Elvis Presleys dødsdag

16. august 2019

Ja, så er der gået 42 år siden, Elvis Presley efter sigende blev fundet død, siddende på sit toilet i badeværelset. 42 år siden, jeg hørte nyheden i radioavisen en sen aften siddende i en sofa hos en ven. Og Elvis var det første af mine barndomsidoler, der døde. Siden er det gået alt for hurtigt.

9 har læst indlægget

50: Woodstock 1969

15. august 2019

Så ramte vi halvtredsårsdagen for Woodstockfestivalen, der blev afhold på Max Yasgers farm i Bethel, New York, fra den 15. til og med den 18. august. Og mon ikke snart, at alt er sagt og skrevet om den begivenhed?! Man kan i hvert fald forledes til at tro det. Og den er en stadig kilde til kommerciel udnyttelse. Ud over en definitiv bokssæt, så er der op til i dag udkommet meget andet, fx særlige plader med nogle af kunstnernes optræden (Joan Baez m.fl.). Søg og du skal finde.

Og eftersom det ikke er lykkedes at lave en genopførelse af Woodstock, så er der al mulig god grund til fortsat at mindes den på mange planer vellykkede festival, hvor en stor del af datidens førende navne optrådte med succes.

I bakspejlet kan meget se mere lyserødt ud, end det var. Således også Woodstock. Selv om festivalens renommé er overvejende positivt, så var den bestemt ikke uproblematisk, som denne lille film fra musikbladet Mojo fortæller..

6 har læst indlægget

Her er the Courettes

15. august 2019

Den dansk-brasilianske garagerockduo The Courettes er helt forbigået min slidte opmærksomhed indtil for nogle dage siden, da de dukkede op i en lille reklamefilm. De har oven i købet to album bag sig, “Here are the Courettes”, der udkom på et tysk mærke i 2015, og “We are the Courettes”, der kom for ikke så længe siden (2018). Og de har vundet gehør hos mange kritikere – bl.a. og ikke mindst i Storbritannien – med deres mono-rendyrkning af den klassiske garagerock.

Og så var der alligevel noget, der nagede. Havde jeg ikke bemærket dem før?! Jo da. I 2016 nævnte jeg duoen i forbindelse med en SPOT-festival – her.

3 har læst indlægget

Pride – og diskrimination med modsat fortegn

15. august 2019

Det er svært at være politisk korrekt. Når man taler fra den politiske sandheds position risikerer man at komme til at slå sig selv for munden. Det fik vi et eksempel på i gårsdagens nyhedsstrøm.

I forbindelse med den forestående Pride i København (på lørdag) har kunstneren Rikke Østergaard – alias O/RIOH kritiseret Copenhagen Pride, fordi de ikke har booket kunstnere fra LBTÆQ+-miljøet som hovednavne ved arrangementet, men i stedet foretrukket Tina Dichow og Birthe Kjær. Med det resultat, at O/RIOH nu selv er blevet “pillet af plakaten”, som det udtrykkes.

Hvis man læser Copenhagen Prides “Mission & Vision“, så fremgår det klart, at man vil “skabe synlighed, forståelse og konkrete resultater.” for og med LGBTQIA+ miljøet, og at “inklusion” er en “kerneværdi”. Derfor kan man med rette hævde, at det for det første strider mod missionen og visionen at pille Rikke Østergaard af plakaten, fordi hun offentligt kritiserer Copenhagen Pride. Men man kan også hævde, at Rikke med sin insisteren på, at hovednavnene ved Priden skal tilhøre benævnte miljø diskriminerer med modsat fortegn (vi antager, at de to hovednavne er heteroseksuelle og derfor ikke tilhører benævnte bogstavkombination). Hvis man forstår sig selv som inkluderende i forhold til seksuel orientering, så må det vel også omfatte heteroseksuelle, selv om det almindeligvis er den gruppe, man definerer og profilerer sig i forhold til? Ved at udelukke kunstnere som Dichow og Kjær ville man let komme til at udøve diskrimination med modsat fortegn – og måske oven i købet skuffe nogle deltagere, der sætter pris på netop de to kunstnere.

Et rimeligt kompromis ville være, at Copenhagen Pride tog Østergaards kritik til sig, satte hende på plakaten igen og sørgede for at få nogle kunstnere fra LGBTQIA+miljøet øverst på plakaten sammen med Dichow og Kjær. Så ville man vende en tendentiel, måske ubevidst diskrimination til en reel inklusion.

8 har læst indlægget

Med Nena på Smukfest

14. august 2019

Hold da op, når jeg lige at tænke, da jeg læser Gaffa-anmelder Ole Svidts anmeldelse Mere balle end Welle af tyske Nenas optræden på Smukfest. En koncert, der åbenbart snubler i lydproblemer, sprogproblemer (Nena formaster sig til at tale tysk mellem numrene til det danske publikum og må veksle til engelsk) og fordomme. Es ist in Ordnung, men så heller ikke mere, konkluderer Svidt.

Jeg oplevede desværre ikke Nena, men kan godt ærgre mig lidt over, at hendes visit i Danmark ikke ramte mere rent, for det fortjener den snart tresårige tyske stjerne, der er meget mere end den ballonsang, der gjorde hende populær tilbage i 1980’erne. En skam, når der endelig kommer et stort tysk navn til landet. Måske man skulle forsøge sig med en rigtig koncert….

Hun har lavet en serie solide albums, der alle har gjort sig godt i hjemlandet og burde kunne gøre sig hos danske musikelskere, der kan få styr på de sproglige fordomme og de musikalske ditto.

Hendes seneste udgivelse er fra 2018, Nichts versaumt Live og vestår af en DVD og to CD’er.

19 har læst indlægget
19 har læst indlægget