Shine – Joni Mitchell vender tilbage til musikken

17. marts 2007

Den store canadiske sangerinde, musiker og sangskriver Joni Mitchell udsender senere i år sin nye plade Shine. Der er gået henved 5 år siden, hun sidste udsendte nyt, nemlig Travelogue fra 2001, hvor hun genfortolkede sine egne sange. som tidligere omtalt har de politiske vinde i USA fået Joni til at røre på sig igen. Og det er godt.
Gaffe fortæller, at man kan høre et eksklusivt interview med Joni pÃ¥ BBC” den 20. og 27. marts, hvor der ogsÃ¥ vil være mulighed for at høre noget af den nye plade.

223 har læst indlægget

The Carpenters

16. marts 2007

For mange Ã¥r siden hørte jeg et interview med Richard Carpenter pÃ¥ P3. Det har været sidst i 1970’erne, tror jeg, og Richard fortalte om sin og søsteren Karens succes med duoen The Carpenters. Carpenters var renlivet pop, vaskeægte mainstream-FM-søgende underholdning, der var velproduceret, vellydende, uden sÃ¥ meget som en lille musikalsk modhage. Selv om det var svært ikke at nynne med pÃ¥ deres hits, der flød ud af radioen, sÃ¥ var det ikke noget, jeg rigtig tog til mig. Men det pÃ¥gældende interview ændrede mit syn pÃ¥ gruppen, for pÃ¥ et tidspunkt fortalte Richard begejstret om sin begejstring for The Beatles. Det var ikke selve begejstringen, der gjorde udslaget, for den delte han jo med sÃ¥ mange andre; men hans yderst kompetente forsvar for gruppens musik. Han leverede fx en lille eminent analyse af en af Beatles’ tidlige hits, hvor han forklarede, at man kunne høre, hvordan Ringo tabte noget af trommesættet pÃ¥ gulvet – uden at nummeret af den grund gik i stÃ¥, eller uden at indspilningen blev stoppet. Hans forstÃ¥else for Lennon & Mccartneys sangskriverkunst og Beatles’ musik aftvang respekt.
Jeg er aldrig blevet fan af The Carpenters, men man kan ikke komme uden om, at de kan deres kram. Som veltrimmet og ufarlig pop betragtet, sÃ¥ er der ikke ret mange, der kan gøre dem kunsten efter. Og sÃ¥ synger Karen dejligt…

Enjoy: Læs mere »

1.957 har læst indlægget

Ungeren, de unge og medierne

16. marts 2007

Demokrati indebærer dialog, skrev Klaus Rifbjerg forleden. Og journalist Lisbeth Knudsen fortsætter ud af samme tangent: “Hvor er de indsigtsfulde artikler og tv-indslag om, hvad der sker i ungdomsmiljøet lige nu efter nedrivningen af Ungdomshuset pÃ¥ Nørrebro? Hvor er den kritiske afdækning af anholdelserne og retsbehandlingen af de mange sager mod de unge pÃ¥ Nørrebro? De gamle medier har ikke et brugbart kildenet blandt de unge. De taler alene om de unge, men ikke med de unge. Det er pÃ¥ internettet det interessante foregÃ¥r, hvis man vil følge ungdomsmiljøerne…”. Læs videre pÃ¥ Lisbeths blog: her.

370 har læst indlægget

Darwinisme versus “intelligent design”

16. marts 2007


Som om det ikke var nok, at Faderhuset jordede Ungeren, sÃ¥ kan man nu læse, at ligesindede danske, kristne fundamentalister er begyndt at snakke om og prædike “intelligent design” som modvægt mod Darwins lære. Man har taget ved lære af de højresnoede, amerikanske trosfæller.
Vi vil hermed erklære blog capac for intelligent-design-frit-område. Her hersker Darwinismen uanfægtet.
Medens vi er ved den gode mand Darwin, sÃ¥ fortæller The Guardian, at fru Darwins dagbøger nu er lagt ud pÃ¥ nettet, sÃ¥ man kan fÃ¥ et indblik i det ganske almindelige hverdagsliv, hr. og fru Darwin levede, nÃ¥r Charles altsÃ¥ ikke var pÃ¥ rejse eller i videnskabelige sammenhænge… Man kan læse Emma Wedgewoods dagbøger her.

Tak til filoffen fÃ¥r det opbyggelige link til “Church of the Flying Spaghetti Monster” …

456 har læst indlægget

The Bird and the Bee – og ikonernes børn…

16. marts 2007

The Bird and The BeeInara George

Jeg har tidligere strejfet duoen The Bird and The Bee. Den består af Greg Kurstin og Inara George. Hvis sidstnævnte efternavn måske klinger bekendt, så er det ikke tilfældigt, for Inara er datter af den legendariske musiker og sangskriver i Little Feat: Lowell George. Inara har i øvrigt allerede udgivet en soloplade med titlen All Rise.
Fuglen og Bien excellerer i den brede genre, man kalder indie. I januar udsendte de deres debutalbum, der blot bærer duoen navn. Til gengæld indeholder den en række fortræffelige sange – og det, man over there kalder for explicit lyrics… Det vil sige, at de synger ord som fuck og lignende. Deres hidtil største hit – pÃ¥ den amerikanske dance-chart – hedder Fucking Boyfreind. Uha-uha…
Det skal dog ikke afskrække nogen af bloggens læsere fra at lytte til duoens musik – og det kan man blandt andet gøre pÃ¥ deres myspace-side.

Se og hør Inara og Greg: Læs mere »

310 har læst indlægget
310 har læst indlægget