Jukebox-historier

22. august 2006

Min gamle blog lever endnu. Den har stadig en pæn hitrate, og der er også kommet en længere kommentar, som fortjener at komme helt frem i lyset.

I den gamle capac skrev jeg i maj i år et indlæg om jukeboxen:

“Jeg havde for nogle Ã¥r siden en nabo, hvis største ønske var at fÃ¥ en Wurlitzer Jukebox hjem til stuen. SÃ¥ kunne han og fruen fylde den med gamle singleplader og tage en svingom, medens de drømte sig tilbage til ungdommens dage… Den eneste erindring jeg har om jukeboxe er fra noget, der hed Kruses Stue i Esbjerg. Her stod engang en jukeboks, hvor man for 25 øre kunne høre tidens toner. Fx Bobby Bare “5000 Miles from Home”? eller “Brænd mine breve”? med Bjørn Tidemand. For ikke at nævne Beatles, Stones osv. Denne erindring skyldes, at AP fortæller om en beer-and-wine-tavern i Boston – kaldet The Sevens – hvor ejeren har opstillet en internetopkoblet jukebox, som kan spille tusindvis af forskellige sange. For 25$ kan man sÃ¥ høre musik hele aftenen og natten med, og man, dvs. ejeren og kunderne, kan frit vælge, hvad de vil høre. Men nostalgikerne er allerede ude med kritikken. Kate Nies fra Cambridge pÃ¥ 26 somre siger, at det da er meget fint med det store udvalg, men den nye jukebox har ikke samme “personlighed”? som forgængere, CD-jukeboxen. En del af charmen ved de gamle jukeboxe fra 1950’erne og 1960’erne var, at man kunne se maskinen vælge pladen og lægge den pÃ¥ afspilleren – og høre mekanikken arbejde. PÃ¥ den nye er der et touch screen og en sprække til kreditkortet…”

Opdatering: På nettet har jeg fundet følgende lille historie om ovennævnte Kruses Stue (som i parantes bemærket var ejet af Bos farfar og -mor!): “I 1933 åbnedes her [i Vognsbølparken, Esbjerg] Kruses Stue, som helt frem til 1970 rummede en lille forlystelsespark med beværtning, campingplads og forskellige forlystelser samt en lille zoologisk have, som vi, der var unge i 60’erne husker for mange udflugter først med far og mor og senere med skolekammeraterne. I 1980 købte kommunen området og hele anlægget blev fjernet. “

Simon Fønsbo, der også er bosat i Århus, faldt over mit indlæg og skrev nedenstående historie, som fortjener flere læsere:

“Blot en lille kommentar: Jeg stødte pÃ¥ blog’en i min søgen efter nogen som kunne skaffe reservdele til min Wurlitzer… Da jeg blev 30 Ã¥r, holdt min daværende kæreste surprise-fest for mig lørdagen inden den tirsdag i februar, hvor jeg faktisk fyldte Ã¥r. Det var en overraskelse! Men det var intet at regne imod det syn, der mødte mig da jeg kom hjem fra arbejde om tirsdagen… Da jeg kom ind i stuen, hørte jeg Elvis synge ‘Love med tender’…. Det behøvede jo i sig selv ikke at være usædvanligt, men da jeg kom ind i stuen – og vi boede altsÃ¥ pÃ¥ 56 kvadratmeter i en 4 etagers ejendom i Ã…rhus C; pÃ¥ 4. sal naturligvis – sÃ¥ jeg til min overraskelse, at musikken kom fra en Wurlitzer. Hun havde simpelthen spare sammen et Ã¥r, havde købt det jeg altid havde ønsket mig allermest – oven i købet i København – og fÃ¥et 4 fyre til at transportere 165 kg jukebox op pÃ¥ 4. sal og sat den til.. Og der stod den og spillede – mægtig, frygtindgydende og ualmindelig smuk… Ja, i en 2-værelses virkede den virkelig stor. SÃ¥ stor, at jeg blev grebet af ærefrygt i en grad sÃ¥ jeg mÃ¥tte sætte mig ned…

Nu står den så i vores hus på 8. år. Kvinder, der forærer folk jukeboxe skal man holde fast i, så jeg giftede mig naturligvis med hende.

Nummervalget pÃ¥ jukeboxen driller lidt nogle gange. Man skal trykke lidt hÃ¥rdt for at vælge, og derfor leder jeg efter et ‘værksted’. Typen er jo fra ’48, og selve modellen jeg har stÃ¥et er produceret i 1981, og kan naturligvis kun bruge singler… men den trænger til at fÃ¥ renset printpladen!

