Laus Bengtsson – en dansk beatpoet

17. april 2007


Laus Bengtssons navn er dukket op flere gange i denne blog, senest i forbindelse med omtalen af Alrunes Rod, det gode gamle hippieorkester. Men også i en anden sammenhæng: som anmelder af beatmusik i Der Gror Ikke Mos På En Rullesten, som han oven i købet redigerede. Som Informations anmelder Klaus Lynggaard anfører et sted, så var det ikke som musikanmelder, Laus skulle slå sine folder, men som beatpoet, som leverandør af mundrette, poetiske sangtekster til danske kunstnere inden for beat, folk m.m.
Og sÃ¥dan blev det da ogsÃ¥ – dengang i tresserne. Laus tjente vist til dagen og vejen som journalist og ansat i et reklamebureau, men havde ambitioner om at skrive “beattekster”. Man mÃ¥ sige, at han fik en imponerende start. Dels leverede han teksterne til Alrunes Rods tidligere omtalte milepæl i danskrocken. Men inden da satte han ogsÃ¥ sit poetiske vandmærke pÃ¥ et andet af tidens – og eftertidens – store plader i danskrockens historie: Povl Dissings debutplade, der blot hed Dissing, men aldrig blev kaldt andet end “Nøgne Øjne“, der blev udsendt pÃ¥ Sonet i 1969. I følge anekdoterne rendte Laus Dissing pÃ¥ dørene med sine tekster – eller “ord”, som der stÃ¥r pÃ¥ pladens omslag – for at overtale ham til at indspille sangene. Sammen med nogle af tidens bedste musikere – The Beefeaters og Benny Holst – indspillede Dissing sÃ¥ otte sange, der alle kredsede om et af tidens store hippietemaer: kærligheden.
Pladen er blevet genoptrykt flere gange, blandt andet under den folkelige titel Nøgne Øjne og i en digitalt remastered udgave. Den kan også købes som mp3 på de store downloadsites. Alt i alt siger det noget om pladens holdbarhed.
Efter den markante debut som beatpoet blev der mere stille om Laus Bengtsson. MÃ¥ske, fordi tiden efterlyste mere realistiske, for ikke at sige politiske tekster…
Apropos Dissing, sÃ¥ kunne min far ikke døje ham. NÃ¥r jeg lyttede til Dissing pÃ¥ B&O-radioen mÃ¥tte jeg skrue ned eller tage hovedtelefoner pÃ¥ for at undgÃ¥ den gamles brokkerier og vrængen ad Dissings sangkunst. SÃ¥dan var det jo dengang. Dissing skilte vandene. Nogle mente, at han burde holde sin kæft, andre, at han var dansksproget blues, nÃ¥r det var bedst…

1.197 har læst indlægget

Bryan Ferry skider i nælderne

17. april 2007

Man skal ikke spøge med Nazi-tiden. Specielt ikke, nÃ¥r man er i Tyskland eller udtaler sig til tyske medier. Det mÃ¥tte Bryan Ferry sande, efter at han havde givet udtryk for en vis beundring for de spektakulære Nazi-marcher i det tredje rige til avisen Welt am Sonntag. Han skulle ogsÃ¥ have indrømmet, at han kaldte sit private pladestudie for “Førerbunker” efter Hitlers hovedkvarter i Berlin.
Den slags morsomheder kan man m̴ske tillade sig, n̴r man indtager sin Afternoon tea med familie og venner, men ikke i den tyske offentlighed. Derfor har Ferry m̴ttet rykke ud med en pressemeddelelse, hvori han beklager og undskylder sine letsindige udtalelser Рog tager alt, hvad Nazi-tiden stod for.
I øvrigt nyder Ferry sin succes med de for nyligen udsendte Dylan-tolkninger, der har fået overvældende anmeldelser de fleste steder.

686 har læst indlægget

Susanne Vega giver lyd fra sig

17. april 2007


Det er længe siden, man har hørt noget til den fine amerikanske chanteuse og sangskriverske Susanne Vega, der slog igennem i 80’erne med sin Cohen- og Reed-inspirerede folk-rock-sangskrivning. Især husker man hendes store hit “Luka”, der stadigvæk stÃ¥r som noget af det bedste fra den periode.
Sidst hun gav lyd fra sig var i 2001 med det fine album Songs in Red and Grey. Men nu har hun barslet med ovenstÃ¥ende skive: Beauty and Crime. PÃ¥ damens hjemmeside kan man høre skæringen Frank and Ava fra pladen. Siden gemmer i øvrigt en række soundclips, hvis man skulle have lyst til at genhøre Susannes indtryksfulde stemme…

239 har læst indlægget

Seksuallivets regulering

16. april 2007

Capac kommer til at tænke pÃ¥ den gamle politiker, der sidestillede jernbane- og seksualdriften med hensyn til ustyrlighed – i ordets rette betydning. Det er jo – indrøm det bare – kendetegnende ved seksualdrifterne, at de er ret ustyrlige og ofte griber forstyrrende i menneskenes ellers regulerede liv. Man kan heller ikke helt se bort fra, at den seksuelle ophidselse stimuleres af grænseoverskridelsen. Det forbudte er frækt. Hvis man er i tvivl sÃ¥ find svar i den righoldige litteratur.

Capac er derfor lidt i tvivl om, hvorvidt det er en god idé, nÃ¥r nu Danmarks Naturfredningsforening vil lave en guide til god sex i naturen. Kommunikationsmedarbejder Lene Midtgaard fra Naturfredningsforeningen synes, at det er en god idé med sÃ¥danne alternative anvendelsesmuligheder af fx de ca. 2000 fredede omrÃ¥der i Danmark. Og hun – og foreningen formodentlig – kan ikke helt se sig fri for en – lad os kalde det sÃ¥dan – regulerende hensigt: Man mÃ¥ ikke forstyrre andre – og man skal huske at rydde op efter sig (fx samle kondomer op). Man hvad nu, hvis en del af spændingen, ja, ophidselsen, bestÃ¥r i, at Hr. og Fru Andersen mÃ¥ske bliver opdaget, medens de udøver deres erotiske løjer? SÃ¥ er der vel ikke nogen idé i at ligge i en afsides afkrog af et fredet omrÃ¥de? Og – er det ikke endnu et eksempel pÃ¥, hvordan hverdagslivet – og privatlivet – gradvist forsøges reguleret af offentlige myndigheder og private organisationer, der opererer i det offentlige rum?

370 har læst indlægget

Danmark som fristed for forfulgte forfattere

16. april 2007

Vi er nogle, der endnu husker Rushdie-sagen, hvor daværende statsminister Poul Rasmussen trÃ¥dte sÃ¥ eftertrykkeligt i spinaten. Og vi har endnu i erindring, hvordan ytringsfriheden var hÃ¥rdt trængt under den sÃ¥kaldte tegningesag med bomben i turbanen. Derfor er det glædeligt at læse, at det samlede folketing gÃ¥r ind for, at Danmark skal tage vare pÃ¥ forfulgte forfattere fra det store udland. De skal – uden om asylsystemet – sikres husly sammen med deres familie, sÃ¥ledes at de ikke lider overlast. Den eneste bekymring, capac har, er at samme sikkerhed mÃ¥ske ikke kommer til at gælde andre politiske flygtninge…

Onsdag 25/4: Læs også Paws kommentar til ministrene Hvilshøj og Mikkelsen i anledning af deres kronik om emnet,

222 har læst indlægget
222 har læst indlægget