Manchester – lærer vi og pressen overhovedet noget?

24. maj 2017

Så skete det igen. Terroren slog til i Manchester ved en koncert med Ariana Grande, hvor en stor del af publikum var mindreårige og unge. Og medierne var på sagen fra første færd og finkæmmede selv den mindste oplysning, der kom frem.

Det eneste nye ved denne terrorhandling – i sammenligning med de mange foregående i den vestlige verden – var vel egentlig at ofrene især var børn og unge. Hvilket selvfølgelig gav anledning til følelsesmæssige udbrud fra politiske kommentatorer og andre, der udtalte sig. Men, ved eftertanke, burde dette faktum – at der var tale om uskyldige børn – overraske nogen? Er det ikke lige netop terrorens primære interesse at chokere og skræmme ved hjælp af den mest frastødende handling? Er det ikke selve terrorens væsenstræk?

Ellers forløb den mediale opfølgning helt efter bogen. Politiets og efterretningsvæsnets forudsigelige handlinger. Fx at politiet følger procedurerne for undersøgelse af attentatstedet, jagter bagmændene osv. og at efterretningstjenesten endnu engang kan afsløre, at de da godt kendte bagmanden i forvejen, men intet har foretaget sig i den anledning. Og så ellers en afgrundsdyb omgang følelsesjournalistik, hvor gud og hvermand for åben kamera skulle udtømme deres følelser. Selv en familie på Fyn (hvor datteren have været til koncert med Grande i Danmark) skulle lade følelser få frit løb på skærmen.

Der var heller ikke noget nyt i, at Islamisk Stat påtog sig ansvaret for attentatet. Og ingen journalist gjorde sig nogen overvejelse over, om det blot var endnu et nemt PR-nummer fra IS’s side? Det er jo gratis reklame at erklære sig medansvarlig, også selv om der reelt ikke er nogen forbindelse til forbryderne.

I det hele taget forløb den mediale overeksponering af bombeattentatet uden nogen form for eftertanke eller refleksion. Det hele lukker sig om en forforståelse, der for længst er blevet artikuleret, og som ingen åbenbart har nogen interesse i at pirke til, problematisere eller – uha – kritisere. Indtil videre – vil jeg påstå – er ingen blevet en tøddel klogere af Manchester-terroren. Alt er ved det gamle.

læst 43 gange

En ‘uheldig helt’ er død: Roger Moore, 89 år

23. maj 2017

rm

Han blev nok mest kendt for sin fremstilling af James Bond-figuren i filmene af samme navn. Men for mig vil han altid især være forbundet med tv-serien The Persuaders, hvor Moore sammen med Tony Curtis fremstillede to umage playboys (med forskellige national og social opkomst), der opklarede forskellige forbrydelser i jetsetlaget, gerne i Sydfrankrig eller lignende miljøer, hvor overklassen udfolder sig. Letbenet og harmløs underholdning som man kun fandt den i tresserne og de tidlige halvfjerdsere. Og det var en rolle, der gav et godt indtryk af Sir Roger Moores beskedne skuespiltalent, der dog rakte til hovedrollen som 007-agenten (og en række biroller i andre spillefilm).

læst 43 gange

Capac anbefaler: Musikkens kraft

23. maj 2017

MK

Musikkens kraft hedder den plade, der her skal anbefales. Undertitlen lyder: et støtteprojekt for unge kræftramte. For pladen og musikken er ude i et ærinde. Nemlig at itale- og itonesætte den særlige situation, det er, at være ung og kræftramt.

Fem unge mennesker fra Esbjerg og omegn – Sallie Nielsen, Betina Lodberg Jakobsen, Sabine Varmking Cheyne, Marlene Sørensen Baatz og Ole Brøndberg Selstø – omfavner den situation at være kræftramt i en alder, hvor livet først for alvor rigtig er begyndt. Og sammen med sangskriver Gert Barslund er de alvorlige tekster blevet forvandlet til sange. Og de ialt ti sange er lagt i hænderne på andre unge fra samme lokalområde. Jonas Rendbo, Rikke Egholm Ravn, Silje Holtan, Zenia Levring Madsen, Mia Nielsen, Frederik Kjeldsen Hertz, Janne Mark, Christine Brandstrup Jørgensen og Gert Barslund synger sangene. Og de gør det smukt, bevægende og med popfremdrift.  Dertil kommer et hold musikere, der sætter det hele i musikalsk scene.

Jeg skal afholde mig fra at nærlæse de enkelte tekster (der kan studeres på projektets hjemmeside), men det siger næsten sig selv, at de alle forholder sig til effekterne af den alvor – op potentielt: det memento mori –  som en kræftsygdom har på et ungt menneske, der må revidere ungdommens indbyggede tro på udødelighed og besinde sig på netop den. Men også om den paradoksale livskraft og -vilje, der følger med som den mørke alvors lyse skyggeside. Og teksterne er generelt ligefremme og undgår heldigvis at blive søgt litterære i deres udtryk. Ja, de fremstår som en slags alvorspoptekster.

