I stedet for en selvbiografi

26. februar 2021

Jeg har skrevet det før: Jeg tror ikke rigtig på biografier og selvbiografier. Det er en illusion, at nogen skulle kunne fortælle et liv – bare nogenlunde dækkende. Bevares, det kan være interessant og pirrende for nysgerrigheden, informativt, belærende, overraskende og meget mere. Men grundlæggende tror jeg ikke, at man bliver klogere på mennesket bag. Og derfor glæder det mig et eller andet sted, at Paul McCartney til november udsender to tykke bind (på omkring 900 sider) med sine sangtekster og tilhørende kommentarer – i stedet for en selvbiografi. Og jeg tror og er sikker på, at man får meget mere forståelse for musikeren Paul McCartney gennem de to bøger end nogen biografi har kunnet og vil kunne give os.

41 har læst indlægget

Et hundeliv

26. februar 2021

Ja, jeg vågnede ca. kl. 3 her til morgen. Min ven hunden var lige stået op, og da jeg ikke kunne høre ham drikke af vandskålen tænkte jeg, at noget andet måtte være galt. Og ganske rigtigt. Den wienerpølse, jeg havde forsynet ham med til gårsdagens bespisning, skulle op igen via halsen. Og op kom den og ud på entregulvet. Men det var til at klare med køkkenrulle, klud, vand og lidt sæbe. Det kan jo ske for selv den bedste, at fordøjelsen ikke vil spille med hele vejen. Og så var Simon & Garfunkel lige til associationerns højrefod.

22 har læst indlægget

No particular place to go

25. februar 2021

Den udkom først i 1964, men er alligevel en af de bedste rock and roll-sange Chuck Berry fik indspillet. Teksten er i sig selv et studie i hans kunst – at forvandle hverdagen til kunst. Og læg mærke til hans uforlignede guitarspil.

16 har læst indlægget

Det grønne, grønne græs

24. februar 2021

https://youtu.be/u81CTfbc99c

Jeg kom lige til at tænke på denne sang fra dengang Tom Jones endnu var en vordende stjerne – og på dengang, hvor mine forældre var flyttet ud i et lille parecelhus i Sædding ved Esbjerg. Bag huset var der marker, så langt mine øje rakte, og jeg nød at gå tur med vores blandingshund Jeppe, og nogle gange lagde jeg mig i græsset, hvor der var græs til alle sider. Lå bare der i alt det grønne og kiggede op på himlen blå, medens Jeppe trissede snusende rundt i nærheden.  I dag er der parcelhuskvarterer så langt øjet rækker. Man kalder det vist udvikling og fremskridt…

40 har læst indlægget

Keld Heick – 75

24. februar 2021

For 11 år siden udsendte Keld Heick albummet Time machine, der var en slags vidnesbyrd om, hvor han musikalsk set kom fra – før Beatles forvandlede det musikalske landskab og før Keld Heick sammen med the Donkeys var med til at forvandle pigtrådsmusikken til dansktopmusik under et ophold i Esbjerg. Et album, der viste, at Heicks rødder var hos Cliff Richard, Ricky Nelson og i mindre omfang hos de hårde rockere, Elvis, Little Richard osv. Og et album, der viser, at Heick ikke har mistet taget om og fornemmelsen for den unge rock and roll, selv om han har stået og gået hånd i hånd ved landsbyens gadekær.

I dag fylder Heick 75 år er – sammen med Jørgen de Mylius og Johnny Reimar – lyslevende bevis på, at poppen og rocken ikke blev opfundet i går og at den ikke er uinteressant, fordi den har adskillige årtier på bagen.

36 har læst indlægget

Royal Albert Hall – 150 år

23. februar 2021

The Royal Albert Hall i South Kensington i London er ikke hvilket som helst koncerthus. Hvis man har fået lov til at optræde der, så er eller har man været noget ved musikken. I mere end en forstand. Og nu fylder huset 150 år og selveste Mick Jagger lægger stemme til ovenstående lille hyldest til stedet. Og selvfølgelig har Stones været der mere end en gang. Fx i 1966…

Og The Band leverede en af deres allerbedste koncerter lige der – og den koncert kan man høre på genudgivelsen af albummet Stage Fright…

74 har læst indlægget

Exit Daft Punk

23. februar 2021

Efter at have været på banen i 28 år, så har den franske electronicaduo Daft Punk valgt at sige stop. Om de gendannes engang, ved man jo aldrig. Men det er tankevækkende, at duone har været aktiv fire gange så lang tid som the Beatles. Men det var en anden tid og et andet samfund dengang.

