Stuart Suttcliffe – den femte Beatle

20. august 2006

Jeg skal ikke slippe Bo Green Jensen – Weekavisens udmærkede filmjournalist – endnu. For i det seneste nummer har han en helsides artikel om de to for nylig afdøde rockikoner: Pink Floyd-legenden Syd Barrett og manden, der var den amr. vestkystgruppe Love, Arthur Lee. Begge var over 60.

Green Jensen konstaterer, at vi er inde i en periode, hvor flere af tressernes rockstjerner bliver gamle og forlader fortællingen, som han udtrykker det. Og det er der ikke noget underligt i, mener han. Og dog. For rocken har altid været forbundet med ungdommen og dens forestilling om udødelighed. The young get younger…, som Jim Morrison sang. Men ,det er selvfølgelig blot en illusion. Og Greens artikel fik mig til at mindes nogle af de unge alt for tidligt døde. Buddy Holly fx der døde i en flyulykke sammen med The Big Bopper og Richie Valens, den lille latinorocker (La Bamba). Og pÃ¥ Stuart Suttcliffe med tilnavnet Den femte Beatle. Som Syd Barrett var Stuart Suttcliff en af de musikere, der var udsprunget af de engelske art-schools, der fik stor betydning for den kulturelle udvikling i England i løbet af tresserne. Sidste Ã¥r udkom der en dokumentar-dvd om Stuart, hvor man i 60 minutter kan høre om mandens betydning for The Fab Four i deres unge dage. I følge de positive omtaler rundt om pÃ¥ nettet er det en informationsrig, underholdende film – hvis man da ellers har et forhold til gruppen og den tid. Den sammenlignes et sted med den fremragende spillefilm Backbeat, der handler om Beatles’ tid i Hamborg i de tidlige tressere, lige før Beatlemania brød igennem.

Ud over dvd’en kan man ogsÃ¥ læse en bog om Stuartt med titlen: Stuart – The Life and Art of Stuart Suttcliffe. Men inden man farer til lommerne: Den koster £ 265!

475 har læst indlægget

Bob, han siger…

19. august 2006

Man studser lidt, nÃ¥r ens statistikmÃ¥ler viser, at man har haft besøg fra en .ru-side. Det viser sig, at en person har lavet en googlesøgning pÃ¥ google.ru: ” Bob siger”. Og lidt efter faldt 10 øren, (som nu er en 25 øre): Han/hun har sikkert søgt pÃ¥ Bob Seeger… ;-). En musikelsker…

442 har læst indlægget

Aviser – Bo Green Jensen m.m.

19. august 2006

En syndflod af gratisaviser er over os. De bærer navnet med urette. De er ikke gratis. Indirekte kommer vi til at betale noget for de omdelte produkter. Og aviser er de kun i den forstand, at de bringer telegrambureauerne nyheder i – telegramform.

Jeg har i en længere periode læst Metro Xpress, Urban, JP og, hvad man ellers kunne møde på strækningen fra Århus mod syd. Det er som at spise en lille burger fra McDonalds. En meget kortvarig mæthedsfølelse, afløst af en sult efter rugbrød og andre solide spiser. Hvad, der bekymrer mig mest med hensyn til den nye mediedille, er papirforbruget. Hvor mange hektar skov skal der til for at forsyne danskerne med tre-fire-fem nye gratisaviser? Og hvad vil det gøre ved vores i forvejen hårdtarbejdende affaldssystem? Tænk på, hvor mange tons genbrugspapir, der hver dag vil følge efter de ordinære aviser og blade.

Hvis nu jeg kan slippe for at få dem inden for døren (indtil videre har jeg ikke set nogen…), så fred være med dem. De passer slet ikke til mit avisbehov. Jeg læser ikke aviser for dagens nyheder. Dem kan jeg få på anden vis. TV, radio og internettet bombarderer i forvejen en med overskrifter. Fx dækker tekst-tv fint mit elementære nyhedsbehov. Næ, en avis skal give mig baggrundstof, dybdeborende analyser og kritiske artikler om verdens fænomener.

Da jeg for en del år siden gik pø Danmarks Journalisthøjskole gik det op for mig, at en avis ikke er bedre end summen af de skriverkarle og -møer, der fylder dens spalter. Mange er Tordenskjolds soldater og skriver stort set ens, hvad enten de skriver i Ektrabladet, Berlingeren eller Information. Tænk blot på Lasse Ellegård. Men, de skriver ikke alle sammen lige godt og lige kvalificeret.

