Smør – erindringsglimt

17. november 2006

I Esbjerg Kommunes billedarkiv faldt jeg over et billede. Det viser Vestbyens Mejeri, der lÃ¥ i Strandbygade nr. 53 i Esbjerg. Selv boede jeg pÃ¥ NygÃ¥rdsvej. Kunne man gÃ¥ ind i billedet og gÃ¥ til venstre rundt om huset, som man ser hjørnet af, sÃ¥ ville man komme om pÃ¥ NygÃ¥rdsvej. Jeg mindes, at det var her vi, dvs. min mor og jeg, købte morgenbrød – varme rundstykker – og friskkærnet smør. Især sidstnævnte brændt sig ind i min hjerne. Smørret kom helt frisk fra maskinen og blev lagt pÃ¥ et stykke indpakningspapir – pergament eller folie – med det velkendte Lurpak-logo. SÃ¥ kunne man gÃ¥ hjem med sÃ¥dan en “pølse” smør og nyde sit brød. Og en nydelse var det. Jeg erindrer, at smørret smagte af mere dengang. Men smagsløgene var jo ogsÃ¥ mere jomfruelige dengang.
På billedet kan man i baggrunden se to skorstene. Den til venstre var mejeriets, og den til højre tilhørte Bagermesterens Brødfabrik, som man kan se noget af til højre for mejeributikken.
Billedet er fra 1948. En dag var det slut med mejeriet. Jeg husker ikke hvornÃ¥r, men det har nok være engang i sidste halvdel af halvtredserne. Derefter mÃ¥tte man nøjes med den færdigpakkede smør i diverse mejeriudsalg. Det var før plantemargarinen kom pÃ¥ banen og længe før, det blev sundhedspolitisk ukorrekt at spise smør pÃ¥ brødet. Heldigvis kan man fÃ¥ godt økologisk smør fra Thise Mejeri og et par stykker mere i dag, sÃ¥ man kan “synde” lidt en søndag morgen med gode, velsmurte rundstykker, kaffe og en god avis.

powered by performancing firefox

322 har læst indlægget

Min lille grønne rejsegrammofon

16. november 2006

I sin fortrinlige selvbiografi X-Ray fortæller Ray Davies meget underholdende, hvordan lyden pÃ¥ de første Kinks-plader kom i stand. Hjemme hos far og mor havde brødrene en lille forstærker kaldet the little green amp, som udgjorde hele Kinks-lyden. De var dog ikke tilfredse med det, der kom ud af højtaleren, og derfor perforerede de membranen med en kuglepen. Det hjalp… You really got me ville have lydt anderledes, hvis ikke…
Min barndoms svar pÃ¥ the little green amp var en lille grøn og lys beige rejsegrammofon med hÃ¥ndtag, som min musikglade mor forærede mig, da jeg var ni Ã¥r gammel. Hun købte den i den lokale radioforretning (med navnet Lindvig Poulsen), der lÃ¥ i Strandbygade. Jeg kan huske, at han havde en fransk bulldog i ved navn Finette (af fin afstamning…), der vogtede i forretningen. Der var fÃ¥, men udvalgte radioer og musikanlæg. Og altsÃ¥ min lille rejsegrammofon. Butiksejeren havde Ã¥benbart forstÃ¥else for det unge menneskes spirende musikinteresse. I hvert fald fik jeg to singleplader med i købet. Den ene en plade med Louis Armstrong (Basin Street Blues), den anden med Elvis Presley (Teddy Bear). Derhjemme blev den omhyggeligt koblet til familiens store Philips dampradio, og sÃ¥ gik det ellers derud af…
Desværre har jeg ikke et billede af den og har ikke kunnet finde det pÃ¥ nettet. Men det lykkes mÃ¥ske en dag. NÃ¥, men rejsegrammofonen var solid og holdt i mange Ã¥r, indtil jeg fik en B&O – Beogram1000 – i palisander, som fulgte mig helt frem til gymnasietiden, hvor den blev skiftet ud med en Beogram2000, der ogsÃ¥ holdt længe med diverse udskiftninger af pickupper… Resten er historie, som man siger.
Beogram 1000Beogram 2000

