DAVE DEE, DOZY, BEAKY, MICK & TICH

8. januar 2007

De tog prisen som bandet med det mest umulige navn: DAVE DEE, DOZY, BEAKY, MICK & TICH. Og mÃ¥ske var det derfor, de var til at huske. De var en af de utallige engelske popgrupper, der ofte besøgte den tidl. omtalte tyske udsendelsesrække Beat-Club pÃ¥ tysk tv. Jeg sÃ¥ dem mange gange, uden dog pÃ¥ noget tidspunkt at blive fristet til at købe plader med dem. Men nogle af de iørefaldende popsange, de fik lavet, har Ã¥benbart sat sig fast i mit indre univers (for nu at citere Marquis de Sade), for pludselig midt i noget skriveri dukkede melodien Legend of Xanadu op for mit indre øre. Out of Nowhere. Eller mÃ¥ske igangsat af noget, jeg skrev…
Gruppen havde deres storhedstid i perioden 1965-69, hvor de havde en lang række hits, der ud over de nedenfor nævnte omfattede fx Hideaway og Last Night in Soho.
Sjovt nok forlod forsangeren Dave Dee (aka David Harman), der egl. var politibetjent i Salisbury, gruppen for at bliver tv-vært i…Beat-Club. Deres største succes var da ogsÃ¥ i Tyskland. I 1980’erne blev gruppen gendannet – uden Dave Dee – og deltog i diverse tresser-revival-arrangementer.

Her er “Bend it”:

og “Zabadak”:

og “Xanadu”, der ikke mÃ¥ embeddes. Derfor dette link.

366 har læst indlægget

Lidt hjælp til capac-blog-læsere

8. januar 2007

PÃ¥ foranledning af to kommentarer vedr. læseligheden af blog-capac i MS Internet Explorer, sÃ¥ vil jeg for det første sige, at bloggen af en eller anden grund bedst lader sig læse og opleve i Firefox, der som bekendt er gratis og kan downloades fra nettet. Jeg bruger selv Ildræven, skriver i den, læser i den osv. Af mange grund, bl.a. sikkerhedsmæssige. For det andet, sÃ¥ har vi tidligere været inde pÃ¥ problemet med, at menufeltet “skubber” til indholdsfeltet. Tidligere hed løsningen: at tømme cachen. Og det plejer at hjælpe. Men jeg har siden fundet ud af, at IE ikke selv er særlig god til at rydde op. Derfor vil jeg anbefale, at man fx bruger et gratisprogram som CC Cleaner, der effektivt renser op her og hisset. Man skal dog være varsom med at bruge det (= vide hvad man gør!).
Jeg har selv lige renset grundigt op pÃ¥ min gamle maskine efter at have installeret IE i den seneste udgave, der gjorde maskinen langsommere. Brugte CC Cleaner og det hjalp – lidt…

www.wordpress.dk

www.shevy.dk

PS. En simpel søgning på Google afslører, at vi ikke er de eneste, der har problemer med kombinat ionen af Internet Explorer og WordPress. I øvrigt kommer jeg i tanke om, at alt for lange links i kommentarerne også spiller ind. Jeg vil rydde op og se om det virker.

PPS. Jeg har nu ryddet op i for store billeder og for lange links i kommentarerne. Tjek selv om det har hjulpet!

Opdatering: Løsningen pÃ¥ problemet med menuen, der “skubber” til indlægsspalten, løses Ã¥benbart af 1) grundig oprydning af browser-cache m.m og 2) fjernelse af for lange links i kommentarfeltet… Velbekomme. Vi har vist i øvrigt været inde pÃ¥ det før…