For øjeblikket kører der en diskussion i Weekendavisen om Lars Bukdahls evner som litteraturanmelder. Bukdahl har sikkert nogle kvaliteter, fx er han begejstret litteraturlæser, hvilket man ikke kan sige om alle anmeldere, og han fortæller vidt og bredt om de forfatterskaber, han synes om og holder af. Til gengæld lader han ofte de andre ligge. Ud fra et fagligt, litteraturkritisk synspunkt slår hans skriverier ikke rigtig til. Hans æstetiske holdning er pjanket og diffus. Hans forhold til den eksisterende litteraturhistorieskrivning lemfældig. Og ofte svigter han anmelderiets elementære elementer: En anmeldelse er – et eller andet sted – en produktbeskrivelse, en varebeskrivelse. Banalt nok. Derfor har læserne (og de forlag, der stiller anmeldereksemplarerne til rådighed) et principielt krav på, at få fx en ordentlig karakteristik af bogen (digtsamlingen, romanen osv.), en anstændig præsentation af forfatteren osv. Det kan og bør gøres bedre.

Avisen fortjener en fagligt kompetent litteraturkritiker, og det gør avisens læsere også. Så må man for min skyld gerne beholde Lars Bukdahl som underholder og nar i kulturstoffet. Jeg mener ikke, at det er Lars som person, der er problemet, men avisens kulturredaktør… Og man kan undre sig over, at avisen ikke gør brug af alle de ph.d’ere og litteraturforskere rundt omkring i dette land (nogle oven i købet arbejdsledige…), der kunne være med til at løfte niveauet. Til gengæld har avisen gode skribenter på andre områder. Hvad ville filmstoffet i Weekendavisen være, hvis det ikke var for Bo Green Jensen? Bo Green Jensen, som jeg har fulgt siden han var anmelder på det hedengangne musiktidsskrift MM (som jeg af pladsmangel afhændede for en slik engang i 1980’erne, suk!), er en af grundene til, at jeg stadigvæk abonnerer på avisen på trods af, at der også huserer et par irriterende pain-in-the-ass-højresnoede ignoranter blandt skribenterne. Bo Green skriver yderst kompetent, vidende – og ikke mindst dybt personligt – om de film, han har set.

Det personlige er han blevet kritiseret for, men for mig er det en kvalitet. Den personlige ideosynkrasi tillader den tilvænnede læser at skelne mellem det personlige og det almene. Information havde på et tidspunkt en filmanmelder ved navn Henning Jørgensen (jeg fandt aldrig ud af, hvorfor han stoppede!?). Hans høje æstetiske krav til filmene gjorde ham nådesløs. Kun få film slap igennem uden kritiske anmærkninger (Jeg husker kun Antonionis “Profession: Reporter”). Men, når man havde læst tilstrækkelig mange af Jørgensens anmeldelser, kunne man selv lægge to og to sammen og finde ud af, hvilke film, der var værd at se. Han forstod nemlig at lade kvaliteterne skinne igennem i sin kritiske optik. Selv om Bo Green Jensen ikke er tilnærmelsesvis så hard-core med hensyn til filmæstetikken, så har han samme kvaliteter. Man er ikke i tvivl om, hvornår en film er seværdig, og hvornår den ikke er det.

794 har læst indlægget

The ZoZo Sisters – Linda Ronstadt & Ann Savoy

19. august 2006

Musiksiden Pitchfork, der især beskæftiger sig med nyere musik, anmelder den nye cajunorienterede plade “Adieu False Heart” med The ZoZo Sisters – alias Linda Ronstadt og Ann Savoy. Pladen fÃ¥r kun to stjerner. Anmelderen mener, at Linda Ronstadt, i modsætning til sine andre duo-plader med fx Emmylou Harris, i denne ombæring er for tilbageholdende med sine fortolkninger, at Ronstadt og Savoy nøjes med sangenes mest elementære melodier og harmonier. UnderforstÃ¥et: De burde have tilført sangene noget mere, fx “rytmisk kompleksitet” osv. NÃ¥, hm. PÃ¥ www.amazon.com fÃ¥r pladen til gengæld det optimale antal stjerner af de fleste brugere, og man kan se en video med de to damer og give “Walk away Rene”. Døm selv. Jeg vender tilbage, nÃ¥r jeg har fÃ¥et fat i skiven.