1.921 har læst indlægget

CAPAC SMARTLOG COLLECTED WORKS

16. november 2006

Listemageren – Klaus – har pÃ¥ eget initiativ og ved flittig brug af copy-paste og pdf-iseringsprogram udgivet min gamle blog – capac smartlog – som pdf-bog. Oven i købet har Klaus stillet serverplads til rÃ¥dighed. Jeg takker og bukker dybt. Et imponerende arbejde, som jeg straks vil stille til rÃ¥dighed for evt. interesserede bloglæsere. Smarloggen kan downloades fra et link i højre bjælke. Bogen dækker mine første fem mÃ¥neder som blogger og fylder 296 sider (!) eller 7.06 MB. MÃ¥ske skulle man alligevel komme i gang med at skrive nogle bøger, som fruen hele tiden siger…
PS. Filen vil blive redigeret en smule i den kommende tid, bl.a. vil der blive tilføjet et forord. Det vil ske i løbet af de næste par dage…

Opdatering lørdag: Klaus har lige meddelt mig, at forordet er sat pÃ¥ plads i dokumentet…

321 har læst indlægget

VÃ¥d zen

15. november 2006

I et tidligere indlæg skrev jeg om de underværker, som svømning kan gøre for en – kropsligt (og det vil i min verden ogsÃ¥ sige mentalt). Det fik mig til at tænke pÃ¥ den alt for tidligt afdøde danske forfatter Hans-Jørgen Nielsen, der skrev et lille essay om netop den oplevelse, man kan opnÃ¥ ved fx at svømme, løbe eller cykle. I essayet “Da Intet skete” fortæller Nielsen om sin første af slagsen. I en alder af 15 Ã¥r oplever han, da han cykler ned af Humlebæk Kirke bakke, at Intet sker. Han skriver: “Da jeg var yngre, cyklede jeg gerne længe, langt og hurtigt. At cykle pÃ¥ denne mÃ¥de var først og fremmest en slags kropslig sindstilstand, som jeg cyklede mig ind i. Det drejede sig om at finde det rette hurtige tempo, hvor cyklen og kroppen voksede sammen i én stor rytmisk stemplen op og ned og fremad i ét. I denne tilstand svandt bevidsthedens normale kværn af tanker og fantasier efterhÃ¥nden hen. Sindet blev varmt, mørkt og tomt. Opslugt i den rytmisk arbejdende cykelkrop – eller kropscykel. Vejen cyklede sig selv.”
Som Nielsen er inde pÃ¥, sÃ¥ er tempoet afgørende. Det mÃ¥ hverken være for hurtigt eller for langsomt. Der skal være en særlig takt, der finder en særlig harmoni med kroppens puls. Vi er ovre i noget musikalsk. En vis rytmisk monotoni skal opnÃ¥s, inden oplevelsen melder sig. For mig hjalp (hjælper?) det at tælle svømmebaner og svømmetag: 1-2-3-4…57…
For Nielsen bliver der tale om en hverdagsagtig mystisk erfaring. Han kunne sine zenmestre og haiku-digtere. En unik oplevelse, som de efterfølgende kun er mindelser om. For min skyld mÃ¥ man gerne kalde det en mystisk erfaring, men jeg har haft den utallige gange. Der er tale om en dyb koncentration, hvor krop-og-hjerne pÃ¥ et tidspunkt glider sammen om rytmen og bevidstheden pauserer. En form for selvforglemmelse, hvor kroppen “blot” bevæger sig i en bestemt rytme uden at “ville” det, uden “at tænke over det”. VÃ¥d zen.

Nielsens lille essay er trykt i bogen “Efter den fjerde whisky trak han pistolen”, der udkom pÃ¥ forlaget Tiderne Skifter i 1982.

Om forfatteren kan man hos Afsnit P læse:

810 har læst indlægget

Damien Rice på Danmarksbesøg

15. november 2006

Damien Rice

Ikke for at genere Irene, men jeg synes lige, at jeg skal nævne, at den irske singer-songwriter Damien Rice, der er aktuel med sit nye opus “9”, i følge Damiens egen hjemmeside kommer forbi København den 22. marts næste Ã¥r. SÃ¥ ved man det, hvis man skulle være i nærheden…

Tilbagespoling: Tidligere omtale af Rice.

298 har læst indlægget
298 har læst indlægget