Men da jeg alligevel kom forbi, tænkte jeg at du lige skulle have historien!

Mvh. Simon, ejer af en vaskeægte model 48 Wurlitzer, SkÃ¥de v. Ã…rhus”

Kvinder, der forærer folk jukeboxe, skal man holde fast i – det er da klar mandetale… ;-)

PS. Jeg sidder og tænker på, hvilken model, der stod i Kruses stue. Den mindede en hel del om den afbildede. Man kunne bladre i siderne med små papirsedler, hvor de enkelte sangnumre var skrevet ind (på skrivemaskine?!) med titel, kunstner og nummer.

1.505 har læst indlægget

“Fucking Amps…” – Neil Young

21. august 2006

Neil Young er åbenbart gået helt i selvsving over Living with War-projektet. I hvert fald synes hans fine hjemmeside Neils Garage at være lavet om en en ren LWW-side. Til gengæld kan man se nogle interessante musikvideoer med den gamle kæmpe. (Citatet i overskriften stammer fra Neils indledende ord til videoen After the Garden).

Opdatering: Se ogsÃ¥ videoer med Kris Kristoffersen, Pearl Jam og mange andre pÃ¥ siden…

367 har læst indlægget

The Clash – Joe Strummer – til lykke med dagen…

21. august 2006

I anledning af Joe Strummers fødselsdag (se nærmere til højre på siden ->) lytter vi til The Clashs klassiker London Calling:

The ice age is coming, the sun’s zooming in
Meltdown expected, the wheat is growing thin
Engines stop running, but I have no fear
Cause London is burning and I, I live by the river

Syng bare med…

 

359 har læst indlægget

Trekanter – erotik, Womania m.m.

21. august 2006

OvenstÃ¥ende lille frihÃ¥ndstegning er inspireret af Bos og Henriks erotiktema. De diverterer med eksempler fra deres samlinger af erotica og funderer over, hvad det vil sige at være en “gammel gris“. Den lille tegning er sÃ¥dan cirka min ældste erindring om “det frække”, om man vil: det erotiske eller mÃ¥ske endda pornografiske. PÃ¥ husmure og især i porte og kældernedgange kunne man i min pureste barndom være (u)heldig at se tegninger som denne, skrevet med tavlekridt (sikkert hugget i skolen) med hurtig hÃ¥nd. Og blev man grebet pÃ¥ fersk gerning udi tegnekunsten, sÃ¥ vankede der ballade. Det var, som man vil kunne forstÃ¥, i Ã¥rene før pornografiens frigivelse.
Men tiderne skifter. Nu er den gamle tegning af de kvindelige attributter blevet ophøjet til vartegn for Ã…rhus festuge: Womania! Kvindemani som tema – helt i pagt med tiden, hvor kvinderne sætter sig pÃ¥ alt! Og for at det ikke skal være løgn, sÃ¥ har Karolines Køkken (en filial af Arla Foods) lavet en kage, modelleret over den lille trekant. Der har altid været en forbindelse mellem mad og køn. Det er selvfølgelig noget, der mÃ¥ sætte sindene i kog hos vores medbloggere pÃ¥ Café Sappho, der blandt andet forholder sig til de tre forskellige plakattrekanter: rivejernet, tæppet og den blÃ¥-orange kage.

903 har læst indlægget

Tribute to… del 2

21. august 2006

Så er det listetid igen. På min gamle blog lavede jeg en liste over Tribute-plader, som jeg holder af. Nu er det på tide at få den opdateret. Så her er den, stadig i ikke-prioriteret orden:

1. I am Sam (2001). Og det er ikke engang en rigtig Tribute-plade, men et soundtrack bestående af Beatles-covers. Der er mange fine perler imellem: Aimee Mann & Michael Penns Two of us, Rufus Wainwrights Across the Univers, Eddie Vedders You’ve got to hide your love away, Nick Cave Let it be m.fl.

2. Tribute to Hank Williams (2003). En compilation af Hank Williams-sange med gamle country-and-western-stjerner som Patsy Cline, Roy Acouff, Leona Williams, The Plainsmen osv. Rigtig country and western. Anbefales varmt.

3. Timeless (2001). Også en Tribute to Hank Williams. Med kunstnere som: Johnny Cash, Lucinda Williams, Emmylou Harris, Keith Richards, Tom Petty, Bob Dylan m.fl. Alle numre holder, nogle mere end andre… Denne mands sange er uopslidelige.

