Genhør med en gammel kending: Eva Dahlgren

23. maj 2019

For mange år siden var jeg til koncert i Stakladen med en ung og stolt Eva Dahlgren. En af den slags koncerter, der bliver siddende lidt længere i hjernen. Siden har jeg forsøgt at holde fast i Dahlgren, selv om det er glippet lidt undervejs. Men hun er stadigvæk aktiv og populær hinsidan. Og lidt radiolyttere tidligere på dagen etablerede en forbindelse til hende igen. Der blev spillet et nummer med Buddaboys, der var en trio, som Dahlgren lavede i 2002 med søstrene Mija og Greta Folkesson. En konstellation, jeg helt har overhørt i de mellemliggende år. Men bedre sent end aldrig, som man jo siger.

Et enkelt album er det blevet til Lost peoples area fra 2003.

6 har læst indlægget

Folketingsvalget – 14

23. maj 2019

Det kommende EU-parlamentsvalg fyldte lidt mere i dagens medier. Forståeligt nok, fordi det er på søndag stemmer skal afgives. Og i øvrigt er de to valg blevet svære at holde adskilt her i valgkampen. Og det er vel forståeligt nok.

Og på fredag er der igen skolestrejker for klimaet i Greta Thunbergs fodspor – i 1524 byer fordelt over 116 lande og i stadig vækst. Den lille pige med de mange diagnoser har formået at mobilisere flere mennesker end nogen dansk politiker nogensinde vil komme i nærheden af.

Set i lyset af den gennemslagskraft, som Greta Thunbergs aktion har haft, falmede politikerne i gårsdagens EU-debat på DR, hvor de gode intentioner mest af alt fusede ud i udsigten til politiske studehandler og kompromisser. Det var ikke just lovende. Og en illustration af, hvilke problemer det borgerligt parlamentariske system står over for, når kloden brænder.

5 har læst indlægget

50: The Who – Tommy

23. maj 2019

The Whos fjerde, meget omtalte og måske mest berømmede album, Tommy, udkom på denne dag for halvtreds år siden. Dobbeltalbum med en såkaldt “rock opera” om “the deaf, dumb and blind kid” Tommy Walker og hans liv og relationer.

Pladen blev en kommerciel succes med det samme, men delte også vandene lidt i kritikken mellem dem, der mente at der var tale om et nyskabende gennembrud for gruppen og dem, der mente at Townshends og Co. solgte ud i forhold til de foregående års enkle mod-pop-rock. Townshend har nok bare grinet smørret hele vejen hen til banken…

3 har læst indlægget

50: Poco – Pickin’ up the pieces

22. maj 2019

Med debutalbummet Pickin’ up the Pieces indvarslede Poco den såkaldte country rock, der blev en af halvfjerdsernes mest populære strømninger inden for rocken med The Eagles som det førende navn.

Poco var en aflægger af Buffalo Springfield og titlen på pladen skulle vist henvise til det faktum. Og bandet har eksisteret frem til i dag med mange udskiftninger. Poco blev aldrig så store som Eagles eller Byrds, men det er lidt ufortjent, for bandet har lavet nogle af de bedste country rock plader, man kan opdrive.

10 har læst indlægget

Folketingsvalget – 13

22. maj 2019

Jeg er for længst mæt af valgkampen, har for længst besluttet mig for, hvor mine kryds skal sættes og kunne for den sags skyld glemme valgkampen. Men man slipper ikke så let fra at sætte parantes om den. Og i går aftes så jeg lidt af et interview med Socialistisk Folkepartis Pia Olesen Dyhr på DR1.

Og jeg kom igen til at tænke over, hvor diskutabel og kritisabel journalisternes omgang med emnet er. Fx blev Dyhr udfrittet om, hvor mange flygtninge, hun ville tillade at komme ind i landet, hvis hun engang fik indflydelse på spørgsmålet. Og hun havde svært ved at være konkret og holdt sig til FNs udmeldinger om at der nok ville komme ½ millions til Europa og med en retfærdig fordeling ville det betyde ca. 4000 til Danmark.

Men reelt ved jo ingen, hvor mange flygtninge, der vælger at søge til Europa, eller hvor mange der vil slippe ind. FN regner officielt med, at der er ca. 75 millioner flygtninge i Afrika. Det kunne sagtens ændre billedet af flygtningestrømmen i Europa. Men vi ved det ikke. Og ville det ikke være rimeligt, at Dyhr afstod fra at sætte tal på mængden af flygtninge, der kommer til Danmark?! Jeg synes, at journalisterne løber de udlændinge-forskrækkedes ærinde, når de på den måde vil have konkrete, kvantificerbare garantier fra politikerne.

Lige efter Besættelsen blev Danmark pålagt at modtage 200.000 tyske krigsflygtninge, et på mange måder glemt kapital af Danmarks historie. Danmark var på det tidspunkt i forvejen i en økonomisk og materiel svær situation efter fem besættelsesår, men påtog sig alligevel opgaven at huse alle disse mennesker rundt om i landet. I Oksbøl ved Esbjerg blev der fx lavet en hel by med 30.000 indbyggere. At mange af disse flygtninge desværre kom til at betale med deres helbred og liv for opholdet er en dybt beklagelig ting, men det ændrer ikke ved, at vi dengang – før velfærdsstatens oprindelse og velstandsstigningen – var villige til og i stand til at modtage en flygtningestrøm af en hel anden dimension, end den vi har kendt til de seneste år. Og set i det perspektiv, så er en debat, som den i går – og mange lignende – absurd. Vi burde lære af historien (åbenbart en svær disciplin nu om stunder…) og få sat udlændingespørgsmålet i det rette perspektiv.

Noget andet er, som den slovenske filosof Slavoj Zizek flere gange har påpeget, så har den såkaldte venstrefløj – til hvilken SF hører – et problem med udlændingespørgsmålet og har ikke fundet det rette modsvar tll højrefløjens rigide afvisningspolitik. Hvordan forener man et realistisk syn på en potentiel flygtningemigration (som følge af klimaændringer, sult, krig osv.) med et hensyn til befolkningernes bekymringer vedr. en stor flygtningestrøm – og humanistiske hensyn til de flygtninge, der skal have hjælp? Denne gordiske knude er ikke hugget over endnu, og det ville klæde venstrefløjen, at den i det mindste var ærlig omkring selve grundspørgsmålet. Det er ikke let, og Dyhrs forsøg på at være konkret gjorde det ikke bedre.

 

5 har læst indlægget
5 har læst indlægget