435 har læst indlægget

Forældre, børn og børnepasning

8. januar 2007

Den siddende regering lovede – med statsministeren i spidsen – ved sidste valg, at børnefamilierne ville fÃ¥ forbedret pasningsmulighederne for deres børn. Og sÃ¥dan et løfte gælder indlysende nok alle børnefamilier. Men det er gÃ¥et anderledes. I gÃ¥r kunne man pÃ¥ det nye DR-program 21 Søndag se et indslag om situationen pÃ¥ omrÃ¥det. Indslaget mindede blogbestyreren om den vittighedstegning, hvor den fede mand ved spisebordet fordrer sin hund med dens egen hale. For i indslaget blev det beskrevet, hvordan forældrebetalingen for børn i børnehave var faldet; til gengæld havde kommunerne – for at fÃ¥ deres økonomi til at hænge sammen – snedigt konverteret en lang række fritidshjem til SFO’er (skolefritidsordninger), fordi det gav kommunerne mulighed for at sætte taksterne op. Dertil skal lægges, at normeringerne for SFO’erne er helt anderledes end for Fritidshjemmene, sÃ¥ kommunerne kan ogsÃ¥ spare via pædagoglønningerne. De konkrete eksempler i indslagene talte deres tydelige sprog. Man kan gense indslaget her.
Indslagets journalist Anders Bech-Jessen havde inviteret undervisningsminister Bertel Haarder ind, sÃ¥ han kunne kommentere indslaget, der byggede pÃ¥ en rapport, som FOA har lavet med titlen “Prisen pÃ¥ pasning 2007” (kan hentes som pdf her). Bertel Haarder er en garvet politiker og har stor medieerfaring. Derfor ved han godt, hvor vigtigt det er at sætte sig pÃ¥ et interviewindslag, og hvordan man skal gøre det. Det gjorde han ved, for det første, at klandre journalist Bech-Jensen for, at han ikke vidste, hvilket ministerium, der havde ansvar for SFO-omrÃ¥det (Haarders butik). Og det er en relevant kritik, for journalisten har Ã¥benbart ikke styr pÃ¥ sin research. For det andet forklarede Haarder, at han havde brugt hele søndagen til at læse FOAs rapport (og derved sende et signal til seerne om, at man har at gøre med en seriøs politiker, der – i modsætning til journalisten – sætter sig ind i tingene og ikke laver indslag, der er helt ude i hampen…). For det tredje, fastholdt undervisningsministeren, at FOAs rapport samlet set dokumenterede, at børnefamilierne havde fÃ¥et en forbedring i størrelsesordnen 1% (lidt under…). Det kedelige var, at Anders Bech-Jessen stort set ikke formÃ¥ede at fÃ¥ et ord indført over for Haarders velforbedte frontalangreb. Journalisten var i situationen ikke sin rolle voksen, og noget tydede pÃ¥, at hans forberedelse og research var mangelfuld.
Haarders indlæg er et godt eksempel pÃ¥ den siddende regerings mÃ¥de at forsvare sin politik pÃ¥. I stedet for at forholde sig til de konkrete erfaringer, som borgerne gør sig med kræftbehandling, alderdomsforsorg, sociale problemer osv., sÃ¥ holder man fast i sÃ¥kaldte “økonomiske nøgletal”, procenter og lignende tilsyneladende faktuelle sandheder. Men problemet er, at man ikke har forklaret noget som helst ved fx at sige, at regeringen har tilført sÃ¥ og sÃ¥ mange penge til sygehusene, nÃ¥r medierne dagligt kan eksemplificere, at folk ikke fÃ¥r den behandling, de har behov for, at der er store ledelsesmæssige problemer pÃ¥ sygehusene osv.
Regeringen begrunder sin politik i Finansministeriets økonomiske hyperrealitet og har pÃ¥ mange omrÃ¥der tabt enhver jordforbindelse. Hvis tallene siger, at det gÃ¥r godt i Danmark (jævnf. indenrigsministerens udsagn ved finanslovsvedtagelsen om, at Danmark kunne købe hele verden om kort tid…), sÃ¥ gÃ¥r det godt, selv om vi almindelige borgere kan konstatere, at det gÃ¥r ad helvede til pÃ¥ rigtig mange omrÃ¥der…
Journalist Anders Bech-Jessen kunne fx have imødegÃ¥et Haarders talmagi ved at henvise til FOAs egen udlægning af sin rapport. FOA skriver – og man mÃ¥ gÃ¥ ud fra, at de i det mindste kender rapportens indhold!:

Hul i lovgivningen giver prisstigninger for børnefamilier

Det bliver billigere at få passet sine børn. I hvert fald så længe de er små. Den 1. januar 2007 faldt forældrebetalingen for pasning af børn i børnehaver. FOA hilser takstnedsættelsen velkommen men ærgrer sig over, at mange fritidshjem samtidig bliver omdannet til SFO’er, hvor der ikke er loft over forældrebetalingsandelen. FOA offentliggør i dag en undersøgelse, udarbejdet af Bureau 2000, som viser, at næsten halvdelen af landets fritidshjem i 2007 er blevet lavet om til SFO’er, og at taksterne her stiger mere end den normale pris- og lønudvikling.

“?Fritidshjem eller SFO’er er den pasningsform, som børn tilbringer flest Ã¥r i. Jeg synes derfor ikke, at det er rimeligt, at priserne for de større børn stiger. Det er uanstændigt at omdanne fritidshjem til SFO’er blot for at kunne sætte priserne i vejret. Det er et hul i lovgivningen, som politikerne mÃ¥ stoppe,” siger Jakob Sølvhøj, formand for pædagogisk sektor i FOA – Fag og Arbejde, der bl.a. organiserer dagplejere og pædagogmedhjælpere.

