Cykelsporten som eksempel

24. april 2007

SÃ¥ skete det igen. Denne gang blev en Tour de France-vinder blev fældet af en B-test efter i mÃ¥neder at have benægtet brugen af doping og faldt dermed fra berømmelsens bjergtop og ned i skandalens dybe afgrund. Endnu en cykelrytter pÃ¥ karrierens top mÃ¥tte se samme karriere styrte i grus og al hæder forsvinde som dug for solen. Ã…rs arbejde er spildt. Levet liv er spildt. Hvor længe kan det blive ved? Ikke doping(mis)brugen, men hykleriet omkring cykelsporten – og andre sportsgrene?

Det mÃ¥ efterhÃ¥nden stÃ¥ klart for enhver, at cykelsporten er uløseligt forbundet til dopingfænomenet og hele den “industri”, der stÃ¥r bag forbruget af medikamenter. Anvendelsen af præstationsfremmende produkter gÃ¥r Ã¥rtier tilbage, og i dag er “afsløringerne” hverdagskost. Man kan endda gøre karriere ved at skrive angrende bøger om sit Ã¥relange forbrug af medicin i sportens navn og komme i alle landets medier. Hvis man da ikke holder en karriere pÃ¥ ørnevingerne ved at mane dopingspøgelset i jorden og forfægte renhedspÃ¥buddet i offentligheden. SÃ¥ længe det nu holder… Det er ikke længere muligt at læne sig tilbage i lænestolen og følge fortællingen om nogle cykelholds ugelange kappestrid gennem bjerge og dale – uden at tænke: Hvem bliver den næste? Cykelsporten har mistet sin uskyld for længst. Auraen er væk. Sporten stÃ¥r renset som det, den er: En professionel sport, styret af stærke pengeinteresser, magtinteresser og en alliance af medicinindustri og lægevidenskab. Væk er ethvert olympisk ideal om ædel kappestrid og nobel sportsmanship. Hvorfor sÃ¥ krampagtigt holde fast i illusionen om en dopingfri sport? Absurditeten sættes i relief af det faktum, at en af de største dopingforbrugsomrÃ¥der er – amatørsporten. Motionister en masse fylder sig med medikamenter indkøbt mere eller mindre legalt via internettet, hvor stofferne flyder som mælk og honning.

NÃ¥r det Ã¥benbart er sÃ¥ svært at give slip pÃ¥ illusionen om den ædle sport med alle dens olympiske idealer, sÃ¥ mÃ¥ det skyldes, at oplevelsen, publikums identifikation med en ligeværdig kappestrid uden fup og fiduser- med andre ord underholdningsværdien og dermed mediernes betydning – er afgørende for den enorme popularitet, som sporten gennem Ã¥rene har opnÃ¥et. Giver man afkald pÃ¥ forestillingen om en “ren” sport, sÃ¥ mister sporten noget væsentligt af sin fascinationskraft. Og dermed mister den mÃ¥ske ogsÃ¥ nogle af sine “forretningsmæssige” fordele og muligheder…

Men spørgsmålet er, om ikke man skulle gøre det alligevel. Tone rent flag, om man så kan sige, og erklære cykelsporten for en uren, ikke-idealistisk, professionel konkurrencesport. Lade cykelsporten blive, hvad den allerede er, nemlig et eksperimentarium for menneskelige fysiske præstationer, der er iscenesat af sportens magtfulde organisationer, kapital, lægevidenskab og medicinindustri i en stor, uskøn alliance? Fordelene må være åbenbare. Sportsudøverne ville bevare den sidste rest af værdighed og ville slippe for at leve på en stor løgn. Det ville være muligt at etablere et gennemkontrolleret medicineringssystem, hvor risici og muligheder kunne vurderes på videnskabelig vis. Man ville kunne ligestille de udøvende med hensyn til (mis)brug af stoffer, fordi der kunne være åbenhed om nye præstationsfremmende emner. Medicinindustrien ville få et eldorado af et testområde, som de hidtil kun har kunnet drømme om. Og lægevidenskaben ville få et nyt, prestigefyldt karriereområde. Og så videre.

Om en sÃ¥dan “ærlig” sport ville kunne tiltrække publikumsmasserne pÃ¥ samme mÃ¥de som den gamle sport med alle dens idealer, er sÃ¥ en anden sag. Dertil kommer, at cykelsporten jo ikke er alene om problemet med doping. Snarere har den haft den rolle at bortlede opmærksomheden fra andre populære sportsgrene, fx fodbolden eller hÃ¥ndbolden, der – endnu – har været forskÃ¥net for de helt store skandaler. Hvis man forestillede sig, at cykelsporten kom ud af skabet som “uren” sport, sÃ¥ mÃ¥tte de andre sportsgrene følge med. Atletik, vægtløftning, svømning osv. Sporten som sÃ¥dan skulle affortrylles. Kan man overhovedet forestille sig det? Og hvad ville konsekvenserne være – for publikum, medierne osv.?

