Det lysner sÃ¥ smÃ¥t…

22. oktober 2006

Berlingeren meddeler, at Venstre og regeringspartnerne Konservative og Dansk Folkeparti (undskyld, jeg havde glemt, at de sidstenævnte kun var støtteparti!) ikke længere har flertal i folketinget.

343 har læst indlægget

Bert Jansch – guitarist

22. oktober 2006


Vi, der er gamle nok til at huske tressernes musik, kan mÃ¥ske ogsÃ¥ huske gruppen Pentangle, der blev ret store, dengang folk-bølgen ramte popmusikken i Storbritannien og resten af den vestlige verden. Pentangle bestod af sangerinden Jacqui McShee med den lyse vokal, John Renbourn pÃ¥ den ene guitar, Danny Thompson pÃ¥ bas, Terry Cox pÃ¥ trommer og Bert Jansch pÃ¥ den anden guitar. Gruppens markante, primært akustiske stil var præget af medlemmernes forskellige (musikalske) interesser, der strakte sig fra katolicismen (!), early music, jazz, kontemporær folk (fx Dylan), blues. Gruppen – i denne oprindelige besætning – havde sin glansperiode fra 1967-73, men har eksisteret med udskiftninger helt op i 1980’erne med Jacqui McShee som den gennemgÃ¥ende figur. Ved siden af Pentangle havde de enkelte musikere soloprojekter og andre musikalske samarbejder.
Anledningen til at hive Pentangle frem i lyset er, at musikbladet GAFFA har et interview med Bert Jansch – “den akustiske guitars Jimi Hendrix” – i forbindelse med hans seneste meget roste album The Black Swan. Jansch har ogsÃ¥ en fin hjemmeside med mange faciliteter. Hvis man er til akustisk guitar og folk, sÃ¥ er Jansch værd at kaste sig over…
bert jansch
Se også Jacqui McShees hjemmeside.
For ikke at glemme nogen: John Renbourn officielle hjemmeside og en anden; Danny Thompson og (om) Terry Cox.

535 har læst indlægget

Far har talt!

22. oktober 2006

Endelig lykkes det Politiken at bringe en interessant nyhed. Forskere fra University of South Carolina har fundet ud af, at fædrenes tale har den største betydning for børnenes sproglige udvikling. I Journal of Applied Developmental Psychology har de. altsÃ¥ forskerne, fremlagt resultaterne af studier af 92 familiers sproglige adfærd og har blandt andet kunnet konstatere, at selv om mødrene (mÃ¥ske ikke overraskende…) taler mere end fædrene, sÃ¥ har deres ordforrÃ¥d ikke den store betydning for børnene. Forskerne kan ikke give en entydig forklaring, men er opmærksomme pÃ¥, at det ikke er mængden af ord, strømme af tale, men mÃ¥den, der tales pÃ¥, som er afgørende. Jeg vil overlade til bloggens læsere selv at drage eventuelle (forhastede…) slutninger.

292 har læst indlægget

Gerontofili – Gina Lollobrigida gifter sig med en ung mand

22. oktober 2006

Medierne er fulde af historier om pædofili. Men nu er der ogsÃ¥ dukket en historie om gerontofili op. Daily Mail – engelsk gossip-blad – beretter, at den nu 80-Ã¥rige Gina Lollobrigida har giftet sig med sin 40-Ã¥r yngre “toy-boy” (som de dog kan udtrykke sig…). Det viser sig, at de to har kendt hinanden, siden den unge mand var 25, og – iflg. Gina – “slog lynet ned, da de første gang mødtes”. Det ligger denne blog meget fjernt at forarges over sligt.
Et andet, knapt så sladdervornt engelsk organ, The Times, har i samme uge en artikel om gerontofili, der defineres som en tilstand, hvor unge mennesker især er interesseret i eller kun er i stand til at elske med ældre mennesker. Og bladet tilføjer, at det især har været socialt accepteret, at ældre mænd elskede med yngre mennesker, og at det i visse kulturer endda er meget almindeligt.
I vores del af verden har begrebet efterhÃ¥nden fÃ¥et bibetydningen: voldtægt af ældre kvinder (+50). Vægten lægges ikke længere pÃ¥ den amorøse dimension, men pÃ¥ den seksuelle vold eller sadisme. PÃ¥ bedste pædagogisk-psykologiske vis graver avisen i disse gerontofiles opvækst. Det viser sig, at de selv har haft autoritære forældre, har været sengevædere osv. Avisen slutter af med at notere, at gerontofili ofte ender med mord. – Det er selvfølgelig udelukket, at der kan være kærlige følelser mellem to sÃ¥ forskellige mennesker…
Gina - før og nu - og med toy-boy

2.778 har læst indlægget

Green Wing – engelsk humor

21. oktober 2006

Green Wing
Som bekendt kan man kun med besvær diskutere humor. I hvert fald, om noget er sjovt eller ikke? Selv har jeg haft – for nu at sige det pænt – et lidt anstrengt forhold til kvindesatiren og -humoren pÃ¥ DR TV. Normalerweize og Smack the Pony har ikke overanstrengt mine lattermuskler.
Men i gÃ¥r aftes havde jeg lejlighed til at se den nye, prisbelønnede engelske komedieserie Green Wing (da. Under kitlen) om (ikke mindst under-)livet pÃ¥ et hospitalsafsnit. Det er holdet bag Smack the Pony, der ogsÃ¥ stÃ¥r bag her. Selv om der er overensstemmelser mellem de to serier – blandt andet det rablende gale – sÃ¥ er vi alligevel ovre i en anden boldgade. Det første afsnit gav mindelser om salig Monty Pyton! Især den elskovsyge, stærkt excentriske røntgenspecialist Alan Statham er inspireret af John Cleeses galninge.
Ellers møder vi fx den ligeledes sexgale, kvindelige personaledirektør Joanne Clore, der ikke gÃ¥r af vejen for at dyrke sex med (og ikke i) en vibrerende hospitalsseng, personaledirektøren, der masturberer med computermusen, den kiksede lægestuderende Martin Dear, der ikke kan fÃ¥ noget til at lykkes og konstant er genstand for den lokale Don Johannes Guy Secretans drillerier eller den voluminøse sekretær Rachel, der vejer sine forlygter pÃ¥ en brevvægt for at finde ud af, hvor meget det vil koste at sende dem indenlands og udenlands… Hvis man er til Monty Pyton og anden rablende gal, engelsk humor, sÃ¥ vil Green Wing mÃ¥ske falde i ens smag. Hermed anbefalet.

se her: Channel 4’s side om Green Wing – og et fansite.

987 har læst indlægget
987 har læst indlægget