Rocktroldmandens lærlinge mindes

10. maj 2020
Paul on Little Richard

‘From ‘Tutti Frutti’ to ‘Long Tall Sally’ to ‘Good Golly, Miss Molly’ to ‘Lucille’, Little Richard came screaming into my life when I was a teenager. I owe a lot of what I do to Little Richard and his style; and he knew it. He would say, “I taught Paul everything he knows”. I had to admit he was right.

‘In the early days of The Beatles we played with Richard in Hamburg and got to know him. He would let us hang out in his dressing room and we were witness to his pre-show rituals, with his head under a towel over a bowl of steaming hot water he would suddenly lift his head up to the mirror and say, “I can’t help it cos I’m so beautiful”. And he was.

‘A great man with a lovely sense of humour and someone who will be missed by the rock and roll community and many more. I thank him for all he taught me and the kindness he showed by letting me be his friend. Goodbye Richard and a-wop-bop-a-loo-bop.’

– Paul McCartney

I’m so saddened to hear about the passing of Little Richard, he was the biggest inspiration of my early teens and his music still has the same raw electric energy when you play it now as it did when it first shot through the music scene in the mid 50’s. When we were on tour with him I would watch his moves every night and learn from him how to entertain and involve the audience and he was always so generous with advice to me. He contributed so much to popular music I will miss you Richard, God bless.

Mick Jagger

So sad to hear that my old friend Little Richard has passed. There will never be another!!! He was the true spirit of Rock’n Roll!

Keith Richard

6 har læst indlægget

Mors dag

10. maj 2020

Mother, you had me but I never had you
I wanted you, you didn’t want me
So I, I just gotta tell you
Goodbye, goodbye

Father, you left me but I never left you
I needed you, you didn’t need me
So I, I just gotta tell you
Goodbye, goodbye

Children, don’t do what I have done
I couldn’t walk and I tried to run
So I, I just gotta tell you
Goodbye, goodbye

[4x]
Mamma, don’t go
Daddy, come home

Hvis ikke det var, fordi jeg lige er vendt tilbage til min bolig efter en indkøbstur i det store lokale indkøbscenter, ville jeg slet ikke have omtalt Mors dag. Endnu en af de mange mærkedage af amerikansk oprindelse og med et klart kommercielt indhold. Som ‘grønne fredage’, ‘sorte torsdage’ osv., så er Mors dag en mulighed for at de forretningsdrivende kan optimere deres indtjening, for nu at formulere det forsigtigt.

Og man kan også sagtens – ikke mindst i disse feministiske tider – diskutere, om der er nogen bestemt grund til at fejre moderskabet på en bestemt dag i året? Men lad nu det ligge i denne omgang.

Musikalsk er det mest probate middel mod forlorenheden og den kvælende sentimentalitet, der også knytter sig til dagen i dag, at lytte til John Lennon og Plastic Ono Bands primalskrigssang om moderen, der aldrig rigtig var der.

4 har læst indlægget

Little Richard er død, 87 år

9. maj 2020

 

Endnu et blad i rockens store bog er blevet vendt endegyldigt. Little Richard, Richard Wayne Penniman, er død 87 år gammel. Hans alder taget betragtning ikke nogen kæmpeoverraskelse, men i betragtning af mandens ubestridelige indflydelse på den tidlige rock and roll og alt det, den førte med sig i sidste halvdel af forrige århundrede, er det en nyhed, der sætter en masse tanker i gang. Og i den kommende tid vil det regne med nekrologer og mindeartikler om Lille Richard og hans meritter. Her nøjes vi med at lade musikken tale sit tydelige sprog…

Læs Torben Billes rune i anledning af mandens 80årsdag.

 

10 har læst indlægget

50: The Beatles – Let it be

9. maj 2020

Jeg nåede lige præcis ikke at få det nævnt i går, men d. 9. maj var 50-årsdagen for The Beatles allersidste album Let it be. En værdig svanesang, der vist nok bliver markeret med endnu et bokssæt i år, men også et album, der står lidt i skygge af de foregående mesterværker, Abbey Road og Sgt. Pepper’s.

10 har læst indlægget

Fra Dansk Folkeparti til Dansk Nicheparti?

8. maj 2020

Overskriften her spiller på en artikel i Weekendavisen, hvor Arne Hardis forsøger at analysere Dansk Folkepartis situation efter katastrofevalget grundlovsdag, hvor partiet nåede bunden med hensyn til vælgertilslutning. Og på DRs nyhedsside kan man læse, at partistifter Kjærsgaard mener, at løsningen på partiets såkaldte “slingrekurs” må være, at Danmark skal forlade EU og få en udtrædelsesordning som briternes Brexit.

Er det mon tilfældigt at fru Kjærsgaard reagerer sådan i en coronatid? Er det tilfældigt, at partiet med sine nye ledere fremstår så svagt og nærmest handlingslammede midt i coronakrisen? Eller er det måske snarere sådan, at coronavirussen er blevet vor tids “sandhedsserum”, der får mange ting til at fremstå skarpere, klarere og mere “sande” end før den lille virus begyndte sin smitte? I hvert fald ser det ud som om det tidligere så succesfulde parti helt har mistet den opdrift, der tidligere har kendetegnet partiet.

Og jeg tror, at forklaringen på partiets nedtur findes i dets optur. På samme måde som Centrumdemokraterne i sin tid havde medvind i sejlene, så længe partiet kunne tale direkte til egoisterne i de danske parcelhuskvarterer, på samme måde kunne Dansk Folkeparti formere sit mandattal, så længe partiet kunne tale direkte og uden omsvøb til den indre svinehund i os allesammen. Den svinehund, der ikke bryder sig om folk fra andre lande, folk med en anden hudfarve, en anden kultur og et andet sprog end vores eget. Og problemet for såvel CD som Dansk Folkeparti har været, at deres politiske profil billedligt talt hvilede på en søjle, enten lefleriet for parcelhusejerne eller appellen til den indre, xenofobe svinehund. Og DFs xenofobi var så effektiv, at den tvang de to store partier, Socialdemokraterne og Venstre, til at kalkere DFs indvandrer-flygtninge-udlændinge-politik af og endda skærpe den. Med det resultat, at DF stod tilbage som en identitetsløs skygge af sig selv. Den søjle, der holdt partiet oppe, er væk – eller rettere: har delt sig i flere søjler hos andre partier. Og hvad skal DF sætte i stedet? Det synes partiledelsens store problem. Er EU-modstand en mulighed – i en tid, hvor selv Enhedslisten har besindet sig på en pragmatisk, kritisk EU-deltagelse?! Og hvor Folkebevægelsen mod EU ikke længere kan trække et eneste mandat i land? Nej, Dansk Folkeparti må nok indse, at det er nærmest umuligt at gentænke partiet, når et populistisk fremmedhad ikke længere kan udgøre en udelelig kerne i partiet. Og hvad er der så tilbage? Et forsat fald – og i sidste ende et farvel til Folketinget?

7 har læst indlægget
7 har læst indlægget