Genhør: Magma
26. september 2009
Lad mig vende tilbage til Jørgen de Mylius. Han var om nogen den, der introducerede mig til pop og rock, da jeg var gammel nok til at få glæde af den slags musik. Som mange andre i min generation lyttede jeg dagligt til “Efter skoletid”, hvor Mylius diverterede med de nye plader fra det anglo-amerikanske kulturliv. Men det var også Mylius, der åbnede mine ører for megen obskur musik. Han var ikke kun et pophoved, men var åben for det nye.
Fx dengang det progressive franske band Magma dukkede op på plademarkedet i 1970. Magma blev grundlagt et par år tidligere af trommeslageren Cristian Vander. Ikke nok med, at Magma var fransk, hvilket ikke var hverdagskost i danske rock- og popprogrammer, men Magma skabte også deres helt eget univers – og sprog. På debutpladen Magma (som senere blev genudgivet som Kobaïa) fortælles en dystopisk science-fiction-historie om nogle mennesker, der forlader en hærget og ødelagt Jord for at slå sig ned i det ydre rum på den fiktive planet Kobaïa, hvor der senere opstår konflikter med tilkommende jordboere. Sangene på pladen synges på det konstruerede sprog Kobaïansk.
Christian Vander har en klassisk baggrund som musiker, og det præger Magmas musik, hvor der er tydelige referencer til moderne klassisk musik som fx Bèla Bartok, Stravinsky og ikke mindst Carl Orff (hvis Carmina Burana har virket tiltrækkende på mange rockmusikere – og var en del af mit gymnasiepensum…). Andre inflydelseselementer er cool-jazz-musikken, bl.a. ikonet John Coltrane. Magmas musik er, som man siger, krævende, men også dybt fascinerende på linje med musik fra den såkaldte Canterbury Scene (Soft Machine, Hatfield & the North, Matching Mole m.fl.) og tysk progressiv musik som fx Amon Düül m.fl.
I øvrigt er Magmas første ni album – alle kobaïanske… – udgivet på cd og også i en samlet boks med titlen Studio Zünd 40 Ans d’Evolution, hvor der også er inkluderet sjældne optagelser med gruppen. Magma har foretaget mange udskiftninger af medlemmer undervejs med eksisterer stadigvæk med Christian Vander i spidsen (el. bag trommerne, om man vil).