424 har læst indlægget

Mel “Dødelige VÃ¥ben” Gibson fÃ¥r sin straf

18. august 2006

Jeg skal ikke undlade endnu engang at kommentere den australske skuespiller Mel “Mad Max” m.m. Gibsons spirituskørselssag. Nu er der nemlig faldet dom i sagen. For at forvandlet sin Lexus til et spritdrevet dødeligt vÃ¥ben ved at køre det dobbelte af det tilladte er han blevet fradømt retten til at køre bil i 90 dage og har modtaget en bøde af den astronomiske størrelse: $ 1.300. SÃ¥ nu er han nok ruineret. Værst er det nok, at Mel skal gennem et Ã¥rs alkolholafvænning eller mere præcist: i behandling for alkoholmisbrug. Men, det kan jo være, at han møder Robin Williams og andre VIPs i NAB-baren! Mel har ogsÃ¥ bedt det jødiske samfund om hjælp i forhold til sine anti-semitiske udtalelser. I forbindelse med anholdelsen gav han jøderne skylden for alverdens problemer og kaldte dem nogle f****** Jews. Mel vil gerne finde ud af, hvor disse fordomsfuldheder kommer fra… Han forstÃ¥r det nemlig ikke selv. Imedens venter verdens filmgængere spændt pÃ¥ at se, om Gibson er appelsinfri i sin nye film Apocalypto, der er lavet af Disney-selskabet og forventes ude i biograferne op til jul.

I øvrigt viste dansk tvs svar pÃ¥ Se og Hor Morgentv en meget utydelig optagelse (jo, jeg havde fÃ¥et mine briller pÃ¥), der skulle vise Mel under anholdelsen, svingende rundt med den omtalte flaske tequila i en brun pose. Det kunne for sÃ¥ vidt lige sÃ¥ godt have været en optagelse fra den lokale drankerbænk her i nabolaget…

442 har læst indlægget

Joanna Newsom

18. august 2006

Mere musik. Der er ogsÃ¥ nyt pÃ¥ vej fra syre-folk harpenisten Joanna Newsom, som blogbestyreren lagde øre til for ganske nylig. Det var hendes roste album “The Milk-eyed Mender”. Nu skulle der være en skive pÃ¥ vej med titlen “Ys”, indeholdende fem numre af tilsammen en times varighed… Spændende er det, at den er produceret af ingen ringere end Van Dyke Parks, der er en legende i amerikansk musik og bl.a. har samarbejdet med Stranddrengene. Steve Albini – kendt fra The Pixies og Nirvana – har produceret. Det skal nok blive en – særpræget – oplevelse… (NME).

418 har læst indlægget

Tom Waits – ny tredobbelt cd

18. august 2006

Godt nyt for alle Waits-tilhængere pÃ¥ bloggene. Den gamle hæse sanger-sangskriver barsler i november med en tredobbelt cd med titlen “Orphans: Brawlers, Bawlers and Bastards“. Sættet indeholder 54 numre, hvoraf de 30 er helt nye. Brawlers-cd’en skulle indholde bluesorienteret materiale med deltagelse af Marc Ribot, Charlie Musselwhite og andre esser. Bawlers-delen er helliget ballader, keltiske sange og valse. Bl.a. “Goodnight, Irene” (der fik du den Irene!) og “Little Drop of Poison”. Den sidste cd udsættes for Waits eksperimenter med sange som “King Kong”, “Army Ants” og “Book of Moses”. SÃ¥ der skulle være noget for enhver smag, næsten.

Om de forældreløse sange siger Waits, at der er tale om sange “af en tvivlsom oprindelse, reddet fra en forfærdelig skæbne og ventende pÃ¥ at blive taget kærligt af . De bider ikke, men kræver blot opmærksomhed”. Vi venter spændt pÃ¥ at give dem den opmærksomhed, de fortjener. Kilde: Billboard.

527 har læst indlægget

A Merry Little Christmas – Linda Ronstadt

17. august 2006

Her til formiddag lytter vi til ovenstÃ¥ende plade med Linda Ronstadt. Det var slet ikke meningen. Det skulle have været Heart like a Wheel, men jeg var Ã¥benbart kommet til at bytte om pÃ¥ skiverne i æskerne. SÃ¥: Have Yourself a Merry… ;-)

Opdatering: Pladen indeholder en umanerlig smuk udgave af Joni Mitchells klassiker “River”, den blÃ¥-este julesang jeg kender: I wish, I had a River I could skate away on…
http://www.ronstadt-linda.com/

