Crispian St. Peters

8. september 2006

Her ud pÃ¥ aftenen lytter blogbestyreren til sangeren Crispian St. Peters. Anledningen er, at dagens artikel i min sidebar handler om fløjtespilleren – The Pied Piper – fra Hamelin. Det fik mig til at tænke pÃ¥ Peters, der havde et større hit med sangen “The Pied Piper ” i 1966, hvor det kom den engelske top ti. Han havde et enkelt andet større hit “You were on my mind”. De to sange finder man pÃ¥ flere af de utallige opsamlingsplader fra perioden. Bortset fra de to hits, holdt han sig ude af listernes søgelys. En skam, for han havde en speciel og god stemme. Han kunne minde lidt om Gene Pitney, men var knap sÃ¥ følsom. Peters var været aktiv indtil midten af 1990’erne, hvor han fik et alvorligt hjertetilfælde, der satte en stopper for karrieren. Wikipedia har en kort artikel om denne sanger og hans skæbne. Og en begejstret fan har fÃ¥et lov til at lave en officiel hjemmeside, hvor man kan høre et par andre skæringer.

389 har læst indlægget

Bloggeri

8. september 2006

Den gode Klaus har venligt gjort mig opmærksom pÃ¥, at min blog efterhÃ¥nden trængte til lidt optimering, fordi det tog lang tid at Ã¥bne den. Det tror da pokker, nÃ¥r den skal vise alle indlæg helt tilbage til begyndelsen i sidste mÃ¥ned… Det skulle nu være rettet, sÃ¥ ogsÃ¥ dem med knapt sÃ¥ bred bredbÃ¥nd kan være med. Man skal jo lære, sÃ¥ længe man blogger!

389 har læst indlægget

Bill Bryson – og seksualmoralen i halvtredserne

8. september 2006

Min gode ven Michael gjorde mig for længe siden opmærksom pÃ¥ den amerikanske forfatter Bill Bryson. Bryson, der er født i 1951, slog sig ned i England i 1973, hvor ham pÃ¥ en rejse mødte sin kone. Her har han boet siden, bortset fra en periode i slutningen af 1990’erne, hvor han og familien var tilbage i staterne. Han ernærede sig som skribent for de to førende aviser The Times og The Independent, hvor han har skrevet en lang række artikler, især om det at rejse. Skribentvirksomheden resulterede ogsÃ¥ i en lang række bøger, hvoraf mange er blevet bestsellers, fx debuten The Lost Continent, hvor han beskriver sin rejse rundt i USA i sin moders gamle Chevy. Hans seneste bog er en erindringsbog med titlen The Life and Times of The Thunderbolt Kid.

Avisen Guardian bringer et fyldigt uddrag af bogen, som jeg har læst og moret mig en del over. Den handler nemlig om seksualmoralen i 1950’erne. Undervejs kunne jeg ikke lade være med at tænke pÃ¥ de seneste dages opstandelse over chatekperten Rudy – som Peter Laugesen i dagens Information meget lidt flatterende kalder “Pikken fra Herning” (à la “Ørnen…”) – der, bogstaveligt talt, blev grebet med bukserne nede om hælene i sine bestræbelser pÃ¥ at misbruge unge pigers stjernedrømme til egen seksuel lystgevinst. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er forkasteligt, at en mand misbruger en betroet stilling som chatkonsulent til den slags. Og han skal nok fÃ¥ sin fortjente straf for det. Men den smÃ¥lumre, skingre moralske forargelse og slet skjulte sensationsophidselse i visse dele af medierne er grinagtig, tankevækkende og vækker genklang af netop halvtressernes forkrampede seksualmoral. Man skulle tro, at vi ikke er kommet ret meget videre…

