Handsome Family kom forbi…

5. oktober 2009

Musikskribenterne har deres hyr med at kategorisere det amerikanske band The Handsome Family. Alternative country, new country, americana osv. Og det forstår man godt, når man sådan en ganske almindelig mandag aften har lagt øre til deres musik sammen med et lille, men enthusiastisk publikum.

Inspirationen hentes mange steder i den amerikanske populærmusik. Murder ballads, rock, country, swing, Duane Eddy, Tin Pan Alley osv. For bare at nævne nogle af de associationer, der drev forbi min bevidsthed nede i salen i Voxhall. Handsome family er centreret om ægteparret Brett Sparks (guitar og sang) og Rennie Sparks (banjo, bas, melodica), der skriver alle sange og al musik. Brett tager sig af musikken og den vokale forgrund, medens Rennie skriver teksterne. Bag sig havde de to kompetente musikere, en guitarist og en trommeslager, hvis navne jeg ikke fik fat i.

Som gruppens navn er teksterne præget af særlig syret humor. Selv om temaerne ofte er mørke og dystre – død og elendighed – sÃ¥ er de skrevet med tungen i kinden. Og det blev understreget af Rennies smÃ¥ indledende kommentarer til hver sang. Og denne sang er om… Et fatalt slangebid, Polernes romantik, kærligheden til en cementblander osv. Et særegent sangunivers, der pÃ¥ finurlig vis drejer sig om livets tragi-komik.

Bandet kom på scenen og fremførte deres sange uden skygge af stjernenykker eller andre performative falbelader. Det var musikken, det drejede sig om. Et par ekstranumre fik vi lokket ud af dem, og så var en fin, lille koncert ovre og lagrede sig det sted i glemmebogen, hvorfra den kan tages frem ved passende lejligheder.

Det skal ogsÃ¥ lige nævnes, at koncerten blev indledt af den sympatiske unge, danske folkesanger Jacob Faurholt, der sammen med en guitarist fremførte sine lidt vemodige sange. Samme Faurholt bemærkede – mÃ¥ske lidt ironisk – at mange havde trodset Forbrydelsen II for at komme til denne koncert. Og dem, der kom, fortrød det bestemt ikke. I øvrigt skal jeg hilse fra Rennie og sige, at Handsome Family spiller i “The Loppen” i København næste weekend. SÃ¥ er I adviseret…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Skriv en kommentar

180 har læst indlægget
14,464