50: Frank Zappa og King Crimson

10. oktober 2019

Men ikke kun Kinks udsendte deres Arthur på denne dag for 50 år siden. Også Frank Zappa bidrog til at gøre d. 10. oktober til noget særligt i det år med udsendelsen af albummet Hot Rats. Det var Zappas første pladeprojekt efter opløsningen af Mothers of Invention. Og med lange jazzinfluerede numre markerede pladen også en stilistisk nyorientering for Zappa.

Pladen solgte ikke stort, men indeholder et par af Zappas bedst kendte sange “Peaches in regalia” og “Willie the Pimp” og står i eftertiden som et hovedværk i Zappas produktion.

Men 10. oktober bød også på debutalbummet fra det engelske progressive rockband King Crimson In the Court of the Crimson King. Kritikken vidste ikke helt, hvad den skulle mene om pladens blanding af jazz, rock og symfonisk klassisk musik, men den blev en pæn succes på begge sider af Atlanten og er i dag at betragte som et hovedværk i den progressive rock og er blevet genudsendt flere gange i lydforbedrede udgaver. Bl.a. kom der en fornem 40-års-jubilæumsudgave i 2009, baseret på det originale 8-spors masterbånd.

5 har læst indlægget

50: Kinks – Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire)

10. oktober 2019

The Kinks bidrag til 1969 var concept-albummet Arthur (Or the Decline and Fall of the British Empire). Som forgængeren The Kinks are the Village Green Preservations Society (1968) fik pladen om Arthur meget fine anmeldelser og kritikeranalyser med på vejen og blev af mange betragtet som et foreløbigt højdepunkt for sangskriver Ray Davies. Men – publikum var ikke begejstrede på samme måde. Village Green havde besvær med overhovedet at komme på hitlisterne, men det gik dog bedre for Arthur-pladen, selv om den ikke blev nogen kommerciel succes. Kinks betalte prisen for at tage albumformatet alvorligt efter at have været – som de fleste britiske beatgrupper – en udpræget single- og hit-gruppe i de tidlige tressere. Men se i bagklogskabens diffuse lys, så fremstår de to plader stadigvæk som Kinks finest hour kunstnerisk set.

4 har læst indlægget

I dag er det Lennons fødselsdag…

9. oktober 2019

Og næste år ville han være fyldt 80 år – og have været død lige så  længe, han fik lov til at leve. Mærkeligt at tænke på. Og dagen i dag fik mig til at sondere Lennons diskografi. Og det var også en sondering af de plade, der posthumt er udkommet i hans navn. Fx pladen Acoustic fra 2004, hvor man har samlet en række demooptagelser m.m. med Lennon på guitar. Ville Lennon selv have godtaget sådan en udgivelse? Man kan have sin tvivl. Selv om sangene er ok og den skrabede produktion er til at leve med. Det er nok en plade for rigtige Lennonnørder.

3 har læst indlægget

PJ Harvey – 50

9. oktober 2019

 

PJ – Polly Jean – Harvey, en af de mest originale og uomgængelige kvinder i moderne britisk rockmusik – fylder 50 år.

6 har læst indlægget

Capac anbefaler: Indian Cane – In Between

9. oktober 2019

Kvintetten Indian Cane er ikke et helt ubeskrevet blad. Jeg har kunnet læse mig til på nettet, at de bl.a. har været omkring DR P4s Karrierekanonen, har ageret supportband for adskille etablerede navne på de danske scener og har en debut-EP, Turning Point (2014) på samvittigheden. En debut, der i Gaffa blev fremhævet for sit høje ambitionsniveau og kritiseret for endnu ikke at have fundet sin plads i sangskrivningen.

Med debutalbummet In Between holder kvintetten et højt ambitionsniveau i deres kompositioner, der udmærker sig ved at være krydret med alskens stilistiske og instrumentelle farver og stor eksperimenterlyst. Du finder elementer af støjrock, men også dens modsætning i det folkprægede og akustiske. Med andre ord er Indian Cane et barn af vores tid, hvor musikken ofte er gennemstrømmet af alle de lyde og stemninger, der er tilstede i på den globale musikscene. Det kunne tages som udtryk for en retningsløshed og stilistisk forvirring. Men lytter man nøje efter, så kan man sagtens høre, at fundamentet er en snes velskrevne, klassiske (indie)rocksange, som de stilistiske elementer er bygget oven på.

Ørkenrock bliver musikstilen kaldt. Men for at undgå stil- og etiketteforvirring kan vi bare kalde det rock. For det er i bund og grund det ærinde, Indian Cane er ude i. Moderne indierock, bevares, men rock. Velproduceret ambitiøs rock med en snes gode sange, der tematisk spænder vidt, lige fra myrer (“Ants”) til noget om manderollen (“Be A Man”). Og Johnny Kühn (guitar,kor), Bjarne Roursgaard (guitar), Mikael Odder Nielsen ( bas ) ogRolf Alstrup ( trommer ) leverer rockvaren. De kører som smurt i rækken af velproducerede sange, der har en meget moderne studielyd. Og oven på det hele finder vi sangerinden Laura Lundfold, der virkelig er et aktiv for gruppen med en markant god stemme, der emmer af tekstindlevelse og udsøgt sans for frasering.

Indian Cane er et band, man gør klogt i at holde øje med. Måske har kvintetten endnu ikke helt fundet sit stilistiske leje, men den er godt på vej. Og In Between er mere end lovende. Et modigt og vellykket debutalbum, der fortjener mange rocklyttere. Hermed varmt anbefalet.

Indian Cane. In Between. Eget plademærke. Er udkommet.

36 har læst indlægget
36 har læst indlægget