NÃ¥r kroppen husker

6. februar 2007

Da jeg studerede pÃ¥ universitetet, havde jeg en lang træls periode, hvor jeg flyttede meget. Faktisk flyttede jeg otte gange pÃ¥ otte Ã¥r. Og det blev hÃ¥rdere og hÃ¥rdere for hver gang, blandt andet fordi bog- og pladesamlingen var vokset (og sÃ¥dan noget vejer…). Jeg flyttede fra det ene mere miserable sted til det andet i noget, der lignede en evig jagt pÃ¥ en menneskeværdig bolig. Det lykkedes da ogsÃ¥ til sidst at fÃ¥ en god lejlighed.
I dag kan jeg huske, at flytteriet gjorde mig mere og mere stresset og rastløs for hver gang, grænsende til den rene depression. Siden dengang har jeg flyttet et par gange med min familie. Men fik et flyttefirma til at tage sig af det grove. Og der er en stor forskel pÃ¥ de to mÃ¥der at flytte pÃ¥. Jeg blev mindet om det i dag, hvor fruen og jeg tog til Silkeborg-kanten for at hente noget indkøbt møblement. Det var ikke mere, end vi nok mente, at vi selv kunne slæbe det ud i kassevognen og ind i lejligheden. Men vi havde glemt, hvor hÃ¥rdt det egentlig er at slæbe et stort møbel op af nogle trapper. Pludselig var jeg tilbage dengang, hvor jeg baksede ABC-reolen ind i en leddeløs 2CV eller fik forlænget armene ved at slæbe overfyldte bogkasser ned ad smalle trapper i en etageejendom i det indre Ã…rhus. Kroppen kunne huske det, som var det i gÃ¥r…

250 har læst indlægget

Kakkelovn – en barndomserindring

5. februar 2007

Mit første møde med noget, der kunne ligne sÃ¥kaldte “moderne bekvemmeligheder” var mine forældres kakkelovn af jern. Da de havde fÃ¥et mig, flyttede de fra to smÃ¥ loftværelser i Skjoldsgade i Esbjerg til en toværelses baggÃ¥rdslejlighed i NygÃ¥rdsvej, hvor der var et mikroskopisk toilet med træk-og-slip, køkken med bygas og rindende koldt vand – og altsÃ¥ en jernovn i den lille kvadratiske stue. Selv om jeg ikke var ret gammel, sÃ¥ husker jeg næsten overtydeligt den lille sortmalede, buttede jerntingest med det lille gitterspjæld og askeskuffen for neden pÃ¥ maven. Ved siden af spjældet sad en jernstang med et hÃ¥ndtag. Det skulle man bruge, nÃ¥r man skulle banke asken ned i skuffen. Og den blev af gode grunde meget varm.
NÃ¥r jeg husker apparatet sÃ¥ tydeligt, er det nok, fordi jeg brændte nallerne noget sÃ¥ gevaldigt pÃ¥ “rumsterstangen”, som min far malende kaldte den. Det er vist det, man kalder, at gøre sig nogle erfaringer.
Jernkakkelovnen var den eneste energikilde i den lille lejlighed. Men jeg husker ikke, om der var specielt koldt. Senere kom der så fjernvarme. Desværre findes der ikke noget billede af kakkelovnen, og jeg har ingen erindring om, hvor den endte sine dage. Den blev sikkert smeltet om.
Jeg kom til at tænke pÃ¥ den lille tykke ovn, fordi nogle naboer brokkede sig over, at de ikke kunne fÃ¥ stuetemperaturen over 21 grader. Vi glemmer hurtigt, hvordan det var engang…

