Små glæder – og sorger

2. september 2006

En email fra internetudbyderen: De sætter prisen ned for min flatrate. For nylig blev hastigheden sat op med 50% – uden merpris. Det går i den rigtige retning. Og i øvrigt har min forbindelse kørt uden afbrydelse, siden teknikeren var her sidst. Herligt.  Og så har Uffe forklaret mig lidt om at “folde” sine indlæg, fint! Endelig  er Furien fra Fur aka Irene omme på den lysegrønne ø, vores frivilligt eksilerede voksenbloggerinde, sprunget ud som selvstændig ordpresser! Vi glæder os og ønsker tillykke med “dåben”.

Opdatering: Og så er alle postomdelte aviser kommet til tiden. Miraklernes tid er ej forbi! Til gengæld kniber det med at få alle gratisaviserne hver dag!
Opdatering: Min gamle blog kører på sidste vers. Inden så forfærdelig længe vil jeg lukke og slukke den, men jeg skal lige have rebet sejlene, tømt lasten, afmønstret kaptajnen og slået bundproppen ud et passende sted… Den nye blog fik i går flere hits, end den gamle nogensinde nåede at få. Og mange flere besøg, end jeg havde drømt om. Jeg tror, at den efterhånden kan stå på egne ben. What a Bliss! Fra og med i dag skal Smartlog ikke høre flere knubbede ord fra denne blog. Vi ønsker den gamle, frønnede Smartlog god vind fremover! Undgå den Flyvende Hollænder!

En kommentar

  1. Irene kommentarer:

    Vi takker på det varmeste for medvind og varme dåbstillykkerne!

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

479 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62