music ud? Det holdt dengang og det gør det stadig.

  2. capac kommentarer:

    @susling: ja, ungt og prætentiøst. Og sådan lyder det stadigvæk i mine ører, selv om jeg ikke har fået noget frækt tilbud!? ;)

Skriv en kommentar

317 har læst indlægget
14,402