15 har læst indlægget

The Beatles’ Black Album

22. februar 2021

 

Nej, nej, nej. Det går ikke. I hvert fald ikke i mit musikunivers. Men selvfølgelig måtte også denne skøre idé dukke op – og så i en amerikansk film.

https://youtu.be/GA2cMZO8nY0

27 har læst indlægget

Blac Rabbit – Beatles som gademusik

21. februar 2021

https://www.youtube.com/watch?v=GSEi8QsG3Bg

Jeg har en svaghed for The Beatles. Men også for gademusikanter. Har set og hørt så mange talentfulde gademusikanter gennem årene. Og i Blac Rabbit mødes Beatles med gademusikken og det er Beatles-sange med allerstørste loyalitet og kærlighed. Drengene er selvfølgelig ikke vokset op med Beatles, men derimod med Beatles-videospillet, og alle veje fører som bekendt til Rom.

44 har læst indlægget

Tilbage til A Hard Days Night

20. februar 2021

Forleden nævnte jeg A Hard Days Night, The Beatles’ første film. Og det gav anledning til lidt gensyn med filmen, der jo blev til kort tid efter gruppens besøg i USA, hvor Beatlemania for alvor blev sat i gang derovre. Men de skulle ikke hvile på laurbærbladene og kort tid efter, de var tilbage i England blev A Hard Days Night optaget. I sort-hvidt, fordi man ikke troede på, at en farveudgave kunne gøre sig. Man undervurderede med andre ord det gennembrud, som besøget i USA havde været for de fire drenge.

Ellers var ideen, at filmen skulle afspejle Beatles liv på den tid. Og det gør den jo også. Men den fik også stor betydning på flere måder. For det første betød filmen, at fansene for første gang rigtig kunne se og høre gruppen. Ganske vist havde Beatles været på amerikansk tv, men det var noget andet at se dem på et stort biograflærred end på et lille sort-hvidt-tv med dårlig billedopløsning og dårlig lyd. Faktisk gav filmen en bedre oplevelse af gruppen end både tv-optræden og live-optræden, der også var præget af dårlig lyd (bl.a. på grund af de skrigende piger, men også på grund af anlægget). Og endelig kan man også hævde, at Richard Lester – den amerikanske instruktør, der lavede filmen – opfandt musikvideoen på et tidspunkt, hvor ingen tænkte i de baner. For at se og høre “I should have known better” og “If I fell” er grangiveligt som at se en moderne musikvideo. Døm selv.

35 har læst indlægget

Musik fra Senegal

19. februar 2021

30 har læst indlægget

Da Ken Dodd stjal hitlisten fra the Beatles

18. februar 2021

Selv om det nærmest lyder usandsynligt, så skete det faktisk at The Beatles i deres gyldne tider blev overgået af andre kunstnere på hitlisten. Og jeg har rodet lidt rundt i dette fænomen, fordi det er lidt interessant at se, hvilke kunstnere og hvilke sange, der formåede at udmanøvrere de fire drenge fra LIverpool på deres højeste. Og en af disse sange var “Tears” med komikeren, sangeren og skuespilleren Ken Dodd (1929-2018). Og man kan godt undre sig. Hvad var det dog, der gjorde, at denne sentimentale sang i 1965 kunne sælge over en million eksemplarer, ligge på hitlisten (den britiske) i 24 uger og heraf hele fem uger på førstepladsen og som den eneste ikke-Beatles-sang være med i top fem og altså oven i købet fortrænge Beatles fra førstepladsen. Det var jo nærmest utænkeligt dengang.

En mulig forklaring er måske, at den gamle sang (skrevet i 1929) og Ken Dodd var indbegrebet af den Music Hall-tradition, der var så populær i præ-Beatles-tiden og altså også (hos den ældre generation) i tiden efter opkomsten af Beatlemania. Til at støtte denne teori kan man anføre, at noget lignende skete i 1967, da Engelbert Humberdinck med balladen (fra 1949) “Release me” holdt Beatles’ “Penny Lane / Strawberry Fields” væk fra førstepladsen. Dog skal det tilføjes, at Beatles med denne dobbelt-A-side-single også kom i problemer med de britiske hitlisteregler….

38 har læst indlægget

Reklamenostalgi

17. februar 2021

Jeg tjekker min mail på Googles Gmail. Og inden jeg når frem til de mails, der er kommet, sletter jeg en lang række reklamemails, som jeg ikke har bedt om, men som er en del af Googlepakken. Især den store kinesiske markedsplads Wish er meget emsig og vil sælge mig alt (u)muligt, selv om jeg to gange har været inde på markedspladsens hjemmeside for at afmelde. Det virker bare ikke.

På Facebook er det ikke meget bedre. Også denne side finansieres af reklamer for alt muligt. Og reklamerne afspejler nok, hvad man har “googlet”, som det hedder nu om stunder, når man søger på nettet. Og jeg har opgivet at slette de fleste reklamer. Sletter man en, så dukker der bare en anden eller to nye op i stedet. Det er en umulig kamp,hvis man vil være med. Og sådan er det med de fleste social media-tjenester. Reklamer er prisen for at være med.

