Lærere og pædagoger
20. marts 2007Så læser man i avisen, at søgningen til lærerseminarierne er faldet drastisk (23%). Også søgningen til pædagogseminarierne er faldet (efter sigende med et gennemsnitligt fald på 25%). Kommunerne er nu bekymrede for fremtiden. Man mener, at der vil blive lærermangel de kommende år – specielt i yderdistrikterne. Dertil kommer, at karaktergennemsnittet for dem, der søger ind på uddannelsen er faldet betragteligt.
Min datter er bruger af folkeskolen, og næsten dagligt får jeg eksempler på, hvor lidt ressoucer, der er i folkeskolen. Vikarkontoen er brugt op, så de sendes hjem, så snart en lærer er syg. Den traditionelle studietur i 8. klasse er nedlagt. Skolen sælger sin tyve år gamle hytte, fordi den ikke længere har råd til at beholde den. Valgfag oprettes ikke, fordi der ikke er timer til at gennemføre dem. Osv. Osv. Og det er kun eksempler hentet fra de sidste par måneder.
Og i pressen hænges folkeskolelærerne ud som syndebukke for en forfejlet skolepolitik. Og pædagogerne oplever – sammen med forældregrupper – at blive kaldt “socialistiske ballademagere” af landets (?) statsminister, fordi de kæmper mod forringelser og for forbedringer af institutionsforholdene for børnene og de ansatte pædagoger. Oven i skal så lægges, at seminariernes økonomi – og dermed uddannelserne – gennem de seneste mange år er blevet markant forringet, og at seminariernes planlægningsmuligheder begrænses af en uheldig uddannelsespolitik. Kan man så forvente, at unge mennesker vil søge ind på sådanne uddannelser?
Tilbagespoling: Er regeringens uddannelsespolitik en uddannelsespolitik?
20. marts 2007 kl. 10:50
Ja, det er sørgerligt. Og lærerne martres af uendelige og formÃ¥lsløse evalueringer i stedet for at bruge deres tid pÃ¥ noget fornuftigt – som eksempelvis undervisning. Der bliver ikke en forbedring af det danske skolesystem, før deres tilføres flere midler (dvs. skattestoppet ophæves) og alle indser det fornuftige i solidarisk at fremtidssikre skolesystemet.
20. marts 2007 kl. 11:21
@Paw: Det seneste eksempel på evalueringshysteriet er vel Helge Sanders ønske om, at universitetslærere skal have deres evalueringer lagt ud på nettet. Min erfaring er, at evalueringer ensretter undervisningen i forhold til evalueringskravene, for ingen underviser ønsker dårlige evalueringer. Men er er det ensrettet undervisning, vi ønsker?
20. marts 2007 kl. 11:52
Hvad skal man lægge i dit (?) efter “landets”? Stiller du spørgsmÃ¥lstegn ved “landets” eksistens? :-)
Og så leverer dagens JP et eksempel på et af de mere absurde resultater af den omsiggribende evalueringsbølge: http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=4307538/
20. marts 2007 kl. 11:58
Nej, det kan det under ingen omstændigheder være, selvom jeg mistænker, at det er regeringens uudtalte plan: Ensretning.
Det er vel ogsÃ¥ det der er baggrunden for den borgerlige opinions angreb pÃ¥ navngivne forskere som Tim Jensen og Michael Rothstein – og i det hele taget vel ogsÃ¥ baggrunden for hele den katastrofale Mikkelsen-affære om DRs ret til at tale den sidende regering imod, hvis det er pÃ¥krævet og ikke bare være mikrofonholdere, som TV2. Har du set Jakob Feldts indlæg pÃ¥ JP ? – ret godt, synes jeg!
20. marts 2007 kl. 12:45
@Carsten: SpørgsmÃ¥lstegnet er – et spørgsmÃ¥lstegn. Jeg ved godt, at formelt set er Fogh landets og befolkningens statsminister. Men repræsenterer han os alle? Jeg føler mig i hvert fald ikke repræsenteret af det, han stÃ¥r for.
20. marts 2007 kl. 13:03
P1 morgen kunne iøvrigt forleden fortælle, at socialrÃ¥dgivere idag i gennemsnit bruger 1½ time om dagen pÃ¥ at være socialrÃ¥dgivere. Resten af tiden rapporterer de og kontrollerer rapporterne og kontrollerer kontrollen af rapporterne…
20. marts 2007 kl. 13:12
@Ravelli aka Henrik: Ja, det er sÃ¥ en anden side af problematikken: At den voksende administrative byrde (fx lærernes evalueringsforpligtelse) gÃ¥r fra den centrale virksomhed: forskning, undervisning, social rÃ¥dgivning, ældreomsorg osv. Man har fremavlet en kultur, der bygger pÃ¥ kontrol og mistænkeliggørelse…
20. marts 2007 kl. 14:14
Observationer, formidlinger, evalueringer.
Vi bliver tæsket igennem det i teorien – og kollapser i praksis.
Er egentlig selv glad for dén teori – synes jeg har lært en masse, men skal jeg kunne bruge den i praksis, sÃ¥ kræver det at vi er flere om arbejdet sÃ¥ nogen kan gÃ¥ fra uden det betyder at de andre skal løbe stærkere.
Mht sagsbehandlere og socialrÃ¥dgivere sÃ¥ er det jo fuldstændig ude af proportioner. De sidder med 250 sager som de skal opdatere. Jeg er pÃ¥ revalidering under uddannelse og kontaktede efter et halvt Ã¥rs tid det nye jobcenter for at fÃ¥ en aftale i stand angÃ¥ende udgifter til litteratur. Kvinden i den anden ende fortalte, at alle sagerne var væk i nogen flyttekasser nede i kælderen, og hun kunne slet ikke opdatere sagerne før borgerne SELV ringede…for hun vidste altsÃ¥ ikke hvem der var ‘hendes klienter’. Det hele lød meget lunkent, og med min pædagogiske snilde opdagede jeg ret hurtigt at hun nærmest ikke havde tid til at spise frokost. Jeg pointerer at hun ikke var ynkelig, men da hun mødte min forstÃ¥else, sÃ¥ gik der bare hul pÃ¥ bylden. Jeg sagde jeg synes de skulle gÃ¥ pÃ¥ gaden hele bundtet. Men det kræver jo en fagforening der støtter op…
…Fogh pisser pÃ¥ folket og hans pansere pisser med (se modkraft.dk for udførlig beskrivelse).
Respekt NU