Sort arbejde – eller Hus Forbi…

8. april 2007


Som tidligere omtalt har capac en svaghed for de hjemløse og støtter gerne deres sag ved at købe bladet Hus Forbi, nÃ¥r han støder pÃ¥ en af sælgerne pÃ¥ Strøget. Derfor er det med en vis interesse, at blogbestyreren har læst, at salget af Hus Forbi er intet mindre end “den største sorte forretning i Danmark“. Sælgerne betaler ikke skat af fortjenesten, der kan løbe op i 10.000 kr om mÃ¥nedet. Og – som om det ikke var galt nok – sÃ¥ gÃ¥r der rygter om, at nogle af sælgerne slet ikke er hjemløse! Det er organet Nyhedsavisen, der bringer skandalen til torvs.
Dagbladet Information har sat en journalist på sagen for at få den belyst.
Det viser sig snart, at der ikke er meget skandale over skandalen. Der er snarere – for nu at blive i branchens sjargon – tale om en mager and. Nicolai Zwinge skriver:
“Hus Forbi har ca. 400 sælgere over hele landet. Er det mon dette tal, der fÃ¥r en kilde til at kaldet den størtste sorte forretning i Danmark?
December 2006 var en god måned. Oplag: 90.000, heraf blefv 72.000 solgt. Det er rekord. I januar, februar og marts blev der solgt mellem 55.000 og 68.000 aviser.
Lad os antage, at det er den gode måned, julens gavmildhed medregnet, hvor sælgerne har været rigtig dygtige.
I snit har hver sælger solgt 180 aviser. Det giver en indtægt på 1.440 kroner. Men hvad med dem, der i følge Nyhedsavisen tjener 10.000? I december kunne der i princippet være tale om 57 sælgere. Men det efterlader 343 sælgere med nul kroner?
Lad os derfor antage, at det er knap 10, der tjener 10.000 om måneden. Det efterlader 1.425 kr i snit til de resterende 390 sælgere. Eller er det mon 30 slgere, der udgør denne landsomspændende sorte forretning. Ja, så eferlader det sølle 964 kroner til resten af sælgerne. I snit forstås.
Og regnestykket kan jo fortsætte. Soledes ogsÃ¥ forargelsen. Min er ved at være væk. En tusse om mÃ¥neden, og et dusin gode sælgere med mønter pÃ¥ lommen.”
Osv.
Da jeg gik pÃ¥ Danmarks Journalisthøjskole for at efteruddanne mig inden for feltet journalistik, fik vi tudet ørerne fulde om, at vi skulle være forsigtige med udlægningen af tal og statistikker. Nyhedsavisens “skandale” er et skoleeksempel i sÃ¥ henseende. Men, hvis det blot drejede sig om journalistisk inkompetence, sÃ¥ kunne kan blot trække pÃ¥ skuldrene og grine lidt af dumheden. Imidlertid mærker man en slet skjult hensigt bag den journalistiske uduelighed – det er ogsÃ¥ eksempel pÃ¥ den “sport”, der er blevet almindelig i vort markedsstyrede, individualistiske samfund: At man i kampen for at fÃ¥ sin del af lagkagen, sparker nedad mod dem nederst i pyramiden. De ledige, bistandsklienterne og nu…de hjemløse…

1.314 har læst indlægget

Bloggens nostalgifestival…

8. april 2007

Som man sikkert vil vide, sÃ¥ er det almindeligt med nostalgifestivaller rundt omkring. I hvert fald har capacs fødeby en tresserfestival, der nu og da afvikles. Omme i YouTube faldt jeg over tre klip med nostalgi fra tresserne. Kunstnere, der var store dengang, fremfører nogle af deres glorværdige hits. Blandt andet en alderstegen Petula Clark, der lige skal i gang, før det kører, og en Paul Jones i hopla. Selvfølgelig kan man ikke løbe fra tiden, men jeg synes nu, de gør det godt – og melodierne holder stadigvæk. Døm selv: Her er Wayne Fontana, Petula Clark, Paul Jones, The Searchers, The Tremoloes, fantastiske Lulu (To Sir With Love), The Troogs (Vild Ting!), Dusty Springfield (mand, hun kunne synge…) og Gerry and The Pacemakers… Læs mere »

