50: Abbey Road

26. september 2019

Vi kommer ikke uden om det, og Beatles-fans har ventet i månedsvis på fejringen af Liverpool-kvartettens sidste ordinære album Abbey Road. I morgen kommer den obligatoriske jubilæumsboks med restaurerede udgaver af pladens numre. Og dagen i dag er årsdagen for pladens udgivelse.

Selv om Let it be kom efterfølgende, så var Abbey Road den sidste plade. Og en plade, der viste og beviste, at nok var gruppens tid som sammentømret enhed nået til sin afslutning, men det betød ikke, at skabertrangen og idérigdommen hos komponisterne, musikerne og produceren var udtømte. Og for ganske nylig afslørede en hidtil ukendt optagelse med gruppens medlemmer, at det dengang slet ikke var udelukket, at der ville komme mere. Men sådan skulle det så ikke være, og fred med det. Syv år på berømmelsens tinde fik de fire og skabte musik, der stadigvæk kan inspirere og ægge til diskussion. Og mere kan man vel ikke forlange af moderne populærmusik.

8 har læst indlægget

Harry Nilsson – Lost and Found

26. september 2019

Også sangeren og sangskriveren Harry Nilsson sender os musik fra hinsides graven. En række hidtil uudsendte demoindspilninger, der vist skulle have været Nilssons sidste rigtige album, ser nu dagens lys på en plade med titlen Lost and Found. Lyt med her.

28 har læst indlægget

Slag i slag… lidt sprogrevseri

25. september 2019

Jeg sidder her med Gyldendals Røde Engelsk-Dansk-ordbog, 13. udgave, 1. oplag. Opslag: stroke. Og under punkt 6 kommer vi til den medicinske betydning: “slagtilfælde”. Det er en alvorlig sag at få et slagtilfælde. Der er en række symptomer, der kan fortælle en, om der er tale om et slagtilfælde. Fx at man har svært ved at smile normalt, fordi den ene side af ansigtet er tilbøjelig til at blive lammet og “hænge”. Og så videre. Og det er der nogen, der har lavet en lille oplysningsvideo om, som man kan være (u)heldig at se på tv. Problemet med videoen er ikke, at man vil oplyse om slagtilfælde og dets konsekvenser og symptomer. Problemet er, at man insisterer på at tale om stroke og ikke det gode danske ord “slagtilfælde”. Hvorfor insisterer man på at bruge et engelsk ord?

Jeg mener, at der kun er et svar på det spørgsmål. Med den digitale tidsalder og internettets allestedsnærværelse bliver anglificeringen af det danske sprog endnu mere udtalt og desværre også accepteret. Og bedre bliver det ikke af, at de førende danske medier – fx DR og TV2 – bidrager og understøtter denne sprogundergravende tendens. Det er blevet almindeligt at substituere gode danske ord med engelske. Og det behøver ikke engang at være om specielle ord, fx fra et bestemt fagområde. I går kunne jeg således høre en journalistisk medarbejder tale om at connecte (altså: forbinde, sammenføje osv.) noget med noget andet.

Nu hvor den nye regering overvejer en ny medieaftale, burde tiden være inde til at sætte den journalistiske sprogbehandling på dagsordenen, evt. som en del af public serve-forpligtelsen. At pålægge DR en forpligtelse på, at værne om modersmålet.

12 har læst indlægget

Farvel til en huspoet: Robert Hunter – The Grateful Dead – 78 år

25. september 2019

Ja, jeg måtte lige hen til reolen og finde ovenstående album fra 1974 frem blandt vinylerne, da nyheden om Robert Hunters bortgang ramte computerskærmen. Hans betydning for The Grateful Deads musik er svær at undervurdere, da mange af deres store sange (og dem er der rigtig mange af) har tekst af netop unter, der var for teksterne, hvad Jerry Garcia var for bandes musik. De to komplementerede hinanden. “Dark Star”, “China Cat Sunflower”, “Uncle John’s Band,” “Box of Rain,” “Scarlet Begonias,” d “Touch of Gray” og så videre.

En fælles kæreste (dog ikke på samme tid) førte Hunter og Garcia sammen tidligt i tresserne, hvor de begge spillede bluegrass og anden roots-musik i forskellige konstellationer og hen ad vejen fandt Hunter så ud af, at han skulle satse på teksterne og Garcia inviterede ham ind i Grateful Dead som huspoet. Samarbejdet strakte sig helt frem til Jerry Garcias død, og i tiden efter har Hunter arbejdets sammen med mange andre sangskrivere, heriblandt selveste Bob Dylan (fx på Together through life). Og så havde Hunter også sin egen parallelle karriere, hvor han lavede nogle soloplader og turnerede lidt. Det sidste blev også nødvendigt i de senere år, hvor han blev syg og måtte turnere for at tjene penge til medicin- og lægeregningerne. Sådan er det jo derovre i landet uden almen sundhedsforsikring.

Nu er Hunter så fikseret på den imaginære stjernehimmel sammen med Garcia…. Who’s next?!

14 har læst indlægget

50: Deep Purple og The Royal Philharmonic Orchestra

24. september 2019

På denne dag for fem årtier siden initierede Deep Purple en ny tendens i rocken, nemlig samarbejdet mellem et rockorkester og en klassisk symfoniorkester. Hvor god en idé, det var, kan man altid diskutere (og det er det selvfølgelig også blevet), men andres bands – fx Procol Harum – fulgte i Deep Purples fodspor.

7 har læst indlægget
7 har læst indlægget