I sin bog beretter Bryson fx om, hvordan skuespilleren og komikeren Lucille Ball i den dengang meget populære tv-serie I Love Lucy, der ogsÃ¥ blev vist i Danmark, var gravid i en række afsnit i periode 1952-53, og det blev forbudt at nævne ordet “gravid” i udsendelserne. En ting var, at man kunne se det, men tale om det, mÃ¥tte man ikke! Meget sigende. Bryson fortæller ogsÃ¥ en herlig historie om Ruthie Lucille Fontanini, der bestyrede et etablissement i Des Moines med navnet Ruthie’s Lounge. I 1953 foranstaltede det lokale politi en razzia mod stedet for at pÃ¥gribe Ruthie, der var blevet kendt for at udføre, hvad der blev beskrevet som en usædelig handling. Handlingen bestod i, at hun placerede to ølglas pÃ¥ sine sweatersklædte bryster, fyldte dem – altsÃ¥ glassene – med øl og bar dem hen til et bord – uden at spilde en eneste drÃ¥be. Bryson ironiserer over, at handlingen Ã¥benbart var sÃ¥ provokerende, at det var nødvendigt for to vicepolitiofficerer og politichefen at opsøge stedet for opleve nummeret. I øvrigt havde de fleste mænd i byen set stuntet. Heldigvis afviste den lokale dommer sagen og Ruthie endte som hjemmegÃ¥ende husmor, gift pÃ¥ 30. Ã¥r.

Morsom er ogsÃ¥ forfatterens beretning om, hvordan hans 11-Ã¥rige storesøster indvier ham i seksuallivets mysterier, sÃ¥ han er om muligt endnu mere mystificeret efter forelæsningen. Hans beretning om dengang, han overraskede sin moder og fader midt i den seksuelle “brydekamp” (hvor moderen fremstod som vinderen!) er ogsÃ¥ latterfremkaldende. For slet ikke at nævne fortællingen om, hvordan det omsider lykkedes kammeraterne at fÃ¥ den underskønne Mary O’Leary til at smide tøjet oppe i hulen i træet, medens forfatteren som hvalp var bortrejst for at besøge de tv-løse bedsteforældre. Læs selv den muntre historie her. Ønsker man at vide mere om denne forfatter til bøger om rejser, videnskab og det engelske sprog kan man opsøge Wikipedia.

1.246 har læst indlægget

Store ildkugle! – Jerry Lee Lewis er tilbage

7. september 2006

Den gamle rock’n-roller og pianomishandler Jerry Lee Lewis udsender om kort tid sin nye plade med titlen “The Last Man Standing” (mon det er ironisk ment?). Han fÃ¥r hjælp af: The Rolling Stones, Neil Young, Bruce Springsteen, Eric Clapton og Jimmy Page. Mon ikke der er et par gode riffs pÃ¥ den plade? Den kan da vist ikke blive helt tosset…

353 har læst indlægget

Aber

7. september 2006

Siden jeg som dreng blev kaldt brilleabe, har aben hørt til blandt mine favoritdyr. De ligner os, mennesker, sÃ¥ meget, at man godt forstÃ¥r, at Darwin gjorde sig tanker om en artshistorisk forbindelse. PÃ¥ billedet ovenfor ser man en flok chimpanser pÃ¥ vej over en større vej. Billedet er taget af et forskerhold i Guinea. Til tidsskriftet Current Biology fortæller forskerne, at de har iagttaget flokken gennem mÃ¥neder og har kunnet konstatere, at hver gang flokken nÃ¥ede frem til en vej, der skulle krydses, gik nogle hanner i spidsen, medens andre gik bagerst. Og hver gang sÃ¥ det tydeligvis ud som om førerhannerne foretog en præcis risikovurdering af situationen, inden flokken fik lov til at bevæge sig ud pÃ¥ vejen. Forskerne bemærkede ogsÃ¥, at der var forskel pÃ¥, hvor længe chimpanserne ventede, nÃ¥r det var en lille eller en større vej (Die Zeit). Jeg tror faktisk, at vi mennesker kunne lære lidt af aberne (jeg er nabo til en større skolevej…).

397 har læst indlægget
397 har læst indlægget