Walking the Dog…again

25. december 2006

Det blev sent i går, og efter en lang aften blev svigerforældrene kørt hjem. Derefter stod den på almindelig efter-juleaften-spisning-gaveuddeling-osv-afslapning i familiens skød, som man siger. Derfor besluttede Fruen og blogbestyreren, at det ville være passende at lufte hunden. Som sagt, så gjort. Og det var specielt. Vi mødte ikke en eneste trafikant, ja, slet ikke nogen overhovedet. Fred og ro var der overalt. Stilhed. Kun sneen manglede, for intet er, som bekendt, så stille som sne. Der er ikke noget så velgørende som at gå af sted i den klare aftenluft, lytte til sine skridt og hundens snusen og lade et enkelt ord falde i ny og næ.

371 har læst indlægget

Sgt. Lewis og Morse-spøgelset

24. december 2006

En lille pause i en en ellers julerihektisk dag. Med ét har roen og freden fået overtaget. Fruen og Gravhunden tager et lille hvil, Frøknen spiller sprøde toner på sit keyboard. I det fjerne gør en lille hund fornøjet. En enkelt dør går; måske er nogen på vej mod julebordet et sted. Ellers ånder det århusianske Lidenlund lutter ro og fred. Fred og ro.
Sgt. Lewis med norske undertekster. Det kunne være værre, fx tyske synkroniseringer. Men ellers var Lewis med til skabe en god lillejuleaften. Jeg synes, at afsnittet holder niveauet fra den gamle Morse-afsnit. Ud over Lewis selv, som jeg altid har holdt af pÃ¥ grund af hans underfundige, lune indspark over for gravpotten Morse, sÃ¥ var hans unge lærling, den fallerede teologi-student med indlysende kriminalistiske evner et scoop. Lewis’ overordnede plageÃ¥nd, den kvindelige chef med det sigende efternavn Innocence, derimod trÃ¥dte ikke helt i karakter, men det kommer mÃ¥ske i følgende afsnit. Ellers var det en snild historie om familiær rÃ¥ddenskab, akademiske ambitioner, lidenskaber osv. i den velkendte Oxfordianske entourage. Der var ogsÃ¥ tilløb til amourøse oplevelser for enkemand Lewis, og Morse slog en lang skygge ind i fortællingen via en kryptisk meddelelse pÃ¥ en avis’ krydsordsside og via engagement i en forudgÃ¥ende sag om mordforsøg i den involverede familie. BÃ¥ndoptageren gjorde, hvad den skulle, sÃ¥ blogbestyreren kan gense den ved lejlighed og fÃ¥ alle de tricky detaljer med. Welcome back, Lewis.

571 har læst indlægget

Lewis and the Ghost of Morse

23. december 2006

Så er det i aften, at de udvalgte (dem, der kan tage NKR 1) kan få lov til at se Sgt. Lewis tage tråden op efter inspektor Morse. På Norsk Kringkastnings hjemmeside får man følgende appetitvækker:
“Arven etter inspektør Morse
I kveld møter vi igjen den sympatiske karakteren Robbie Lewis fra Inspektør Morse-serien. Det er fem år siden Morse døde, og Lewis er forfremmet. Han blir satt på saken da en student ved det ærverdige universitetet i Oxford blir myrdet.
Robbie Lewis har tilbrakt to år på de britiske Jomfruøyene. Like etter at han lander på engelsk jord, får han mordsaken i fanget. I tillegg får han en ny kvinnelig sjef, Jean Innocent, som han ikke kommer overens med.
Familiehemmeligheter
Den myrdedes navn er Regan Peverill, og hovedmistenkte, Danny Griffon, er elev samme sted. Danny er sønn av formel 1-kjøreren Johnny Griffon, som ble drept i en bilulykke. Etter farens død ble Danny arving til Griffon Motors – et firma med store problemer.
Inntil Danny blir myndig, er onkelen Rex leder for firmaet. Men Danny tror at Rex er ansvarlig for farens død, og gutten ble i sin tid etterforsket av inspektør Morse for å ha ramponert onkelens bil.
Lewis går gjennom sakspapirene, og et kryptisk spor i materialet tyder på at Morse hadde oppdaget en hemmelighet i Griffon-familien.
En opplagt sak?
Senere blir Dannys kropp funnet i Binsey-elven. Alt tyder på selvmord. Våpenet i hånden hans er det samme som ble brukt i mordet på Regan.
Han drepte piken og deretter seg selv, er konklusjonen fra sjefen. Men Lewis er slett ikke sikker. Funnene på åstedet tyder på at Danny ikke døde der han ble funnet. En annen part må ha flyttet ham dit.
“. Det lyder jo helt rigtigt! Jeg har fundet en bÃ¥nd frem og vil for en sikkerheds skyld optage afsnittet. Man er vel Lewisoman! Nu skal jeg bare have overtalt fruentimmerne til, at vi skal se afsnittet i fællig med lidt julehygge oveni…

