Mary Travers – Peter, Paul & Mary – er død, 72

17. september 2009

Peter, Paul and Mary tilhørte tresser-folk-bevægelsens lette garde. Hvor Dylan, Tom Paxton, Pete Seeger m.fl. stod for den seriøse, traditionsbundne del af folken, sÃ¥ var trioen blandt dem, der trak folkmusikken fra Greenwich Village-protesten og over i det populære, ja, poppede og gjorde folk-bølgen lidt højere. Især Mary Travers – hvis blonde look fik mit unge hjerte til at banke lidt hurtigere – fik gruppen til at brænde igennem med sin stærke, klare røst.

Nu er den forstummet. Mary døde i gÃ¥r af komplikationer efter en kræftbehandling, 72 Ã¥r gammel. Marys stærke stemme klingede godt sammen med Peters og Pauls, og det sikrede trioen umiddelbar succes med deres allerførste eponyme album, der indholdt hits som “If I had a Hammer” og “Lemon Tree”. Hits, der siden blev fulgt op af fx poppede Dylan-fortolkninger som “Blowin’ in the Wind” og “Don’t think twice” m.m.

For folk-purister var de en torn i øjet på grund af deres sans for folkemusikkens popkvaliteter, men deres politiske og sociale engagement var stærkt og vedholdende. Selv efter gruppens opløsning i 1970 fortsatte Mary Travers med at optræde i politiske sammenhænge.


Mary Travers fortjener at blive huske for sin kraftige, ærlige, smukke stemme, der var med til at bringe folkemusikken ud til et stort publikum – og dermed for alvor gøre den folkelig.


Peter, Paul and Mary – Blowin’ In The Wind
by mmontaniyamato
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

9 kommentarer

  1. susling kommentarer:

    Nå, jah og det er så bl.a. en af grundene til, at jeg valgte punk, da jeg var ung. Tak punk!

  2. capac kommentarer:

    @susling: Ja, oprør skulle man jo gøre.

  3. susling kommentarer:

    Jeg er nu ret vild med swing og guldalderjazz og Neil Young og Crosby, Stills & Nash og og og en hel masse den gang (og nu)…men lige dem…njaaa

  4. capac kommentarer:

    @susling: Ja, ja, jeg ved godt, hvad du mener! :)

  5. Donald kommentarer:

    Den plade er sÃ¥ uendelig smuk, og arrangementerne geniale. En guitar kan ikke uendelig meget, men de fik deres enkle “kammer-besætning” til at fungere mere end nødtørftigt. “One Morning in May” er forlæg (eller stjÃ¥let) af Vreeswijk til sangen om Frederik Ã…kare og Cecilia Lindh.

  6. capac kommentarer:

    @Donald: Har du den? Jeg kan godt savne den slags grupper ldt i dag. Cy, Maia & Robert, Peter, Paul & Mary. Simon & Garfunkel… Der er lidt ebbe pÃ¥ vokalgruppeomrÃ¥det (hvis man ser bort fra det er der raphalløj), ikke?

  7. Donald kommentarer:

    Nej, Charlotte havde den men har vist parkeret sine gamle slidte plader. Måske min søn har fundet en CD-genudgivelse.

  8. Hans Chr. Skov kommentarer:

    Kan man skaffe en konsert på dvd i Danmark

  9. capac kommentarer:

    @Hans Chr. Skov: Der findes både en 25 års jubilæums-koncert-DVD og en Holliday Concert-DVD med Peter, Paul and Mary. Og jeg vil tro, din lokale pladeforretning eller online-butikkerne kan finde dem til dig.

Skriv en kommentar

717 har læst indlægget
13,652