Ungdomsledighed

27. september 2009

Regeringens uddannelsespolitik er en fiasko. I stedet for at realisere “verdens bedste uddannelsessystem”, som Fogh Rasmussen stille os i udsigt, udpines og forarmes systemet løbende, så det går ud over uddannelsernes kvalitet. Heller ikke den store målsætning om, at 95 % af ungdomsårgangene skal have en ungdomsuddannelse bliver til noget. Målet skulle nås i 20015, og allerede nu kan man forudse, at det ikke vil ske. 10.000 unge går rundt og laver slet ingenting. Og ialt 21.000 unge er uden for uddannelsessystemet. Og det skal ses i lyset af, at vi pt. har små ungdomsårgange. Hvad vil regeringen så gøre? Jo, selvfølgelig tror undervisningsministeren stadigvæk på, at målet nås. Det er han jo ansat til at tro, indtil det viser sig at være løgn. Ellers overvejer regeringen at straffe forældrene. De skal trækkes i “børnepengene”, hvis ikke de banker de unge på plads i en ungdomsuddannelse. Ikke et ord om forbedring af forholdene på uddannelserne, hvor klassekvotienterne for længst er strøget over de 30, hvor der ikke er undervisningstimer nok, materialemangel osv. I stedet for at investere i uddannelserne, vil man beskære forældrene i børnepengechecken. Det skal nok virke motiverende i de små familier…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

2 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    capac: se lige på problemstillingen her: forældre skal trækkes i børnepengene, hvis de ikke banker de unge på plads i ungdomsuddannelserne, i et system, der bliver forringet dag for dag.
    Og så sammenholder vi den lige med Mette Frederiksen, der vil indføre bøder for at gå til prostituerede, der henvises til et socialsystem, der forringes dag for dag.
    Er Mette F skabsliberalist?

  2. capac kommentarer:

    @AagePK: I hvert fald tager Socialdemokraterne farve fra regeringspartierne og deres støtteparti, DF. Se bare flygtninge- og indvandrerpolitiken.

Skriv en kommentar

*
To prove you're a person (not a spam script), type the security word shown in the picture. Click on the picture to hear an audio file of the word.
Anti-spam image

læst 62 gange
Side 1 af 11
7945