231 har læst indlægget

Paul Jones og Mike D’Abo – to sangere i Manfred Mann

8. april 2007

Manfred Mann himself
Hvis man kan huske tilbage til tresserne og musikken dengang, vil man utvivlsomt huske gruppen Manfred Mann – forløberen for Manfred Manns Earth Band, der fejrede store triumfer i de to efterfølgende Ã¥rtier. Manfred Mann havde en hÃ¥ndfuld markante top 10 singlehits dengang i perioden 1964-69. Blandt andet Do Wah Diddy Diddy, Pretty Flamingo og Mighty Quinn, der alle toppede listen i England.
Gruppen, der som så mange andre i tiden spillede R&B-baseret beatmusik, blev dannet i 1962 omkring keyboardspilleren Manfred Mann og en række fine musikere, og den gjorde sig bemærket ved i sin glansperiode at have to markante forsangere.
Frem til 1966 var det Paul Jones, der stod i forgrunden og havde appel til pigerne pÃ¥ første række. Jones var et multitalent, der ud over at synge spillede mundharmonica, lavede skuespil og senere ogsÃ¥ radio og tv, blandt pÃ¥ BBC2, hvor han spiller musik anno dazumal. Han startede sin sangkarriere i en af tidens rugekasser Alexis Corner’s Bluesbreakers, hvor han sang sammen med Long John Baldry og en dengang relativt ukendt fyr ved navn Mick Jagger. I 1966 valgte han at gÃ¥ solo, men fik ikke helt samme publikumssucces, som han havde haft med Manfred og vennerne. Senere var han med i det fabelagtige Bluesband.
Paul Jones blev afløst af Mike D’Abo, der havde gjort sig lokalt bemærket i gruppen A Band Of Angels og som sangskriver. Han havde lavet generationshymnen Handbags and Gladrags, som Chris Farlowe (og endnu senere Rod Stewart) indsang. Med D’Abo i front fortsatte Manfred Mann sin hitlistesucces med sange som “Ragamuffin Man”, “Ha Ha Said the Clown”, “My Name Is Jack” og “Mighty Quinn”, der som nævnt blev nummer 1 i UK.
BÃ¥de Paul Jones og Mike D’Abo har sunget med i nydannelsen The Manfreds, der bestod af gamle Manfred Mann-musikere – dog uden hovedpersonen Manfred…

Desværre har capac ikke kunnet finde en video med Pretty Flamingo, som er en af hans favoritter. Men her er: Læs mere »

834 har læst indlægget

Velfærdssamfund? Om børn og unge…

8. april 2007

Hvis man vil tage temperaturen pÃ¥ samfundstilstanden, sÃ¥ er det en god idé at lukke ørerne en stund for magthavernes retoriske floskler og i stedet læse og lytte til de smÃ¥ kedelige nyheder. Som fx den med, at kommunerne sparer 470 millioner pÃ¥ anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Det sker – vel at mærke – pÃ¥ trods af fagfolks (socialrÃ¥dgivere o.a.) anbefalinger om det modsatte. Tre socialrÃ¥dgivere i Lollands Kommune har sagt deres job op i protest mod nedskæringerne. Ganske vist vil kommunerne i stedet bruge 100 millioner pÃ¥ sÃ¥kaldt forebyggende arbejde. Men de fagkyndiges erfaringer siger, at forebyggelse langt fra er sÃ¥ virksom som anbringelse.
Samtidig kan man læse, at Socialdemokraterne vil have kontrol med voldsramte familier, idet hundredvis af børn og unge hver dag – til trods for, at revselsesretten er afskaffet for Ã¥r tilbage – fÃ¥r tørre tæsk morgen, middag og aften (læs her).
Hænger de to nyheder sammen? Ja, det gør de. Men politikken omkring problemet med vold, omsorgssvigt og dysfunktionelle familier gør ikke. Velfærdssamfund? Hvad mener du?!

701 har læst indlægget

Benblege hjerneskaller… tekst i pÃ¥skens anledning

7. april 2007

PAASKESALME

Paasken er inde, Naaden er nær,
Menneskets Søn staar op fra de Døde,
Liljerne pranger i morgenhvidt Skær, –
kast nu, du stridende Verden, dit Sværd!
gaa din Herre, din Frelser, i Møde!

Nu har den Ende, den evige Nød,
Hverdagens møjsomme Trækken med Kærre,
Kvinden tør atter velsigne sit Skød,
nu er der Hvile, nu er der Brød!
Pris være Himlenes Herre!

Du tvivlende Verden! du smiler saa smaat! –
skrig Hosianna! saa Stjærnerne falder
om Ørene paa dig og svider din Spot! –
ser du for skinnende Gravliljer blot
benblege Hjærneskaller?

– af Viggo Stuckenberg (1886)

529 har læst indlægget
529 har læst indlægget