Og hvad så med klassisk capac?

14. november 2022

Medens jazzen for længst har fundet en varig plads her på bloggen, så kniber det nok med den klassiske musik. Vil nogen sikkert mene. Og sandt at sige har jeg ikke noget mod klassisk musik. Ja nyder faktisk at lytte på klassisk en gang imellem, selv om det sjældent bliver til hele værker. Men lidt på radioen her, og lidt på tv hisset.

I gymnasiet havde jeg en musiklærer, der gav os smagsprøver på lidt af hvert fra den klassiske musiks store skatkammer. Jeg erindrer for eksempel Carl Orffs Carmina Burana, der interesserede mig på forhånd, fordi en rockmusiker havde taget stykket til sig og fortolket det, eller Stockhausens Gesang der Jünglinge, hvor vi diskuterede den menneskelige stemmes status som instrument i musikken og Krzysztof Pendereckis bearbejdning af erfaringerne fra kz-lejrene. Og selvfølgelig smagsprøver på de store navne.

Men efter gymnasiet fik pop og rock lov til at dominere min musiksmag – og det gør de to store genrer stadigvæk – og den klassiske musik og jazzen gled lidt i baggrunden – uden dog at forsvinde helt . Og det sker som antydet, at den klassiske musik presser sig på. Det skete således i går, da jeg for at undgå nyhedstiv landede på DR-programmet “Hannigan dirigerer Mahler”, hvor Barabara Hannigan ganske udsædvanligt dirigerer Gustav Mahlers 4. Symfoni OG synger undervejs. Og det gør hun fortryllende godt – lige som hun synger utroligt smukt. Så hvis du er til den slags, så se med og lyt – lige her.

35 har læst indlægget

Hitlisterne

14. november 2022

Og når jeg nu alligevel har nævnt Nene, så lad mig også lige henvise til hendes artikel om de danske hitlister. Det er – nok ikke overraskende, hvis man har fulgt med i debatten gennem tiderne – en nedslående historie. Læs med her.

8 har læst indlægget

Capac på Mastodon

14. november 2022

Som læserne her i bloggen vil vide, så er jeg tilhænger af autonomi,  ikke-kommercialisme og lignende. Af samme årsag har jeg mine forbehold over for de såkaldt sociale medier, der jo for de flestes vedkommende er alt andet end det, mine idealer foreskriver. Jeg er med på Facebook, Twitter, Instagram m.m., men altid med det ene ben inde og det andet ude – og hele tiden på jagt efter alternativer.

Og takket være min gamle webkollega Nene Labeet er jeg blevet forført til at blive bruger af Mastodon, der er “decentral open source mikroblog-platform”, fri for reklamer og med masser af muligheder og et rigtig godt alternativ til ham Muskmandens Twitter. Så venner: I kan finde mig derovre på Mastodon og min adresse er: @capac@ohai.social. Jeg er lige kommet i gang, så der er endnu ikke noget at læse osv. Men det kommer vel.

I kan finde en tekstvejledning til, hvordan man kommer i gang lige her. Og en Youtube-vejledning lige her.

Invitationslink: https://ohai.social/invite/RDGFzfH7

5 har læst indlægget

Paul Banks – 70 år

13. november 2022

Den amerikanske guitarist Paul Banks har, siden han kom til Danmark i 1961, været en vigtig figur i dansk musik, hvor han har medvirket på en lang række væsentlige danske indspilninger. Han begyndte i tressernes folkmiljø (bl.a. på Purple Door), og fik indspillet sin første plade som medlem af gruppen  AN tEARRACH på de legendariske Spectator Records. Siden har han arbejdet tæt sammen med Sebastian op gennem halvfjerdserne. Og andre kunstnere fra den tid – så som Anne Grete, Trille, Clausen & Petersen, Jan Toftlund, Bjarne Liller, Otto Brandenburg og mange flere – nød godt af Banks strengeleg. Og sideløbende indgik han i andre sammenhænge som Side Show, Big Mama, Krølle Eriks skiffle Band, Jørgen Lang, Sten Vig m.fl.

