Damien Rice på Danmarksbesøg

15. november 2006

Damien Rice

Ikke for at genere Irene, men jeg synes lige, at jeg skal nævne, at den irske singer-songwriter Damien Rice, der er aktuel med sit nye opus “9”, i følge Damiens egen hjemmeside kommer forbi København den 22. marts næste Ã¥r. SÃ¥ ved man det, hvis man skulle være i nærheden…

Tilbagespoling: Tidligere omtale af Rice.

293 har læst indlægget

Fra forsømmelsernes bog

14. november 2006

Spanien Badeanstalt Ã…rhus

Filosoffen har været i Spanien; nej, ikke landet, men noget, der er lige sÃ¥ godt: Spanien badeanstalt i Ã…rhus. Her kan man, ud over at svømme, tage dampbad, gÃ¥ i solarie og sauna – og fÃ¥ massage. Det fik mig til at tænke pÃ¥, at jeg ikke længere svømmer sÃ¥ meget, som jeg gjorde engang. Og at jeg savner det rigtig meget. Et job langt væk gjorde det praktisk umuligt at svømme pÃ¥ hverdage, og weekenderne var helliget familielivet, selv om der da blev svømmet en gang imellem. Det mÃ¥ der laves om pÃ¥. I morgen.

Jeg lærte at svømme i en ret sen alder. Selv om jeg havde svømning i folkeskolen, fik jeg det aldrig lært. Den første svømmelærer, jeg havde, var en pædagogisk umulius, en lille fhv. militærmand, der praktiserede “tørsvømning” som undervisningsprincip. Ungerne blev iført korkbælter og -bræt, blev dernæst vÃ¥de og kolde lagt pÃ¥ en dertil indrettet skammel (det foregik pÃ¥ Esbjergs udendørs GrÃ¥dybbadet), hvor de skulle øve ben- og armtag. NÃ¥r de kunne tagene til lærerens tilfredshed, blev de nedsænket i klorvand og formodedes derefter at kunne svømme. Jeg gik til bunds og tog vand ind – og anskaffede mig en traumatisk vandskræk med hensyn til klorbade. Derfor nægtede jeg i de kommende Ã¥r at gÃ¥ i vandet i gymnastiktimerne; og sÃ¥dan fortsatte det til og med gymnasiet, selv om jeg mÃ¥tte tage en række konflikter med diverse svømmelærere og skoleinspektører.

Først langt inde i min studietid fik jeg pludselig lyst til at lære det. Jeg kan huske, at jeg begyndte at drømme intenst om at svømme i lyseblå sydlandske vande, i Vesterhavets brusende bølger og i store flisebelagte swimmingpools. Der var ingen vej udenom. Jeg måtte lære det. Og sådan blev det. En rigtig god svømmelærer, Jørgen, fik lært mig det i løbet af ingen tid.
Derefter har jeg svømmet rigtig meget. I en lang periode – ti Ã¥r sÃ¥dan cirka – svømmede jeg sÃ¥ tit, jeg kunne komme til det. Jeg kunne dÃ¥rligt gÃ¥ forbi en svømmehal uden at tage nogle baner. Jeg tror ikke, der er en svømmehal i Ã…rhus, hvor jeg ikke har ligget og tilbagelagt den ene bande efter den anden.
Men så førte arbejdet mig væk fra byen og satte en anden dagsorden.

At svømme blev en form for meditativ virksomhed. Jeg fandt ud af, at det ikke kun var fysisk motion, man fik. Krop og sjæl er jo to sider af samme mønt. Kroppens træning blev modsvaret af sindets opladning og renselse. Våd zen. Oven på en dag, hvor tanker og spekulationer har gjort ens hoved tungt og ørt, er det som at blive født på ny, når man har tilbagelagt et par kilometer i vandet. Helt nøjagtig skete det omkring vending nr. 57 for mit vedkommende. I morgen vil jeg se, om det stadigvæk er sådan.
Spanien Badeanstalt Læs mere »

491 har læst indlægget

Hus forbi

14. november 2006

Husforbi

Der er mange ting at huske på. Jeg prøver at huske på at have nogle mønter liggende i min bukselomme, hvis nu jeg skulle rende på en af landevejens farende svende eller en hjemløs. Det er noget, jeg har lært af Kim, der arbejder i den ende af den pædagogiske verden. I dag løb jeg så ind i en af de husvilde, der stod med sin Bjørnebryg og småfrøs med et eksemplar af de husvildes blad Hus forbi. 20 kr koster det og de 8 kroner går ubeskåret til sælgeren. Det er da til at forstå. Resten ædes op af administration, husleje, moms (!), markedsføring, trykkeri osv.
Jeg vil gerne støtte de husvilde, de hjemløse, for jeg er af den mening, at vi ikke kan kalde os et velfærdssamfund, nÃ¥r nogen er nødt til at bo pÃ¥ gaden. OgsÃ¥ de sÃ¥kaldt skæve eksistenser, sutterne osv. har krav pÃ¥ et boligtilbud og et forsørgelsesgrundlag. Jeg ved godt, at nogle gÃ¥r pÃ¥ vejene af egen kraft, men tilbuddet om en bolig osv. skal være der…

Hjemmeside: Hus forbi.