Hvor meget prisfaldet på taksterne for børnehavebørn vil kunne mærkes for den enkelte familie afhænger af, om kommunerne indfører andre former for betaling. Reglerne for madordninger i institutioner er ændret, så det nu er muligt at etablere forældrebetalte madordninger for de 0-2 årige børn. FOAs undersøgelse viser, at forældre i en del kommuner fremover skal betale for madordninger for de helt små børn, som tidligere blev dækket af de almindelige takster. Selvbetalte madordninger er med til at udhule det prisfald, som mange familier ellers havde set frem til.

“Det gÃ¥r den helt forkerte vej, nÃ¥r nogle kommuner trækker maden til børnene ud af vuggestuernes drift. Der er brug for en stærk forebyggende indsats i forhold til den vækst, vi ser i antallet af overvægtige børn. Jeg synes, at kommunerne skulle gÃ¥ den modsatte vej og tilbyde gratis sund mad til alle børn i dagtilbud,” siger Jakob Sølvhøj.”

Man kan så håbe, at det mislykkede indslag vil blive fulgt op af Anders Bech-Jessen, for Haarders triumf må ikke stå alene.Alle kan have en dårlig dag, også journalister. Op på hesten igen, Anders. Der er brug for kritik af regerings politik på dette og andre områder.

Opdatering: Som allerede antydet, sÃ¥ er Haarder mand for at udnytte en mediesituation til sin politiske fordel. I dag 9/1 anklager han i Berlingeren DR-udsendelsen for at være propaganda. Læs her. Det er vigtigt, at DR og Anders Bech-Jessen hurtigst muligt følger op pÃ¥ sagen og fÃ¥r sat undervisningsministeren pÃ¥ plads…

402 har læst indlægget

Wolf Biermann – gymnasiale erindringer…

8. januar 2007

SÃ¥dan kan tingene falde sammen sÃ¥ pudsigt. Forleden skrev jeg om den store digter Paul Celan, som jeg havde fornøjelsen af at “komme op i” til studentereksamen i tysk, og i dag fandt jeg et tillæg fra Die Zeit, som jeg havde medbragt fra turen til Berlin, men ikke havde fÃ¥et læst. Faktisk lÃ¥ hele den to mÃ¥neder gamle avis og ventede pÃ¥, at jeg fik mig taget sammen til at nærlæse artiklerne. Heldigvis kan de fleste af dem godt tÃ¥le det.
I selvsamme avis var der et to sider langt interview med den tyske digter og sanger Wolf Biermann, der fyldte 70 Ã¥r i november 2006. Og igen mÃ¥tte jeg slentre en tur ned ad Erindringernes Boulevard… Og det er jo altid en behagelig adspredelse i disse i mere end en forstand forkølede tider.
I min grammofonpladesamling har jeg en LP med Wolf Biermann. Den hedder Vent ikke pÃ¥ bedre tider! (pÃ¥ tysk, forstÃ¥s!). Den er fra 1973, det Ã¥r, hvor jeg afsluttede min gymnasietids ørkenvandring og skulle tage hul pÃ¥ mit livs post-øgledage – og hvor Biermann endnu boede i DDR, nærmere bestemt i Berlin Øst. Indtil han blev Ausgebürgert – landsforvist af DDR-autoriteterne.
Biermann kom egentlig fra Hamborg, hvor han voksede op med sine kommunistiske forældre, og da han var ganske ung slog han sig frivilligt ned i DDR, fordi han troede på de socialistiske og kommunistiske ideer og ikke på kapitalismen i vest. Netop derfor blev han en torn i øjet på magthaverne i øst, der ikke brød sig om, at nogen mindede dem om det tankegods, som de helst så forvist til glemslen eller til tomme rituelle taler og handlinger, men på ingen måde ønskede at omsætte til virkelighed.
Det var min – ligeledes kommunistiske – tysklærerinde i gymnasiet, der inddrog Biermann i sin undervisning. Og det til trods for, at hun som KP’er principielt nærede sympati for det østtyske stalinistiske regime. Hvilket blot siger noget om min kære tysklærerindes alt andet end indoktrinerende undervisning. Som den gode, fagligt velfunderede, holdningsafklarede og humørspredende lærerinde, hun var, vidste hun nok godt, at studenterne var intelligente nok til selv kunne tage stilling til tingene. En god underviser undervurderer aldrig sine elever. Som underviser forblev hun et forbillede for mig, og et strÃ¥lende eksempel pÃ¥, at man sagtens kan have en klar holdning til sit fag og samfund og lære de unge noget. SpørgsmÃ¥let er, om det modsatte er tilfældet, nÃ¥r det kommer til stykket!?
Her gennemgik vi sÃ¥ – og lyttede til – Biermanns kritiske og humoristiske Lieder om fx nedskydningen af Rudi Dutschke og titelsangen om ikke at vente pÃ¥ bedre tider…
NÃ¥r man læser interviewet med den nu aldrende poet (der er fader til en dreng pÃ¥ fem Ã¥r…), sÃ¥ blive man slÃ¥et af mandens usvækkede kritiske sans og hans uforlignelige hÃ¥ndtering af det smukke tyske sprog. Et virkeligt læseværdigt interview.
En af de anekdoter, Biermann fortæller, gjorde et stort indtryk. Biermanns far blev interneret i KZ-lejr på grund af sin indsats i modstandsbevægelsen (hvor han bl.a var med til at sabortere skibe i Hamborg havn), og derfor fik den lille Wolf kun sin fader at se to gange om året af en halv times varighed. Faderen døde i KZ-lejren. Alligevel formåede moderen at knytte faderen og drengen tæt til hinanden. Det gjorde hun ved, at hun hver morgen sørgede for at der lå et stykke slik eller lignende et bestemt sted i lejligheden. Hun fortalte Wolf, at det første han skulle om morgenen var at hente denne godbid, hvorpå hun fortalte om den møjsommelige vej, der havde ført godbidden fra fængslet over heden osv. og frem til den lille dreng. Sådan knytter man emotionelle bånd.

