Bob Dylan interviewes i Hus Forbi

24. november 2009

Jeg har læst en hel del anmeldelser af Bob Dylans seneste udspil “Christmas in the Heart”. Og det har slået mig, at rigtig mange af anmelderne undlader at omtale det faktum, at pladens oveskud skal støtte FNs World Food Programme. Selv om det ikke har noget med pladens musikalske kvaliteter at gøre, så er det dog en ikke uvæsentlig forklaring på, hvorfor Dylan har kastet sig over projektet, der uden den baggrund ville være svær at forstå som andet end et kommercielt projekt. Altså en juleplade med god mening i. Geiger oplyser i den forbindelse, at Dylan har givet et interview, som trykkes i hjemløseaviser verden over, bl.a. i den danske avis Hus Forbi. Jeg køber stort set Hus Forbi hver måned, fordi det er et ganske udmærket blad, og fordi jeg synes, hjemløsheden i Danmark er et af mange tegn på, at “Velfærdssamfundet” nu mere er en talemåde end en realitet.

2 kommentarer

  1. Donald kommentarer:

    Det er en meget ung Robert Zimmermann, som synger her – og det er vist egentlig en mærkelig intro, for det er samme person, bedre kendt som Bob Dylan, der har skrevet denne “folkesang” og selv om han har givet rettighederne til “public domain”, sÃ¥ har han stadig “droit morale” og han vil altid huskes for denne sang.

    Jeg synes også at det er vigtigt at vide, at man støtter FN World Food Programme.

    Angående hjemløshed er jeg ikke sikker på, at man kan undgå den i en velfærdsstat, for der er vist noget med at være psykisk syg og hjemløs, som hører sammen. Jeg glemmer aldrig den dame, som stod og talte med muren og alle de andre, man ser ved at gå gennem København City mellem 16-18. Det er længe siden, måske skulle jeg tage derover igen snart og gå en tur ad Nørrevold, Vesterbro, Bryggerne og Østerbro.

  2. capac kommentarer:

    @Donald: Ja, i følge oplysningerne på siden, skulle det være den første tv-optræden med Blowing in the Wind.
    Selvfølgelig kan vi nok ikke helt undgå, at nogle mennesker søger et andet liv end det med fast bolig osv. I min barndom var det mest vagabonder. Men i Dagens Danmark smider man folk på gaden på grund af kontanthjælpsloft, startydelse osv. Hvis ikke vi kan tage hånd om de svageste i samfundet, så giver det ikke mening for mig at snakke om Velfærdssamfund.

Skriv en kommentar

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/comments.php on line 78

266 har læst indlægget
Fatal error: Uncaught Error: Call to undefined function mdv_post_count() in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php:62 Stack trace: #0 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-includes/template-loader.php(106): include() #1 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-blog-header.php(19): require_once('/customers/1/9/...') #2 /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/index.php(17): require('/customers/1/9/...') #3 {main} thrown in /customers/1/9/5/capac.dk/httpd.www/wordpress/wp-content/themes/skimmedmilk1.2/single.php on line 62