I dag fylder denne musikernes musiker halvfjerds år.

Paul Banks og Musikorkesteret

30 har læst indlægget

Dødsfald: Keith Levine – The Clash og Public Image Lmt. – 65 år

13. november 2022

Den markante, innovative guitarist i The Clash og senere Public Image Limited, Keith Levine er død af kræft i leveren. Sammen med Mick Jones (guitar) og Paul Simonon (bas) dannede Levine – dengang kun 18 år gammel – The Clash, inden Joe Strummer blev inviteret med i gruppen. Levene satte sit vandmærke på bandets første koncerter og det første album, inden han valgte at gå sin vej og blive en del af Public Image Limited sammen med Johnny Rotten, da dennes gamle band Sex Pistols ophørte med at fungere. Levene kunne ikke følge The Clashs politiske udvikling. I kommentarer og nekrologer fremhæves Levene som en af de guitarister, der udviklede og fornyede guitarspillet i punken og især post-punken.

 

2 har læst indlægget

Skipperens modernisering

13. november 2022

Pernille Skipper, der ikke længere er politisk skipper på Enhedslistens skib, slår i et debatindlæg i Politiken til lyd for, at partiet skal moderniseres. Baggrunden for indlægget er den kendsgerning, at Enhedslisten gik fire mandater tilbage ved det just afholdte folketingsvalg, og det til trods for, at partiet har haft stor indflydelse og fået meget igennem under den afgåede socialdemokratiske regering. Og årsagen til tilbagegangen mener Skipper at se i selve partiet, der stadigvæk er organiseret som det venstrefløjsparti, det var i halvfjerdserne. Med alt hvad det indebærer af hektisk mødeaktivitet, regler og procedurer, i stedet for “at udvikle politik, tale med mennesker og ikke mindst overbevise folk om, at Enhedslisten både er visionært, tillidsvækkende og ikke mindst i stand til at forandre Danmark og verden til det bedre”, som det hedder i et referat af artiklen.

Umiddelbart lyder det da ganske tilforladeligt og rigtigt. Men jeg er alvorligt bange for, at den modernisering, som Skipper gør sig til talskvinde for, er en snigende socialdemokratisering, som hele tiden udgør en trussel mod venstrefløjen. En bevægelse i retning af den “midte”, som fru Frederiksen plæderer for, og som var lige ved at tage livet af Socialistisk Folkeparti, da de gik i regering med Frederiksens forgænger, Thorning Schmidt. Det kan godt være, at mange møder, procedurer og lignende partiinterne discipliner, kan få nogle yngre vælgere til at se væk fra partiet. Men disse aktiviteter er også udtryk for et parti, der indadtil dyrker det demokratiske element. Og det er jo lige netop i den kontekst – partidemokratiet – at den politikudvikling, som Skipper efterlyser, skal ske. Det er helt klassisk venstrefløjstænkning, at det er partiets basis, der gennem diskussioner og møder osv. genererer den politik, som partiet skal stå for – udadtil. Så jeg er alvorligt bange for, at Skipper, der jo har stået for det udadvendte, offentlighedsøgende som politisk ordfører (uden at glemme alt det forhandlingsarbejde, hun også har leveret på tinge og andetsteds), giver næring til en socialdemokratisering af partiet. Det vil sige en udvikling, hvor partiet i højere grad skal fungere som de øvrige partier til højre for Enhedslisten med kompromissøgende politik, dyrkelse af partiets stjerner i offentligheden og i sidste ende blive endnu et regeringsleflende parti à  la Radikale Venstre. En sådan udvikling må  Marx, Lenin og alle socialister forbyde.

