Savoy Brown – dengang og nu

11. august 2017

Til september er det 50 år siden, Savoy Brown Blues Band pladedebuterede med Shake Down, et album med lutter bluescovernumre (helt i datidens britiske ånd). Pladen udkom kun i hjemlandet i modsætning til de ca. 30 studiealbums, bandet siden har skabt.

Senere kaldte bandet sig blot Savoy Brown, og det har eksisteret siden dannelsen i 1965, og som John Mayalls Bluesbreakers og Alexis Corner har Savoy Brown gennem årene været musikalsk kuvøse for en lang række musikere, fx Hughie Flint og Bill Bruford. Der har været masser af udskiftninger i bandet, men guitaristen (m.m) Kim Simmonds har været med hele vejen og fungeret som en slags krumtap. – Og i denne måned udkommer et nyt album Witchy Feelings.

9 har læst indlægget

John Prine – live anno 1978

11. august 2017

September ’78 er allerede udsendt på vinyl for nogle år siden, men nu kommer den også på CD og digitalt. Takket være kunstneres kone, der sendte Prine ned i kælderen for at rydde op – og der stødte på de gamle indspilninger.

7 har læst indlægget

Blogproblemer

10. august 2017

Der er stadigvæk lidt problemer med bloggen, så i kan godt opleve nogle af den. Vender tilbage så snart det er muligt.

Opdatering: Nu skulle bloggen være normal igen. Problemer med databasen og andet spændte ben for capac.

 

10 har læst indlægget

Set i biografen: Dunkirk

10. august 2017

Så lykkedes det mig alligevel at komme i biografen her i sommerferien. Og valget faldt på den meget roste og omtalte Dunkirk af Christopher Nolan (Batman, Inception, Interstellar m.fl.).

En film om en af de både mørke og opløftende hændelser i løbet af Anden Verdenskrig. Britiske og franske soldater i tusindvis er fanget ude ved kysten ved Dunkirk, hvor tyskerne har trængt dem ud med udsigt til et forsmædeligt nederlag eller en redning, der kan være med til at vende slagets gang.

Det er det sidste, der sker, idet det ved hjælp af civile bådejere lykkes at redde tusindvis af soldater hjem til England, hvor de siden kan genoptage kampen med fjenden.

I filmen følger vi en ung soldats vej hjem. Og Nolan fortæller historien over en time og 40 minutter med synsvinkler både fra den unge mand, fra andre soldater ved kysten (fx officeren, spillet af Kenneth Branagh), fra luften (nogle Spitfirepiloter), fra en privat sejlbåd (en far, hans søn og en kammerat). Og Nolan fortæller historien med al den dramatik, han kan presse ind i billedsekvenserne. Og dramatisk er det.

Soldaterne er konstant udsat for beskydning fra tyskerne og i konstant fare for aldrig at nå hjem. En veritabel overlevelseskamp, der opleves som en fysisk prøvelse i biografsædet, hvor det buldrer, brager og ryster (For et mindre beløb kunne man købe sig til ekstra sæderystelse… det undlod jeg dog). Visuelt og dramaturgisk er der ikke meget at udsætte på Nolans film.

Til gengæld mangler den noget på en anden led. Det kniber gevaldigt med persontegningen. Den unge mand, vi følger, bliver aldrig rigtig nærværende, fordi vi ikke får noget at vide om hans historie eller liv i det hele taget. Det nærmeste vi kommer en persontegning er portrættet af den far, der sammen med sin søn og en kammerat sejler til Dunkirk for at hente soldater. Her får vi en rudimentær skitse af baggrund og engagement. En mand, der har mistet en søn i krigen og ved, hvad krig indebærer og hvad det betyder, at alle har et ansvar. Men det kompenserer ikke for manglen på bærende karakterer. Det er nærliggende at sammenligne filmen med Their finest hour, der omhandler samme periode og netop gør personfremstilingerne til omdrejningspunktet for historien.

At filmen ikke kan løsrive sig helt fra den britisk-nationalistiske selvdyrkelse og heroisering af bedriften er til at leve med, fordi det var en stor bedrift at redde de mange soldater.

Forbeholdene til trods, så er filmen absolut værd at se, fordi den er vellavet og spektakulær – og et “must” for alle med interesse for den store krig og filmhistoriske beskrivelser af den.

9 har læst indlægget

Mere fra Newport Folk Festival: Wilco på scenen

10. august 2017

Dette års Newport Folkfestival har budt på mange godbidder, hvoraf nogle har været slået op her. Også Wilco, der optræder her, der og alle steder, har været forbi og givet koncert.

5 har læst indlægget
5 har læst indlægget