564 har læst indlægget

Sci-Fi-klassiker fylder 50: Forbidden Planet

14. november 2006

Forbidden planet

Sammenlignet med nutidens science-fiction-film, hvor computerteknologien for alvor har gjort det muligt at visualisere fremtidsfiktionerne, var halvtressernes sci-fi-film ganske simple. Ikke desto mindre har mange af dem bevaret deres seværdighed, fordi de fortæller en god historie, og fordi instruktørerne forstod at udnytte de eksisterende muligheder optimalt til at fortælle historierne og skabe en unik stemning.
Det største problem for halvtressernes amerikanske sci-fi-film var nok, at en stor del af dem fandt alt for tydelig inspiration i koldkrigstidens kommunistforskrækkelse, og at de mÃ¥ske ikke altid var besat med tidens bedste skuespillere. Et eksempel pÃ¥ det sidste er jubilaren Forbidden Planet (1956), hvor de fleste af skuespillerne – med undtagelse af Høj Pistolføring-Leslie Nielsen – er relativt ukendte. Til gengæld overlever den pÃ¥ en rigtig god historie, der – som Carsten pÃ¥peger i en kommentar til indlægget her – er “planket” fra William Shakespeares The Tempest: En ekspedition sendes fra jorden til en fjern planet i stjernebilledet Aquilae for at undersøge, hvad der er sket med de videnskabsmænd, der bor dér. Kun Dr. Morbius og hans datter har overlevet angrebene fra et skrækkeligt uhyre, der synes at dukke op med jævne mellemrum.
I anledning af julilæet er der sÃ¥gar udgivet en sÃ¥kaldt tinbox (‘kagedÃ¥se’ el. ‘madkasse’) med en collector’s edition med masser af ekstramateriale.
Bortset fra en enkelt japansk science fiction-film, som min nostalgibiograf Strandbio viste, tidligt i tresserne, fik jeg ikke set science fiction-film før halvfjerdserne. Det var også her, jeg fik lejlighed til at se en række science-fiction-film fra halvtresserne. Tysk tv var flinke til at vise dem. Jeg tror, det var N3, og det var sent om aftenen. Her så jeg så Creature from the Black Lagoon, The Day The Earth Stood Still, The Incredible Shrinking Man, It came from Outer Space, 20,000 Leagues Under the Sea (m. James Mason) m.fl.

Sandcastle VI har en fin oversigt over tidlige SF-film.

Tinbox med indhold...

476 har læst indlægget

Ellen Willis – poiner for New Journalism

14. november 2006

Ellen WillisEllen Willis

Den niende november døde kritikeren Ellen Willis 64 Ã¥r gammel af lungekræft. Hun tilhørte den gruppe af journalister og skribenter, der ogsÃ¥ omfatter notabiliteter som Tom Wolfe, Hunter S. Thompson og – herhjemme – fx Lasse Ellegaard og Morten Sabroe, og som blev døbt New Journalism for at navngive en ny og anderledes subjektivt funderet og litterært inspireret skrivestil. Willis slog igennem i det navnkundige amerikanske tidsskrift The New Yorker, hvor hun skrev om musik. Hun slog ogsÃ¥ sine folder i andre kendte blade som fx Rolling Stone, The Nation, Slate, Dissent og Salon. I The New Yorker skriver Sacha Frere-Jones i et mindeord, at Ellen Willis, selv om hun var en del af tressernes og halvfjersernes ‘oprørske’ strømninger, var ubestikkelig og hævet over fandyrkelse. NÃ¥r hun skrev om Bowie, Dylan eller Elvis, sÃ¥ var det med et frisk syn pÃ¥ tingene. I det hele taget var hendel artikler præget af en ukompromiteret klarsynethed. Derud over var hun, som Frere-Jones fremhæver, hip and fun! En samling af hendes artikler udkom i 1981 under titlen Beginning to See the Light, hvor der ogsÃ¥ er bidrag fra The New Yorker.
Efter at hun forlod The New Yorker i 1975 kastede hun sig over feministiske og politiske emner, som allerede havde været vævet ind i hendes tidlige arbejder. I 1992 kom bogen No More Nice Girls: Countercultural Essays og i 1999 Don’t Think, Smile!: Notes on a Decade of Denial. Ved sin død var hun professor ved New York University og leder af universitetets Center for Cultural Reporting and Criticism, som hun selv grundlagde i 1995.

PS. Nogle af Willis’ artikler fra The Nation kan læses her. Desværre er hendes ca. 50 artikler for New Yorker ikke udgivet i bogform. MÃ¥ske vil det ske nu.

647 har læst indlægget
647 har læst indlægget