Wolf Biermann - dengang......og nu

966 har læst indlægget

Forbrydelsen

8. januar 2007

Som den nostalgiker, jeg jo er, måtte jeg lige se det nye afsnit af den folkelige engelske familieserie Landsbyhospitalet, hvor soundtracket udgøres af den ene engelske tresserpop og -rocksang efter den anden. Derud over spiller de forskellige karakterer med vanlig høj engelsk standard. Let underholdning om livet i den engelske Lidenlund med en understrøm af (engelsk) humor og humanistiske værdier.
Af samme grund nÃ¥ede jeg ikke væk fra sofaen, da den nye danske kriminalserie Forbrydelsen fik sin debut kl. 20.10. Jeg er ellers ikke meget for danske serier – for nu at generalisere. Selv om jeg – som 2 mill. andre danskere – fik set Krøniken, sÃ¥ var det ikke uden forbehold. Det største forbehold er, at jeg synes, den er for koncentreret som fortælling. Ideen er god, plottet er ok, skuespillerne spiller godt over hele linjen, men det var som at fÃ¥ en Maggi-terning i stedet for en god hjemmelavet suppe. Hvis I forstÃ¥r, hvad jeg mener… Faktisk synes jeg, at den ikke nÃ¥r nationalklenodiet Matador til sokkeholderne.
Men Forbrydelsen fangede mig fra første færd. Og det var især stemningen, der bar afsnittet. En forbrydelse er begÃ¥et mod en ung kvindelig gymnasieelev. Og fra de første billeder ved seeren godt – sÃ¥dan som man ved det, uden rigtig at vide det – hvad de involverede ikke ved, nemlig, at det er sket. Den unge pige er død. Langsomt, men sikkert, præsenteres persongalleriet med den unge kvindelige vice-kriminalkommisær Sarah Lund, spillet fint og afdæmpet af Sofie GrÃ¥bøl, i spidsen, og et plot med uigennemskuelige politiske dimensioner skitseres.
Den rolige, uamerikanske krimifortællestil gjorde indtryk. Forbrydelsen er langt fra tidligere seriers – fx nogle af Taxa-afsnittene – afsmag af amerikansk action-film og nærmere den solide svenske tradition for thrillers med interesse for den menneskelige faktors psykologi, miljø- og samfundskildring – og subtil fortælleteknik. Selv om svenskerne da ogsÃ¥ er faldet for amerikaniseringen nogle gange…
Derfor var det da heller ikke overraskende, at jeg i rulleteksten bagefter kunne se, at Birger Larsen havde stÃ¥et for instruktionen af Søren Sveistrups historie. Birger Larsen vil film-buffs kunne huske som den kejtede unge navlebeskuende mand i ungdomsfilmen Vil du se min smukke navle?(1978) Siden blev han instruktør og lavede blandt andet den vellykkede filmatisering af Ulf Starks ungdomsbog Lad isbjørnene danse (1990). Og fulgte den op med Karlsvognen (1992), der bekræftede det første indtryk af en mere end habil ny spillefilmsinstruktør, som det nok var værd at holde øje med. Han er da heller ikke ubekendt med krimigenren, idet han dels har lavet tv-stykket “Den femte kvinde” og Henning Mankell-filmatiseringen “Det næste skridt” (2005) med Mats Wallander i den centrale rolle. Begge svenske produktioner.
Det skal blive interessant at se, om de lovende takter bliver holdt i de efterfølgende afsnit (mit gæt er, at det gør de!), og se om den pligtopfyldende kriminalkommisær sætter sig familieliv over styr på grund af arbejdsambitionerne, og om hun sammen med den anderledes pågående nye konkurrent/kollega, spillet af Jan Meyer, formår at få udredet trådene i denne antydningvis komplekse sags forviklinger. Hermed anbefalet.

1.183 har læst indlægget
1.183 har læst indlægget