10 har læst indlægget

50: Lou Reed – Transformer

12. november 2022

Starten af november 1972 var rig på gode albumudgivelser, fx med James Taylor (One Man Dog), Elvis Presley (Burnin Love and hits from his movies vol. II), The Hollies (Romany), Slade (Slayd?) og Grateful Dead, der fik udsendt det tredobbelte koncertalbum fra deres turné i Europa – som bl.a. bragte dem til både København og Århus – Europe ’72. Men de overgås alle af Lou Reeds andet album, det af David Bowie og Mick Ronson arrangerede og producerede Transformer, der i dag står som en centralt værk i mandens efterladte værk. Og som især er kendt for sangen “Walk on the Wild Side”, der blev en slags kendingsmelodi for Reed.

Og lad os så lige tage videoen med sangen “Perfect Day”, som Torben Bille kaldte en af de bedste videoer nogensinde — her.

6 har læst indlægget

Dødsfald: Sven-Bertil Taube – 87 år

12. november 2022

Søn af den legendariske svenske troubadur Evert Taube, hvis sange han fortolkede gennem sin 70 år lange karriere. Og han var en af de fortolkere, man ikke sådan kommer uden om, hvis man ellers er til svensk visesang. De danske nekrografer hæfter sig især ved Taubes deltagelse i film som fx “Mænd der hader kvinder”, men for mig er det især som sangfortolker, han vil blive husket.

Populære sange med Sven-Bertil Taube

3 har læst indlægget

Lidt mere fra sangfilosoffen: Elvis Costello – Pump it up

11. november 2022

“Elvis Costello og the Attractions var et bedre band end nogen af deres samtidige”, Bob Dylan The Philosophy of Moderne Song.

Pump it up

fra This Year’s model (1978), som Dylan tager under kærlig behandling i bogen.

8 har læst indlægget

Den moderne sangs filosofi

10. november 2022

Den har været længe undervejs, men nu er den her – Bob Dylans bog om den moderne sang The Philosophy of Modern Song. Så vidt jeg kan læse mig frem til begyndte den gamle sangskriver at forfatte bogen tilbage i 2010. Og så må vi se, om den har været værd at vente på… I hvert fald er det oplagt læsning, hvis man mest af alt interesserer sig for Dylans tanker om den der kunst, det er, at skrive sange. Og han må jo vide noget, skulle man tro. Det vil vise sig, for jeg har kun læst første kapitel.

Men det slog mig, at bogen er velsignet med nogle særdeles godt fotos. Fx forsiden hvor Littel Richard står sammen  med to andre musikere (som jeg endnu ikke har identificeret) eller bagsiden (smudsomslagets), der viser en gammelsdags pladebutiks skanke, hvor en ung mand er ved at købe en plade med Kid Ory og en ekspedient står med et album med Billie Holiday i hænderne. Eller – endnu bedre – det første foto inde i bogen som viser en ung Elvis Presley, der står i en pladeforretning og kigger på en udstillingsvæg med lutter albums (Little Richard, Harry Belafonte, Elvis selv og mange flere). Det foto har jeg vist ikke set før, og det er med til at give en særlig stemning i bogen. at sådanne fotos er med.

Ellers slår det mig – som en lovende optakt – at bogen er dedikeret til selveste Doc Pomus, en af mine sangskriverhelte.

Nå, men Dylan lægger ud med en omtale af Bobby Bares klassiker “(I wanna go home to) Detroit City”, som han laver en fin tekstanalyse af. Her er den i en udgave fra norsk tv, Oslo 1964. Det lover godt for resten af bogen, som også skulle være ude i en dansk oversættelse allerede og være anmeldt af Klaus Lynggaard i Weekendavisen den 4. november under rubrikken Storhed og dårskab. i

6 har læst indlægget

Så skete det igen – computerkollaps

10. november 2022

Ja, det sker åbenbart en gang imellem. At computeren ikke vil starte eller lignende, og det er nødvendigt at begynde forfra. Det betyder ofte – i hvert fald, hvis man er mig – at der ryger noget data i processen, fordi der ikke har været en ordentlig backup. Hvad er det man siger: Rigtige mænd laver ikke backup, men græder meget. Nuvel, på den igen. Geninstallering af Ubuntu og så i gang med arbejdet med at genoprette, hvad der er tabt osv.