442 har læst indlægget

Günter Grass, Waffen SS – og Salman Rushdie

17. august 2006

Danske og udenlandske medier har tærsket langhalm den sidste uges tid eller mere pÃ¥ den berømte tyske forfatter Günter Grass‘ afsløring af, at han som hvalp var medlem af det berygtede Waffen SS under naziregimet. Det har haglet ned med kritik og nogle udenlandske medier har krævet, at Grass fratages den Nobel-pris i litteratur, han modtog i 1999. Det har Nobelpris-komiteen dog blankt afvist. Nu kommer den engelske forfatter Salman Rushdie Grass til hjælp i et avisinterview, hvor han pÃ¥peger, at Grass jo ikke har været involveret i krigsforbrydelser af nogen art, og at hetzen mod Grass har karakter af noget “medieskabt” (manufactured, er det ord han bruger). Grass selv har fra starten af understreget, at han har haft det skidt med sit ungdommelige engagement, at han ikke selv kan forstÃ¥, at han (som sÃ¥ mange andre unge!) lod sig forføre af nazismens retorik, og at han havde behov for at lette sin samvittighed, inden det er for sent. Grass er født i 1927.

Igennem de sidste Ã¥rtier har vi set flere eksempler pÃ¥ sÃ¥danne mere eller mindre frivillige “afsløringer” af forfatteres, intellektuelles og andres nazistiske fortid. Lad mig i flæng nævne Knut Hamsum, Martin Heidegger, Paul de Man og den danske Niels Bukh. Der er selvfølgelig generelt set et behov for et opgør med forhistorien. En kritisk gennemgang af, hvad de enkelte sagde og gjorde dengang i nationalsocialismens periode. Men der er ogsÃ¥ brug for forstÃ¥else, overbærenhed og endda tilgivelse i nogle tilfælde. Der er behov for at forstÃ¥, om engagementet hører ind under de ungdommelige vildfarelser, der hører ungdommen til, dvs. den slags fejltagelser og tÃ¥beligheder, vi alle gør som unge, og som er med til at danne og modne os som mennesker. Eller om der er tale om det voksne menneskes bevidste engagement i en forbryderisk ideologi. I nogle tilfælde – fx Martin Heideggers – er analysen vanskelig, fordi der indiskutabelt er en forbindelse mellem filosoffens samarbejde med nazisterne og hans filosofiske tænkning. I Grass’ tilfælde stiller sagens sig ganske anderledes: Hele sit voksne liv har Grass været pacifist og har stÃ¥et som et humanistisk forbillede for mange tyskere i deres bearbejdning af fortiden. At køre voldsom hetz mod Grass er udtryk for mediernes grasserende nyhedshysteri. Det er nok ikke tilfældigt, at det netop er den fatwa-dømte og forfulgte Salman Rushdie, der sÃ¥ klart har sagt det.

OgsÃ¥ den amerikanske forfatter John Irving har forsvaret Grass. I en email til AP skriver han: “Grass remains a hero to me, both as a writer and as a moral compass; his courage, both as a writer and as a citizen of Germany, is exemplary, a courage heightened, not lessened, by his most recent revelation”.

I den tyske avis die Zeit forklarer en tysk historiker opstandelsen omkring Grass indrømmelse med, at navnet Waffen SS tages i brug. Waffen SS var ogsÃ¥ involveret i de mest modbydelige forbrydelser (fx Auschwitz-kz-lejren) og vækker derfor de mest fjendtlige følelser hos folk. Det ændrer imidlertid ikke noget ved, at Grass deler skæbne med mange andre fra samme generation, der mere eller mindre ufrivilligt blev indrulleret i Waffen SS og andre nazi-grupperinger. Som historikeren udtrykker det: Grass historie er en ganske almindelig biografi fra den periode…
Ironisk nok har debatten om Grass’ fortid sat skub i salget af hans netop udkomne erindringer, og man mÃ¥ endnu engang erkende, at dÃ¥rlig omtale er bedre end ingen omtale, og at det oven i købet kan være den bedste reklame… Bogkræmmerne har sendt “At pille løg”, som bogen hedder i dansk oversættelse, pÃ¥ gaden to uger før planlagt for at – ja – høste frugterne af den standende debat.

931 har læst indlægget

Johnny Depp og Tim Burton – igen, igen…

16. august 2006

Efter “Charlie og Chokoladefabrikken”, “Corpse Bride”, “Edward SaksehÃ¥nd”, “Ed Wood” og “Sleepy Hollow” gÃ¥r Depp og Burton igen sammen om en film. Denne gang drejer det sig om filmatiseringen af et Stephen Sondheims musical “Sweeny Todd” om en barber, der pÃ¥ blodig vis hævner, at han er blevet sat i fængsel. Det skal nok blive godt!

356 har læst indlægget
356 har læst indlægget