Jeremy Slate – RIP

23. november 2006

I denne blog vil vi ikke kun mindes de store kendte, men ogsÃ¥ de smÃ¥ og knap sÃ¥ kendte. Som fx Jeremy Slate, der døde i søndags i en alder af 80 Ã¥r som følge af en kræftsygdom. Jeremy skal blandt andet mindes pÃ¥ grund af sine roller i de sÃ¥kaldte biker-film, der blev indspillet i tresserne (men allerede foregrebet med The Wild One med Marlon Brando i 1953), og som siden blev kult. Det gælder “The Born Losers” og – især “Hell’s Angels 69”. Nævnes skal ogsÃ¥, at han havde æren af at spille ved siden af Elvis Presley i filmen “Girls, Girls, Girls” (nogen vil nok sige: den tvivlsomme ære…). Ellers lÃ¥ hans karriere især i tv-mediet.

Hell's Angels 69

298 har læst indlægget

A Magical Musical Tour

23. november 2006

Beatles - Cirque du Soleil - Love

Blogbestyreren er ramt af et lokalt tilfælde af Beatlemania. Fedest! Yeah-Yeah-Yeah!

Flashback: her !

Cirque du Soleils side om Love-forestillingen.

483 har læst indlægget

Radio Dylan spiller igen

22. november 2006

Som tidligere omtalt, sÃ¥ har Bob Dylan optrÃ¥dt som radiovært pÃ¥ det allerede meget berømmede XM Satellite Radio Show. Det har ikke været lige let for herboende Dylan-tilhængere at fÃ¥ lov til at høre showet. Men nu skulle chancen være der for alvor, for BBC Radio 2 og 6 har aftalt med opretshaverne, at de mÃ¥ sende alle udsendelserne i løbet af 2007. Allerede i december – nærmere bestemt fra den lørdag den 23/12 til og med torsdag den 28!12 – vil BBC Radio 2 give lytterne en forsmag pÃ¥ hele seks udsendelser. Dylans shows indeholder en blanding af hans eget musikudvalg, interviews og kommentarer om musik og andet. Blandt de temaer, Dylan tager under behandling er: vejret, biler, dans, politiet og whisky!

I følge BBC vil udsendelserne blive sendt efter dette program: Læs mere »

342 har læst indlægget

Mordet på John F. Kennedy

22. november 2006

Hvor var du, da du hørte nyheden om Kennedy-mordet? Som man kan se ude til højre, så er det i dag årsdagen for de skæbnesvangre skud i Dallas i 1963, og på det indre biograflærred kører den grynede film med Jackie Kennedy, der kravler om til sin døende mand, samtidig med at stumper af den konspirationsmytologi, der siden blev skabt omkring denne begivenhed dukker op som små stjerneskud på novemberhimlen.
Selv stod jeg uden for gymnastiklokalet på Vestre Skole og ventede på, at læreren ville komme og lukke os ind til den ramme lugt af drengeomklædningslokale og svabergulvklude. Det var en en lidt mørk, lidt kold morgen, hvor vi 9-10-årige drenge stod i det svage lys fra lampen ved indgangsdøren. Politik var ikke noget, der overhovedet havde inficeret min drengebevidsthed. Det var længe før det nyhedsbombardement, som børn udsættes for i dag. Alligevel satte det gentagne budskab om den populære amerikanske præsidents bratte død sig som en mærkelig uro i min krop. En murrende fornemmelse, der først klingede af flere dage efter. Endnu en uskyld var mistet.
PS. Billedet nedenfor viser stedet. Det er til højre uden for den bagerste åbne dør.


John F & Robert Kennedy

573 har læst indlægget

Tapestry – down Memory Lane again…

22. november 2006

Sent i går aftes så fruen og blogbestyreren en let underholdende, ældre film på DR TV med titlen Murphy, dit hjerte er i fare med James Garner og Sally Field i hovedrollerne som hhv. den halvgamle drugstore-bestyrer i den lokale flække og den yngre singlemoder, der slår sig ned på et forfaldent landsted sammen med sin søn og får skabt et hjem og et liv. Resten er efter bogen. De to går gennem en del trakasserier sammen osv.
Sally Field er jo altid værd at kigge pÃ¥, og man kan godt undre sig lidt over, at man ikke ser mere til hende nu til dags; Garner er ikke den store skuespiller, men jeg kan godt lide hans maskuline humor. Og sÃ¥ kan jeg huske ham fra den gamle Maverick-cowboy-tv-serie. SÃ¥ nostalgien kommer ham til hjælp…Alt i alt en komedie, der stÃ¥r og falder med skuespillernes præstationer. Og især pÃ¥ grund af Sally Fields redder den sig i land.
Knap var forteksterne løbet over skærmen før min opmærksomhed var vakt. Var stemmen der ikke? Jo, det var Carole King, der af uransagelige grunde havde skrevet og indsunget filmens kendingsmelodi. Ikke det bedste fra hendes hånd, men hun har jo også en hel del solide, uforglemmelige hits på samvittigheden fra sin tid med sangskrivertemaet Goffin/King. Og så kom jeg selvfølgelig til at tænke på pladen Tapestry, der i den grad er identisk med de endnu ikke slukte hippiedrømme i starten af halvfjerdserne. Og en plade med en perlerække af holdbare sange, der siden er blevet planket af mange andre kunstnere. Tapestry solgte rigtig godt dengang. Var faktisk en af de mest sælgende. Et i bedste forstand helstøbt album.
Tapestry var en af de plader, min gamle B&O-grammofon sled meget på i gymnasietiden. Den passede perfekt til den gymnasiale ungdoms Sturm-und-Drang-periode, hvor følelseslivet var flygtigt som æter. Men, selv et lidt mere nøgternt og realistisk voksent øre kan stadigvæk lade sig bevæge af de melodiøse sange og Carole Kings særprægede stemme. Så den fik lige lov til at snurre på grammofonen igen i går. Måske man skulle investere i den remasterede cd-udgave, som man kan få for en slik!?
PS. Og sÃ¥ var der pladeomslaget – jeg var solgt til stanglakrids – dengang… 🙂
PS. Carole King er kendt for sin tid som hitmaker og sÃ¥ Tapestry – men faktisk fortsatte hun med at lave en række fremragende singer-songwriter-plader efter sidstenævnte. Samme Ã¥r som storsælgeren kom det fine album med den enkle titel Music og derefter kom der en om Ã¥ret frem til midt i firserne. Og hun er stadig aktiv.

445 har læst indlægget
445 har læst indlægget