I Morses' fodspor

444 har læst indlægget

Dagen før

23. december 2006

Nu strammer det til. I morgen går det løs. Så daler sneen hvid og englene ned fra himlen til tonerne fra en gammel julesalme. Eller også bliver det blot en grøn jul. Og så, fred være med det. Mange er undervejs til juleand og flæskesteg. Nogle sidder fast i en lufthavn i London. Andre på en motorvej i Danmark. Andre igen skal lige nå de sidste småting ude på markedet. Hvad har vi nu glemt? Vanillestang, salt eller en julegave? Men i morgen aften, når arbejdet i køkkenet er overstået og gavene pakket ud, så vil freden sænke sig over de små såvel som store hjem. Eller også vil den ikke. Og så pyt da. Verden går sin skæve gang alligevel. Med krige, forurening og forplantning en masse. Og snart er det nytår, og så skal vi igen ud og købe ind og gøre os klar til begivenheden med sprut, krudt og stads. Og når det så er overstået, så kan vi rigtig slappe af. Og dog. For forude venter endnu et år med forbrug, rotteræs og dead-lines. For livet står ikke stille. Pulsen banker, indtil den dag den holder op.

231 har læst indlægget

Jennifer Aniston – The Good Girl

23. december 2006

Det gode ved at have en filminteresseret teenager i huset er, at man bliver nødt til at se nogle film, som man mÃ¥ske ellers ikke ville have fÃ¥et set, fordi ens smagsfordomme ville stÃ¥ i vejen… SÃ¥ledes fik min datter mig til at optage Miguel Artetas The Good Girl (2002), der blev sendt sent forleden nat.

Lad mig sige det, som det er: Jeg har ikke været vildt begejstret for Freinds-stjernen Jennifer Anistons skuespilpræstationer pÃ¥ film. Indrømmet: Hun er da en køn lille sag, og i Freinds’ letbenede ungdomsunivers udfylder hun sin rolle mindst lige sÃ¥ godt som de andre deltagere. Derimod synes jeg, at hendes skuespil i filmroller har vist sin begrænsninger alt for tydeligt. I en hvis forstand spiller hun ofte den samme rolle: Jennifer Aniston i Freinds.

Den seneste film, jeg har set med hende, var Rumor has it…, hvor hun bl.a. spiller sammen med Kevin Costner, Shirley Maclain m.fl. En i og for sig underholdende film med en sjov idé, der dog ikke helt kommer til sin ret.
Derfor var jeg lidt forbeholden over for The Good Girl, som datteren gerne ville se Рikke mindst p̴ grund af Jake Gyldenhaal.

Og så viser det sig, at Aniston faktisk får vredet noget godt ud af sin rolle som ekspeditricen i Rodeo Retail, der rammes af 30-års-krisen, hvor livets eksistentielle tomhed larmer lige så højt som det biologisk klokkeværk, hvorfor hun kaster sig ud i en udsigtsløs amourøs affære med en ung hjemmeboende mand med helt urealistiske forfatterdrømme.

Historien, der foregår i et umanerligt kedeligt amerikansk provinshul, fortælles lige ud af landevejen i et udramatisk tempo, men med en underfundig, skæv humoristisk tone. Aniston er godt typecastet til rollen som den af desperation ramte ægteviv, der er ved at kvæles i et dødsygt arbejdsliv og med et pothead af en mand, der ikke kan levere de nødvendige antal sædceller til at etablere den familiære treenighed. I denne rolle får hun hevet det optimale ud af sit begrænsede skuespillertalent. Og sådan skal det være. Filmen er hermed anbefalet.

The Good Girl

374 har læst indlægget
374 har læst indlægget