Bankernes forstokkethed
1. december 2009>I går måtte Lene Espersen krybe til korset og fremlægge et lovforslag, der giver Finanstilsynet flere beføjelser over for bankerne. Bl.a. skulle det fremover være muligt at afskedige en bankdirektør, der førte en uansvarlig bankdrift.
Og set i lyset af den grasserende økonomiske krise, der sender tusindvis af mennesker ud i perspektivløs arbejdsløshed og virksomheder i knæ osv., så måtte de magthavende politikere handle.
Om det nye lovforslag er tilstrækkeligt, kan man så diskutere og sætte spørgsmålstegn ved i den kommende tid. Og det bliver allerede gjort. Der er også al mulig grund til at rejse spørgsmålet om tilsynet med bankerne er godt nok efter de nye reglers indførelse.
For i går aftes kunne man se landets førende bankdirektør Peter Skaarup fra Danske Bank med vanlig slebenhed og kølighed glide af på spørgsmålet, om ikke det var rimeligt med stramninger. Ikke så meget som antydningen af anger var at finde i manden tale eller ansigtsudtryk. Med teflonbelagt udtryksløshed undlod bankdirektøren at forholde sig til den nødvendige bodsøvelse det er at reflektere over bankernes og den øvrige finansverdens verdensfjerne, harsarderede udlånspolitik og gambling med samfundsøkonomierne. Med andre ord: Ikke den mindste bevægelse i ansigtets tilrettelagte folder antydede, at spørgsmålene om bankernes moral, etik og ikke mindst samfundsansvar lå direktøren på sinde. Blot en tør konstatering af, at sådan var det nu engang, og det måtte man så leve med.
Bedre blev det ikke, at en førende talsmand for bankernes interesseorganisation skulle forsvare den genoptagne bonusordninger for specialiserede bankmedarbejdere. Talsmanden fremførte den gamle mølædte traver med, at hvis ikke man polerede de pågældende medarbejderes røv med guldstøv, så ville de flygte ud af landet. Et argument, der bygger på den fordom, at højtuddannede og -lønnede medarbejdere primært er motiveret af penge. Den fordom er blevet gennemhullet ved flere undersøgelser af akademikeres og andre højtuddannedes motiver for at arbejde.
Den spørgende journalist havde til gengæld ikke røv nok i bukserne til fx at forholde talsmanden det faktum, at Jyske Bank i de forløbne uger på sidestore avisreklamer netop har slået fast, at argumentationen ikke holder.
Der er tale om et postulat uden ret meget hold i virkeligheden. Et postulat, der først og fremmest fortæller noget om den forældede, hermetisk lukkede virkelighedsopfattelse, der hersker i store dele af finanssektoren. En virkelighedsopfattelse, der grundlæggende forbinder al motivation med penge, og som fx har fået landets næstestørste bank til at afsætte over en milliard kroner til bonusser. I en krisetid, hvor virksomheder har mere end svært ved at låne noget som helst.
De to indslag demonstrerede vattet, ukritisk journalistik for åben skærm. Og det var forstemmende at se på. For der er brug for en radikal ændring af bank- og finansvæsnets etiske grundlag. Jo før politikerne tager fat på det, desto bedre for samfundsudviklingen. At se bankernes ansvarsforflygtigelse og habitklædte arrogance er ganske enkelt en hån mod skatteyderne, som har reddet bankernes skind. Det er skandaløst. Intet mindre.
1. december 2009 kl. 16:17
De er nu også ret cool de der bankmænd, jeg mindes tydeligt engang jeg hørte en af de tidligere direktører i Danske bank, udtale sig til en journalist om hvorfor der nu var kommet alle disse gebyrer, og svaret var noget i retning af, at det var en af de ting der hørte med hvis man ville være medlem af samfundet.
1. december 2009 kl. 23:38
Jeg savner at man trækker de store linier op. Mads Cepos sad og tudede over at aldrig før har det offentlige ansat så mange, og en radioavis fortalte at arbejdsløsheden på 4.5% i Danmark er lavere end i resten af EU, den er nemlig 10%, og det tredie vi mangler at høre er om politikerne forstår dette med at markedet fungerer indenfor et værdiområde, men ligesom med lysfølsomme materialer (og mikrofoner) så fungerer lineariteten ikke, når vi kommer ud over funktionsområdet. Og det er politikernes opgave at redde den; det er det store perspektiv nu.
Det kræver en målemetode (hvad er det fine ord? evaluering, metrik?) for at man kan fyre en bankdirektør begrundet med ansvarsmisbrug. Emnet magtfordrejning og administrations-jura er stort, men det bør komme til brug i denne sektor ligesom det er i brug i den offentlige sektor. Sporbarhed, transparens.
At bankdirektører ikke skal gÃ¥ ansvarsfrit rundt synes jeg er sÃ¥ selvfølgeligt – det er skandaløse eksempler du har taget frem.
2. december 2009 kl. 00:50
@Jens: Cool er ikke lige det ord, jeg forbinder med bankdirektørerne.
2. december 2009 kl. 07:07
Kommer vel an pÃ¥ om man forbinder det at være ‘cool’ med noget positivt eller negativt. Som modeord forbindes det lige i tiden med noget positivt, men oversat er det vel ogsÃ¥ nærmest noget med at være urørlig, uberørt af omstændighederne, ligeglad – og om det er positivt er jo nok en smagssag.
2. december 2009 kl. 07:50
@Jens: Ja, netop. For mig er cool som regel positivt. Bankdirektørerne, vi taler om, er kolde som en brøndgravers røv. Og det er ikke positivt ment.
ps. Jeg noterede mig, at Helle Thorning Schmidt i denne uge har opfordret dem til at udvise ydmyghed, set i lyset af, at skatteborgerne har reddet deres røv. Mere af den slags, tak.
2. december 2009 kl. 09:11
Det er da en begyndelse at formane til ydmyghed, men desværre en af de lidt mere diffuse. Den ser ikke ud til at have megen virkning på Straarup.
2. december 2009 kl. 12:01
@Donald: Nej, det er jeg helt enig med dig i. Der skal ske en kulegravning af bankernes samfundsmæssige rolle og fungeren, bl.a af forholdet mellem aktionærer, bestyrelse og direktion. Og der skal sættes rammer for deres politik og føres en mere markant kontrol fra Finanstilsynet.
På P1 hørte jeg en såkaldt ekspert forklare, hvorledes det kunne foregå, medens en bankdirektør sad spagfærdigt og forsøgte at tale imod for skrappe stramninger.
Som situationen er lige nu, vil bankledelserne have mere end svært ved at komme med modargumenter. Det er en historisk god situation. Spørgsmålet er blot, om der er politisk vilje hos bankdirektørernes venner i Venstre og Konservativt Folkeparti?!