4. I’m your fan. Cohen-covers af John Cale, REM, Nick Cave, Pixies m.fl. En hel del snapse, men også noget fortyndet..

5. Avalon Blues: A Tribute to the Music of Mississippi John Hurt. Jeg nærmest snublede over denne tribute-plade på biblioteket. Og lånte den med det samme, da jeg er til the blues. Den indholder en perlerække af fine versioneringer af: Lucinda Williams, Bruce Cockburn, Steve & Justin Earle, Geoff Muldaur, Ben Harper, John Hiatt, Taj Mahal, Victoria Williams og mange flere.

6. og (tak til Kim for at opfriske min erindring!): “Return of the grievous angel – a tribute to Gram Parsons“, fra 1999 skal med pÃ¥ listen. En fantastisk plade med bidrag fra blandt andet Beck, Elvis Costello, Whiskeytown, Pretenders, Cowboy Junkies og naturligvis Emmylou Harris. Pladen virker i den grad efter hensigten – man fÃ¥r lyst til at udforske Gram Parsons egne udgivelser …. bedre effekt kan man vel ikke ønske sig af en hyldest-udgivelse.” – med Kims ord…

7. Till the Night is Gone : A Tribute to Doc Pomus.

————

Anledningen til opdateringen er, at jeg omsider har fÃ¥et fat i Doc Pomus-pladen. Nogen vil mÃ¥ske klø sig i hÃ¥ret og sige: Hvem er Doc Pomus? Folk, der kender sange som: “Sweets for my Sweet” (fx m. The Searchers), “Viva Las Vegas ” (Elvis..), “Save the last Dance for me” (fx m. John Lennon) m.fl. vil vide, at vi har at gøre med en af de store sangskrivere i amerikansk populærmusik. Den polioramte Doc Pomus startede som bluessanger allerede i 1940’erne, inden han kastede sig over sangskrivningen. Da Doc var i starten af 30’erne blev han sangskriver for fuld til og slog sig sammen med et andet, ungt sangskrivertalent: Mort Shuman. Sammen skrev de to en række sange, hvoraf Elvis Presley indspillede omkring tyve stykker. Da samarbejdet stoppede kastede Pomus sig ud i tiÃ¥rig en karriere som hasardspiller. Den fik – heldigvis – en brat ende, da Pomus blev udsat for et væbnet røveri… Han vendte derefter tilbage til den sikrere vej som sangskriver og leverede blandt andet sange til B.B. King, skrevet sammen med Dr. John. Men fx ogsÃ¥ Mink de Ville nød godt af hans talent. Pomus døde i 1991 af lungekræft, 64 Ã¥r gammel.

Doc Pomus er et eksempel på en kunstner, der i høj grad er andre kunstneres idol. Det kan man også se af hyldestpladen, hvor en perlerække af kendte kunstnere medvirker:

1. Lonely Avenue – Los Lobos
2. Boogie Woogie Country Girl – Bob Dylan
3. Viva Las Vegas – Shawn Colvin
4. A Mess Of Blues – John Hiatt
5. This Magic Moment – Lou Reed
6. Blinded By Love – B.B. King
7. Young Blood – The Band
8. There Must Be A Better World Somewhere – Irma
9. Turn Me Loose – Dion
10. I Count The Tears – Roseanne Cash
11. I’m On A Roll – Dr. John
12. Still In Love – Solomon Burke
13. Sweets For My Sweet – Brian Wilson
14. Save The Last Dance For Me – Aaron Neville

– Det kan dÃ¥rligt blive bedre. Og alene Dion (Dimuccis) udgave af Turn me Loose er hele pladen værd. Det svinger som ind i h…… :

“Turn me loose, turn me loose I say
This is the first time I have felt this way
Gonna get a thousand kicks or kiss a thousand chicks
So turn me loos
e
Turn me loose, turn me loose I say
Gonna rock’n’roll long as the band’s gonna play
Gonna holler, gonna shout, gonna knock myself right out
So turn me loose (turn me loose, ooh-ahh)
I’ve got some change in my pocket and I’m rarin’ to go
Takin’ some chick-a to the picture show
And when I see her home and we kiss goodnight
Well, turn me loose, turn me loose, turn me loose, turn me loose…”


 

Pomus-pladen er svær at opdrive i Europa, men kan fÃ¥s via amazon.com og pÃ¥ ebay. Men man skal ikke regne med at fÃ¥ den billigt. Sidst jeg bød pÃ¥ den stoppede buddet ved £ 12 + forsendelsesomkostninger. Jeg venter pÃ¥ regningen for told og moms for mit køb…

 

 

937 har læst indlægget
937 har læst indlægget