MÃ¥ske er der ogsÃ¥ en anden forklaring pÃ¥, hvorfor cykelsporten holder fast i de falmede idealer til trods for, at realiteten, akkurat som den lille dreng i Kejserens Nye Klæder, har afsløret sporten i al dens nøgenhed. Cykelsporten er et billede pÃ¥ konkurrencesamfundet, som vi alle lever i. Et konkurrencesamfund, hvor alle tricks gælder, ogsÃ¥ de billige og beskidte, nÃ¥r det gælder om at profittere. OgsÃ¥ her er vi afhængige af at tro, at der er andre motiver end penge og magt…

Gem

572 har læst indlægget

Engang var der Gunnar “Nu” Hansen…

23. april 2007


Det forlyder fra de sladderagtige medier, at DR-ledelsen – til trods for forsikringer om, at det prestigebetonede og skandaleramte byggeri ikke ville gÃ¥ ud over programvirksomheden – nu vil nedlægge hele sportsredaktionen. I følge rygterne, som Politiken bringer til torvs, er cheferne for afdelingen allerede adviseret om fyringerne (omplaceringsmuligheder etc.). Derefter er sport pÃ¥ Danmarks Radio reduceret til petitstof, fodnoter – og omtale af “smÃ¥ sportsgrene”.
Herefter må man formode, at sportsbegivenheder fremover er overladt til TV2 og TV3. Og det vil på lidt længere sigt sige: Til private tv-kanaler, for planen er jo at privatisere TV2, når ellers de politiske beslutningstagere kan tage sig sammen til at beslutte noget som helst desangående.
Det er ikke, fordi capac vil begræde sportens nedlæggelse pÃ¥ DR – selv om den journalistiske kvalitet her ofte har henvist TV2s populisme til en placering under lavmÃ¥let. For vi sÃ¥ gerne, at DR satsede pÃ¥ mindre publikumsleflende kulturomrÃ¥der, fx i form af programmer om litteratur, kunst, teater, opera osv. At man i det hele taget højnede kulturformidlingsniveauet adskillige meter over Smagsdommerne. Men, hvordan vil det gÃ¥ med de sÃ¥kaldt “nationale” sportsbegivenheder, nÃ¥r det hele bliver noget, man skal købe i dyre domme via en eller anden tv-pakke? Kan man se bort fra at sport er et kulturfænomen, der har tag i størstedelen af befolkningen, og henvise den til pay-per-view-vilkÃ¥r? PÃ¥ den anden side: Hvad skal vi ogsÃ¥ med “nationale” sportsbegivenheder som fx landskampe i fodbold, nÃ¥r det hele alligevel drejer sig om globalisering og internationalisering? Hvorfor ikke professionalisere det hele, nedlægge nationale hold af enhver art, afskaffe olympiaderne (for idealerne har vi jo alligevel afskaffet for længst…) og andre store begivenheden med nationale illusioner som ingrediens (VM, EM…) – og sÃ¥ erstatte dem af professionelle turneringer mellem hold, der er sammensat og indkøbt til formÃ¥let? Lad os bare droppe det nationale drømmeri, for vi er jo alle i samme globale bÃ¥d…

690 har læst indlægget

Mere Rolling Stone-jubilæum…

23. april 2007

Musikmagasinet Gaffa beretter, at Rolling Stone markerer sit jubilæum ved ogsÃ¥ at udgive en dvd med alle bladene fra begyndelsen d. 9. november 1967 og frem til i Ã¥r. A Must Have…

248 har læst indlægget

Syng dansk!

23. april 2007

Medens vi er ved tv-mediet, sÃ¥ er der ogsÃ¥ lidt for musikelskere pÃ¥ tirsdag, hvor Anja Overby – Danmarks Radios alibi for en seriøs beskæftigelse med ny musik, der ikke kun er pÃ¥ hitlisten – har et tema om den nye trend i dansk populærmusik: at der (igen) synges meget pÃ¥ dansk. Og det er jo en fordel, for sÃ¥ kan man jo høre for dÃ¥rlige (eller gode) teksterne faktisk er… Det er igen DR2, der stÃ¥r for underholdningen.
Helmig synger også på dansk...

307 har læst indlægget

The Doors på tv

23. april 2007

For en ordens skyld skal vi lige minde om, at det er i denne uge, DR2 sender sin temaudsendelse om The Doors. Det sker pÃ¥ lørdag den 28…

994 har læst indlægget
994 har læst indlægget