384 har læst indlægget

Elton John og Nick Drake

5. februar 2007

Bootlegs – ogsÃ¥ kaldet piratplader – er et fænomen, der har fulgt populærmusikken, siden den første gang gav lyd. Ud over at være ulovlige, sÃ¥ har de været samlerobjekt for musikelskere og fans. Problemet med dem har været, at kvaliteten – mildest talt – har været svingende. Lige fra det rædselsfulde til det sublime, hvor bootlegpladen overgik mange af de officielle udgivelser. Jeg havde en studiekammerat, der investerede en god del af sin S.U. i bootlegs med Neil Young, og der var – nÃ¥r sandheden skal frem – langt mellem snapsene. PÃ¥ nogle af optagelserne skulle man bruge sin gode fantasi for at forestille sig, at den der mudrede lyd i baggrunden af nogle fyldebøtters rÃ¥ben op skulle være Neil Young. Men for inkarnerede fans er intet Ã¥benbart for ringe. Nogle bands, som fx Grateful Dead, gjorde de uofficielle koncertoptagelser til en del af deres officielle fremtræden. Derfor cirkulerer der et hav af optagelser med dette legendariske orkester. Andre er gÃ¥et andre veje. Dylan fx ved at udgive sin egen højkvalitetsserie af Bootlegs.
Når jeg omtaler bootlegs her, så er det ikke, fordi de i almindelighed interesserer mig så meget. Men, fordi jeg faldt over omtalen af en interessant bootlegplade på nettet. Det drejer sig om en plade med Elton John med titlen Elton John 1968 Nick Drake session & DJM Demos.
Elton John er en stor sangskriver – ingen tvivl om det – men med den voksende succes og den medfølgende rigdom synes jeg, at han har forvaltet sit talent dÃ¥rligt. Der er gode sange i hans nyere produktion, men man skal langt tilbage for at finde gennemarbejdede albums som Captain Fantastic and the Brown Dirt Cowboy, Goodbye Yellow Brick Road og et par stykker til.
Den nævnte bootlegplade er fra 1968 og altså fra Eltons unge år. I følge de oplysninger, jeg har kunnet finde, er der tale om optagelser, hvor Elton synger andres sange, dvs. sange af andre af datidens anerkendte sangskrivere. Først og fremmest den legendariske Nick Drake, men også folk som Mike Heron (The Incredible String Band), John Martyn, Breverly Martin og Ed Carter. Mindst lige så interessant er det, at Elton bakkes op af Linda Peters (Thompson), Jim Capaldi på trommer, Simon Nicol på guitar og Pat Donaldson på bas. Hvordan det lyder kan man kun gætte sig til, men mit gæt er, at det absolut må være værd at lytte til. Mon ikke optagelser bliver udgivet officielt på et tidspunkt. Det vil i hver fald være oplagt. En forsmag på, hvordan det lyder kan man finde på pladen Nick Drake The Sweet Suggestions of the Pink Moon, der er udgivet på et italiensk mærke, som bl.a. forhandles via amazon. Der er tale om en singlecd med fire Elton-udgaver af Nick Drake-sange.

null

293 har læst indlægget

The Troggs

4. februar 2007

The Troggs
The Troggs, der i 1966 blev opstaldet hos The Kinks’ manager, var mÃ¥ske ikke de bedste musikere og havde mÃ¥ske heller ikke den bedste forsanger, man kunne forestille sig. Men til gengæld var de heldige at have nogle gode sangskrivere, bl.a. Chip Taylor, der leverede deres klassiker Wild Thing. Med det hit sikrede de sig en stjerne pÃ¥ rockhimlen som garageband med et nr. 1 hit i USA. Wild Thing blev fulgt op af Whit A Girl Like You, I Can’t control Myself, Anyway That You Want Me og et par mindre hits. De er fortsat aktive og spiller blandt andet til diverse nostalgiarrangementer. For mig har de altid stÃ¥et som eksponent for støjrocken…

Video:
Læs mere »

257 har læst indlægget

Barndomsminder med flødeskum: Napoleonskager og Lillebæltsbroer

4. februar 2007

NÃ¥r det i min barndom (og ungdom) skulle gÃ¥ højt til eftermiddagskaffen om søndagen – og mor ikke skulle lave sin sagnomspundne lagkage med frugt, kræm og flødeskum i lange baner – sÃ¥ stod den pÃ¥ flødeskumskager fra den bedste bager. SÃ¥ blev man sendt af sted og gik forsigtigt tilbage med de omhyggeligt emballerede lækkerier, for at kagerne ikke skulle blive for udtværede.

 

Der var især to slags: Napoleonskagen og GÃ¥sebrystet. GÃ¥sebrystet gik nu under et andet navn dengang, nemlig en Lillebæltbro – af indlysende grunde. Og den var knap sÃ¥ fancy som nu om stunder. PÃ¥ marcipanen var der en bred chokoladestreg pÃ¥ tværs og nix weiter. Nutidens gÃ¥sebryst mÃ¥ være udslag af “produktudvikling”. Flødeskum var dengang indbegrebet af ernæringsmæssig luksus, og man spiste sÃ¥ længe man fik lov – indtil kvalmepunktet blev overskredet.

Inspireret af Uffes kolestorolminder.

551 har læst indlægget
551 har læst indlægget