Bedre er det ikke på tv – efter at reklamefinansieringen er sluppet løs på det medie. I gamle dage, hvor vi kun havde en kanal, kæmpede Danmarks Radio en ulige kamp mod ethvert tilløb til reklame. Det ville ikke være gået, at Brdr. Price igen og igen citerede Konrad og Aksel og deres udsagn “Rigeligt med smør”, lige som enhver form for utilsigtet “skjult” reklame ville være blevet påtalt og kritiseret (en synlig Tuborg-ølflaske eller et genkendeligt bilmærke). Men i dag har man sænket paraderne i bekymrende grad. For sammenlignet med, hvad der sker på TV2 og andre betalingskanaler, så er DR jo stadigvæk indbegrebet af markedsføringsuskyldighed. Er man i tvivl, så skal man bare unde sig selv fx at se en fodboldkamp på kanal 5. Her udfyldes pauserne – og dem er er mange af – med mange, dyre, teknisk flotte bil- og spilreklamer. Og det i et omfang og med en hyppighed, så man ikke føler sig udsat for reklame, men ligefrem indoktrineret, ja hjernevasket med reklamer.

Sådan var det ikke i gamle dage, hvor man fx i biografen vidste, at det hele var tilrettelagt og doseret med måde. Først så man de billige still-billed-reklamer for lokale handlende, dernæst kom pigerne fra Dansk Biografreklame og truttede indledningen til de levende reklamer, der var så få, at man ikke havde besvær med at huske dem fra gang til gang, hvorefter man fik nogle forfilm til kommende film og så til slut hovedmenuen, aftenens film. Der var noget næsten uskyldigt over reklamernes magt dengang. Der var ikke mange, men de virkede – uanset om der var tale om Rexona-badesæbe, Brylcreme-hårpomade eller Medova-tebreve. For man kunne huske filmene og deres salgs- og slagord (“Der er altid plads til en til der bruger Rexona” osv. ). Det var dengang man endnu seriøst forskede i, hvordan man kunne påvirke forbrugerne via underbevidstheden. Den slags spidsfindigheder behøver man ikke længere. Man hjernevasker bare publikum massivt. – Og det virker. Hvorfor skulle de ellers bruge så  mange penge på reklamerne!

160 har læst indlægget

Valentines day

17. februar 2021

Vi har passeret Valentines dag (14/2) – i tavshed. For sandheden er jo, at denne dag som andre – Halloween, Black Friday, Mors dag og så videre – er noget, vi har impoteret fra kapitalismens førende hjemland USA. Importeret uden meget ballade. Halvfjerdsernes protest mod kulturimperialismen har tabt styrke – for at sige det mildt. Vi føjer os, bøjer os og gør som forventet: Svinger betalingskortet og forbruger som var det meningen med livet.

Nå, men det skal da ikke afholde mig fra at spille et par Valentine-relaterede sager. Først Paul McCartneys. Og så – med en lidt anden tilgang til det med kæresteri og ægteskab – den amerikanske jazz-sangerinde Erin Bodes “Long Long Time”. Også en rigtig fin sag.

31 har læst indlægget

Capac anbefaler: Fremmand – Wrong

16. februar 2021

Ambitionerne fejler bestemt ikke noget på det færøsk-danske indieband Fremmands andet album Wrong. Ambitionsniveauet afspejler sig i musikken, men også i det forhold, at bandet med sig som gæstemusikere har guitaristen Carlos Alomar (kendt fra sit samarbejde med ikke mindst David Bowie i Berlinperioden), Richard Fortus (Guns and Roses), Peter Hayes (Black Rebel Motor Cycle Club), New Yorkeren Null+Void, der er kendt for sit electroniske samarbejde med en lang række kunstnere.

Men hvis en sådan namedropping bare var et udslag af salgsmarkedsføring kunne det være ligemeget. Det er det imidlertid ikke. Indkaldelsen af de store navne giver mere end god mening i musikken, som Fremmand selv opfatter som liggende i slipstrømmen af goth- og postpunkrocken. Og det er også som arvtagere af disse strømninger, Fremmand fremstår på de nye opus.

Med den fascinerende og indtagende forsangerinde Jana Hjalgrimsdóttir i spidsen føres lytteren gennem ni sange, der har det tilfælles, at de alle er præget af en melankolsk-sfærisk stemning, der understreger teksternes livssyn. Et livssyn, der er båret af lige dele rastløshed, melankoli og storbyforstemthed. Sangene er melodiske uden at være poppede og lever primært højt på den stemning, der skabes. En stemning, der får kant og gennemslagskraft af den involverede guitarer.

Wrong er et album med streg under album, idet pladen bærer albummets fineste karakteristika, nemlig at musikken skal høres – lyttes – i sin helhed. Sangene kan sagtens tåle at stå alene, men det er som albumhelhed musikken vinder ved hver gennemlytning. Og på den måde er det en plade, der bærer traditionen (fx fra omtale Bowie og dennes storbytrilogi) med sig, samtidig med at Wrong giver løfter om nye landvindinger i fremtiden. I kraft af sin traditionsbundethed peger musikken fremad ind i fremtiden.  Hermed varmt anbefalet.

Fremmand. Wrong. Producer: Tobias Weltzer. Tutl Records. Er udkommet.

25 har læst indlægget
25 har læst indlægget