Dave Edmunds – 75

15. april 2019

Dave Edmunds – Love Sculpture (Sabre Dance), Rockpile og solokarriere – bliver i dag indlemmet i rockdinosaurernes kreds af gamle drenge på 75 og derover. Hep.

3 har læst indlægget

Det begynder med bogafbrænding…

15. april 2019

Den seneste uges tid har den såkaldte “islamkritiker” og “partistifter” Rasmus Paludan skabt overskrifter, fordi han rundt omkring i landet har demonstreret for sine synspunkter og i den forbindelse har afbrændt eksemplarer af Koranen.

Meget betegnende for den nyliberalistiske konjunktur vi lever i, så har omtalen i de store medier især drejet sig om, at mandens demonstrationer har kostet samfundet mange penge i form af polititilstedeværelse m.m. i forbindelse med begivenhederne, senest de voldsomme uroligheder, der opstod i hovedstaden på grund af demonstrationerne.

Jeg kunne ikke drømme om at angribe mandens ret til at ytre sig. Ja, jeg vil endda gå så langt som til at hævde at også bogafbrænding er en ytring. Om det så er en klog måde at ytre sig på, det er en hel anden snak. Hvis man kan kalde sig “islamkritiker”, så må man vel kunne ytre sin kritik på en anden måde i tale og skrift.

Hvor jeg vil hen er et andet sted. For medierne er gået ganske letfodet hen over den forhold, at manden brænder Koraner. Han gentager med andre ord en praksis, der i hvert fald siden middelalderen har været været praktiseret i forholdet mellem religioner. Dengang i middelaldren gik det ud over de jødiske skrifter, bl.a. Talmud, og afbrænderen var den katolske kirke.

Mest omtalt har dog været de bogafbrændinger, som den nazistiske studenterbevægelse gennemførte i maj 1933 rundt omkring i Tyskland. Den gang gik det ud over alle former for skrifter, der ikke forekom nazisterne at være i overensstemmelse med “den tyske ånd”. Bøger af “degenererede, entartede, jødiske litterater”.

En af dem, nazisterne bogafbrændinger gik ud over, var jøden, psykoanalysens grundlægger, Sigmund Freud, der kommenterede begivenhederne med at konstatere, at hvis det havde været i middelalderen, så var det ikke bøgerne men manden selv, der var blevet brændt. Med henvisning til hekseprocesserne.

Og som udviklingen fra 1933 og årene frem viste, så er der ikke så langt fra at brænde bøger til at brænde mennesker. Ikke så langt fra bogbrand til holocaust…

Det var en anden jøde, Karl Marx, der engang skrev, at historien gentager sig, først som tragedie og siden som farce. Tragedien har vi set i form af holocaust. Nu er vi så ovre i de farceagtige, hvor en lille mand render rundt og ikke kan udtrykke sig på en mere civiliseret vis end ved at brænde Koraner af, vel vidende, at hans handlinger vil bringe troende muslimer i affekt og få andre til at ytre sig fysisk (En af dagens medieoverskrifter lyder meget passende: ” Frustration i politiforbund efter Paludan-demoer: Det er ved at udvikle sig til en farce “). Og spørgsmålet er, om ikke den Paludanske bogafbrændingsstrategi potentielt rummer kimen til en større autodafé, hvor menneskekød afløser papir!? Jeg tror det.

7 har læst indlægget

50: It’s a beautiful day

14. april 2019

Præcist hvornår den udkom kan jeg ikke sige, men sikkert er det, at It’s a beautiful day debuterede med det eponyme album i 1969. Og sikkert er det også, at San Francisco-psychedelia-bandet fik et pænt hit med sangen “White bird” fra pladen, der også gjorde sig pænt på LP-listen. Bandet tilhørte de første San Francisco-bands, og det kan være lidt svært at forstå, hvorfor bandet med dets markante lyd (der ikke mindste skyldtes ægteparret Linda og David Laflamme på hhv. keyboards og violin) ikke nåede samme popularitets højder som fx Jefferson Airplane og Grateful Dead. Men debutpladen og efterfølgeren Marrying Maiden fra 1970 er blevet kultplader, der med jævne mellemrum genoptrykkes. Så lidt retfærdighed er der da til.

17 har læst indlægget

Julian Assanges pågribelse

14. april 2019

Assange characterised himself as the spy of and for the people: he is not spying on the people for those in power, he is spying on those in power for the people. This is why his only assistance will have to come from us, the people. Only our pressure and mobilisation can alleviate his predicament. One often reads how the Soviet secret service not only punished its traitors (even if it took decades to do it), but also fought doggedly to free them when they were caught by the enemy. Assange has no state behind him, just us – so let us do Soviet secret service was doing, let’s fight for him no matter how long it will take!

Wikileaks is just the beginning, and our motto should be a Maoist one: Let a hundred Wikileaks blossom. The panic and fury with which those in power – those who control our digital commons – reacted to Assange, is proof that such activity hits a nerve.

There will be many blows below the belt in this fight – our side will be accused of playing into the enemy’s hands (like the campaign against Assange for being in the service of Putin), but we should get used to it and learn to strike back with interest, ruthlessly playing one side against each other in order to bring them all down. [Slavoj Zizek i The Guardian]

I den forgangne uge blev australieren Julian Assange, der er kendt som grundlæggeren af Wikileaks, pågrebet og arresteret af de britiske myndigheder. Og arrestationen fik beskeden omtale i danske medier. Men burde nok have lagt beslag på flere mediestunder. For Assanges betydning i en tid med voksende overvågning af befolkningerne i store dele af verden, så er det vigtigt, at nogen kæmper for større åbenhed og større indsigt i det, der foregår bag magtens facade.

3 har læst indlægget

Jack Casady – bassist – 74

13. april 2019

Også Jack Casady – bassist i Jefferson Airplane og Hot Tuna med mere – runder de 74 i dag. Han er stadigvæk aktiv, senest i bandet Moonalice, der også omfatter Pete Sears (Jefferson Starship og Hot Tuna).

8 har læst indlægget
8 har læst indlægget