Hyldest til Grateful Dead, Jerry Garcia og Robert Hunter: Ripple

6. oktober 2019

6 har læst indlægget

Dan Turèll er tilbage

6. oktober 2019

Det er ikke kun Leonard Cohen, der udsender plader post mortem. Også vores egen Dan Turèll har efterladt sig “spoken words”, der nu ser dagens lys (og lyd) i form af en ny plade med titlen Telefon fra afdøde. Og igen er det Halfdan E., der sørger for den musikalske indpakning af Turèlls talestrøm. Pladen, der udkommer i starten af november, indeholder tekster fra halvfjerdserne (bl.a. uddrag af Vangede Billeder) og firserne.

Desværre er der ikke smagsprøver ude, så vi “nøjes” med en gammel sag…

17 har læst indlægget

Sange fra atommarchernes tid: Ostersongs 62 63 – Gegen die Bombe

5. oktober 2019

For øjeblikket læser jeg – bl.a. for jeg har altid gang i flere bøger på samme tid  – venstrefløjsveteranen Bente Hansens erindringer Historien findes. Og hun fortæller også om dengang i starten af tresserne (196=-1963), hvor Kampagnen mod atomvåben fik mobiliseret op mod 30000 mennesker i de såkaldte atommarcher eller påskemarcher. Disse marcher var med til at sætte skub i “tresseroprøret”.
Og i den forbindelse nævner Bente Hansen, at der blev lavet sange til marcherne af en gruppe, der gik under navnet Ostersongs. Lidt research afslører, at der bag Ostersongs gemte sig: Inge Börner, Ingrid Süverkrüp, Günter Göpfert og Skiffle-Group. Som man kan høre var der tale om brugsmusik. Sange mod atombomben og den atomare trussel fremført af amatører til brug for marcherne. Udgivet på en 7″ EP, der i dag er samlerobjekt.

4 har læst indlægget

Aftenens filmoplevelse: Denial

5. oktober 2019

Efter en seværdig fodboldkamp mellem det danske kvindelandshold og Bosnien-Herzegovina bød DR på den britisk-amerikanske film Denial. En film, der handler om den britiske holocaust-benægter David Irvings injuriesag mod den amerikanske holocaust-forsker Deborah Lipstadt og hendes forlag Penguin Books.

På papiret kunne det se ud som et dårligt udgangspunkt for en film. Endnu en retssagsfilm! Oven i købet om noget så perifert og kedeligt som historievidenskab og deslige! Men sådan er det slet ikke. Filmen, der er fra 2016  og instrueret af Mick Jackson, lever højt på sine skuespillerpræstationer. Rachel Weisz som den jødiske kvinde og historiker Lipstadt, Timothy Spall som David Irving, Tom Wilkinson som den skotske forsvarer og en række mindre kendte, men absolut ligeværdige skuespillere i de øvrige roller.

Og så tjener det instruktøren til ære, at han holder fast i, hvad retssagen drejer sig om. Ikke fx om, hvorvidt holocaust faktisk fandt sted, men om, hvorvidt David Irving med rette kan kalde sig historiker og i hvilken forstand. Og dertil kommer, at filmen på fornemste vis får beskrevet forskellen mellem det amerikanske retsvæsen og det britiske, en afgrundsdyb kulturforskel. Og filmen beskriver, hvorledes det hold af jurister, som Lipstadt repræsenteres af, møjsommeligt og grundigt får sandsynliggjort, at Irving er en holocaustbenægter, antisemit og racist, der bevidst af ideologiske grunde har fusket og svindlet med  historiske kendsgerninger.

Udfaldet af dommen vil være enhver bekendt, der har interesseret sig for holocaustbenægtelsen og dens historie. Men det er heller ikke det, der er filmens clou. Det er dramaet omkring den amerikansk-jødiske kvinde Lipstadt og hendes hold af britiske jurister og den britiske dommer, der langt hen ad vejen lader tvivlen komme Irving til gode. Altså en slags retssalsfilm, men netop langt fra den slags, vi kender fra amerikanske film. En lavmælt, stille film, der er mere filmkunst end underholdning.

9 har læst indlægget

Hvor blev bootlegs egentlig af?

4. oktober 2019

Engang var bootlegs – eller piratplader – rockens svar på musiksamlernes mest våde drøm. Var man rigtig, nørdet fan, så samlede man også bootlegs. Og der var mange, af svingende kvalitet og sjældenhed.

Men hvordan er det i dag? Jovist, de gamle bootlegs forhandles stadigvæk, nærmest som antikviteter. Men ellers? Nej, den moderne teknologi har vel i realiteten gjort dem overflødige. Selv om musikkens bag(køb)mænd gør, hvad de kan for at holde det moderne isenkram ude af koncertsalene og festivalområderne, så slipper der stadigvæk piratoptagelser ud – optaget med mobiltelefonernes imponerende kvalitet. Se bare, hvad man finder på Youtube.

Og så er der dem – fx Dylan, Stones og Bruce Springsteen – der er begyndt at udsende deres eget arkivmateriale og “bootlegs”. Og i en kvalitet, man dengang kun kunne drømme om. Dylans bootlegsserie er gefundenes Fressen for enhver Dylanolog, Stones-fans følger troligt med i, hvad  rockdinosaurerne udsender (no matter what) og Bruce Springsteen har sin helt egen side, hvor koncerter publiceres i alle eksisterende formater. Jo, det må være svært at være en rigtig musikpirat nu om stunder.

 

7 har læst indlægget
7 har læst indlægget