Gitte Hænning pÃ¥ Christianshavn…

9. november 2009

I Tante Berlinger læser jeg, at Gitte Hænning har givet en koncert pÃ¥ Christianshavn. Og en passant stÃ¥r der sÃ¥ noget om den diskvalificerede grand-prix-klassiker ”Jeg snakker med mig selv”. Sangen, der er en af mine Gitte Hænning-favoritter, blev diskvalificeret, fordi tekstforfatteren Volmer Sørensen havde fløjtet melodien i Danmarks Radios kantine. Den historie havde jeg helt svedt ud. Og siden er der jo sket et og andet med Melodi Grand Prix, blandt andet er det gÃ¥et tilbage med melodierne…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

3 kommentarer

  1. AagePK kommentarer:

    Gitte har lavet et hav af gode sange. “Snakker med mig selv” har den timing, der udmærker en god sangerinde med et godt band.
    Men “It might as well be spring” sammen med Oscar Pettiford, “La’ nu vær'”, “What is life without music”, for slet ikke at glemme “Stormy weather” var pragtfulde beviser pÃ¥ hendes talent.
    For en del Ã¥r siden var jeg sÃ¥ heldig at fÃ¥ fat i “My Kind of World: Gitte & the Band”. Eftersom Francy Boland/Kenny Clark Band og Gitte var pÃ¥ hver sit pladeselskab, var det meget tys-tys, hvem der spillede med; men nÃ¥r man er sÃ¥ heldig at have “At her Majesty’s Request” med alle noter er det jo nemt nok. De to plader blev indspillet i Køln samtidigt. Her er “Go to Hell” nok min favourit, selv om Lennon-McCartney’s “A World without Love” følger godt med.

  2. Torben Bille kommentarer:

    Det er en god historie, den med Volmer og fløjteriet i kantinen, men det er en skrøne. Eller rettere: Det er en lille del af en lidt mere indviklet historie.

    Sørensen havde skrevet teksten til Otto Franckers melodi. Francker var pÃ¥ det tidspunkt tidens mest anvendte arrangør. Han skulle til grandprix-finalen i 1962 arrangere to af sangene, og havde selv sendt et bidrag ind, fortalte han pressen. Hvilken sang, ville journalisterne vide. Det ville han ikke fortælle dem og heller ikke om sangen havde kvalificeret sig til finalen blandt de over 400 indsendte, fordi han i sÃ¥ fald ville bryde den forhÃ¥ndsanonymitet, som DR dengang hægede om. Faktum var, at han havde fÃ¥et “Jeg Snakker med mig selv” med i finalen. DR lod det blive ved det, men det gjorde pressen ikke.

    Underholdningschef Svend Pedersen bad Francker om at trække sin sang. Det nægtede han. SÃ¥ begyndte de andre grand prix-deltagere at mukke. De ville, rimeligt nok, ikke have deres sange arrangeret af en komponist, som de selv skulle konkurrere med. DR truede derfor med at aflyse Dansk Melodi Grand Prix 1961. Til sidst gik Otto Francker med til et kompromis, han trak sin sang ud pÃ¥ betingelse af, at den blev sunget uden for konkurrencen. Resultatet blev, at Gitte Hænning sang “Jeg snakker med mig selv” i pausen.

    Suveræn vinder blev Ellen Winther (senere Lembourn) med “Vuggevise”, skrevet af Keld Bonfils – og Volmer Sørensen, der meget passende egentlig hed Sejr til fornavn.

    Der var fem deltagere. Og så altså den moralske vinder.

  3. capac kommentarer:

    @Torben Bille: Tak for de faktiske oplysninger. Skrønen er selvfølgelig mere underholdende, men rart at fÃ¥ tingene pÃ¥ plads. SÃ¥ kan vi sÃ¥ fundere over, hvordan sÃ¥dan en historie kan opstÃ¥!? Og sÃ¥ har du selvfølgelig helt ret i det med den moralske vinder…

Skriv en kommentar

962 har læst indlægget
14,759