Og musikken på pladen kan også beskrives sådan. Som alvorspop, der er ude i et alvorligt og dybt sympatisk ærinde. Men også en pop, der sagtens kan konsumeres uden at tænke på kræft, alvor og dødelighed – lige i det øjeblik, hvor sangene lyder. Og det er en stor styrke ved sangene på pladen, at de formår at balancere med denne dobbelthed af at være dødsalvorlige og dybt underholdende, sådan som pop nu engang er og skal være. Hermed varmt anbefalet.

Musikkens kraft. Produceret af Boe Larsen og Jonas Rendbo. Gateway. Udkom d. 5. maj 2017

 

læst 61 gange

Capac anbefaler: In Memoirs – Love, Dreams & Sunsets

22. maj 2017

inmemoirs

Der er noget sommerligt over In Memoirs nye plade. Og det er ikke kun pladens lyse, blå pastelfarver på vinylen og coveret, der sender lytteren i retning af temperaturer over 20-25 grader celsius. Det er i allerhøjeste grad også musikken i rillerne, der bringer sommerhumøret frem.

Esbjergensiske Morten Filipsen, der gemmer sig bag projektnavnet In Memoirs, er en rigtig popsnedker, der ikke lægger skjul på, at det er poppen, der er udgangspunktet og den fortsatte inspirationskraft for pladens ti numre. Og der er tale om meget moderne pop, der som sådan er gennemproduceret og omsvøbt af en candyfloss-let lyd, der passer vældig godt til Morten Filipsens lyse, til tider næsten falsettangerende stemme, der bringer mindelser om mangen en moderne androgyn popstemme. Men man kan også godt høre, at Filipsen med sin sangskrivning rækker tilbage i tiden til en æra, hvor den enkle, gode melodi stadigvæk var vandmærket i kvalitetspop.

Pophistorikken gemmer sig også i pladens forkærlighed for et udtryk, der bevæger sig mellem den moderne pops electronica-isenkram, der er garant for luftige, højtflyvende lydbilleder, og den gammeldags pop forkærlighed for det analoge, qva vokalerne og (hvis jeg ikke tager fejl) trommer og slagtøj.

Som titlen på albummet antyder, så er det også sommerpoptematikker, der er på spil i teksterne. Kærligheden, den allestedsnærværende, drømmene og det nostalgiske. In Memoirs lyder overhovedet ikke som The Beach Boys, der engang var indbegrebet af sommer, sol og strand. Men måske kan man – jeg – påstå, at der er en holdningsmæssig overensstemmelse, idet Morten Filipsen er konsekvent og insisterende på sin særlige sommerpopæstetik. De ti sange er skåret over en identisk poplæst, der sikrer en let og luftig pop, der har en opdrift i lytteren og lokker ham/hende til at lade kroppen følge med – og evt. danse.

Med sin særprægede, lidt androgyne stemme, og sin gennemførte æstetik sender Morten Filipsen også tankerne hen på en anden kunstner – uden nogen direkte forbindelse – nemlig Michael Jackson. På tilsvarende vis overbeviser Morten Filipsen ved en ekstraordinær god popstemme og en uafrystelig konsekvent popæstetik om, at In Memoirs kan skille sig ud fra strømmen af moderne elektropop og finde sit eget publikum og sin egen niche.

In Memoirs plade er som skabt til den sommer, vi venter på, og sikrer, at den under alle omstændigheder indfinder sig på musikafspilleren, selv om temperaturerne udenfor ikke følger med. Albummet burde været selvskrevet til enhver popradiostations playlister, sommer eller ej. Hermed anbefalet.

In Memoirs. Love, Dreams & Sunsets. Produceret af: In Memoirs og Mads Björn. Celebration Records. Udkom d. 19. maj.

læst 73 gange

50: Jimi Hendrix besøger Danmark i 1967

21. maj 2017

I morgen er det 50 år siden, Jimi Hendrix optrådte på Falkoner Centret i København på sin første europæiske tur. Siden kom han forbi fire gange, bl.a. en gang i Aarhus, inden han alt for tidligt slap guitaren for altid. Formedelst 20-30 kroner kunne man opleve ham spille denne sætliste:

The Jimi Hendrix Experience Setlist Falconer Salen, Copenhagen, Denmark, First European Tour 1967

Danske Beefeaters fik fornøjelsen og æren af at være opvarmningsorkester denne aften.

Jeg har ikke kunnet finde lydeksempler fra Falconer-koncerten, men her er et par andre. Hvis der dukker noget op, skal jeg nok vende tilbage til denne særlige aften i maj 67. Jimi Hendrix Lund 1967København, marts 1970

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

læst 38 gange
læst 38 gange
Side 2 af 2.33712345678910...Sidste »