5 har læst indlægget

Lidt mere om Shel Talmy og et band med nosser

9. november 2022

Som nævnt læser jeg op på The Whos historie. Og her kommer man ikke uden om amerikaneren Shel Talmy, der bliver bandets første rigtige producer – og i øvrigt også The Kinks’ producer. Og han siger ja til at tage sig af The Who, fordi de spiller rock and roll, der lyder amerikansk og fordi de har nosser (balls). The Who er et ballsy band. Og han producerer denne single og andre udgivelser i de år ud fra devisen, at produktionen skal vise, hvad bandet vil med deres musik – og ikke hvad produceren vil med den (sådan som det blev almindeligt sidst i tresserne og videre frem). Og endelig anså Talmy “I can’t explain” for at være noget nær den perfekte rockplade.

Talny producerede også “My Generation”, der nok er The Whos bedst kendte sang, og The Kinks gennembrudssang “You really got me”. Og i det hele taget var han en markant producer i beatmusikkens formative år i de tidlige tressee. Han fortsatte som producer i England helt frem til 1979, hvor han vendte snuden hjem til USA. Inden da nåede han bla. at producere australske The Easybeats (“Friday on my mind” m.fl.) og en ung David Bowie, da han endnu hed David Jones og spillede i nogle bands.

Den i dag 85-årige, synshandicappede Talmy fortsatte med at producere musik helt frem i det nye årtusinde.

 

3 har læst indlægget

Efterårsmusik: Tom Waits at the diner

8. november 2022

Det er blevet køligere. Ikke ligefrem koldt (sokker i skoene har jeg ikke fået endnu…), men køligere end de foregående sensommermilde dage her i den jyske hovedstads forstad. Og så er det med at finde noget musik, der passer til den situtation og grå stemning. Og hvad kan være bedre end Tom Waits!?

Det er efterhånden længe siden, vi har hørt nyt fra den nu 72-årige Waits. Han har vidst brugt de senere år på at spille filmroller og ved siden af medvirke på diverse opsamlingsplader, men ikke på at skabe ny musik i eget navn. Så derfor må vi gribe tilbage i mandens værk. Og hvorfor ikke gå langt tilbage til dengang, han hyggede sig med natteravnene på the diner i 1975. Her får vi den der særlige blanding af beat-poesi, stand-up-snak og jazzzz, der gjorde Waits til et navn dengang i de sprøde halvfjerdsere, hvor jeg første gang mødte ham i en lille klumme i Rolling Stone og tænkte, at her var der vist noget nyt og anderledes, jeg måtte lytte til. Og sådan blev det.

5 har læst indlægget

8 milliarder

8. november 2022

En af dagens nyheder kommer fra FNs Befolkningsfond (UNFPA). Den 15. november har menneskeheden rundet otte milliarder individer. Det er en fordobling siden 1974 – det første år, hvor jeg studerede på universitetet – og kloden forventes at runde 9,7 milliarder i 2050. Samtidig udtrykker FN “glæde” over, at spædbørnsdødeligheden er faldet og at den gennemsnitlige levealder vokser.

Men nyheden har jo mindst en bagside. Som den franske filosof Michel Serres var inde på i sin bog om Naturpagten (Rhodos 1993, oversættelse ved Per Aage Brandt), så udgår befolkningsvæksten en trussel mod menneskeheden. Antallet af beboere på kloden er en væsentlig faktor bag klimakrisen, herunder hele spørgsmålet om, hvordan vi vil brødføde alle disse mennesker. Måske udgør det ikke i sig selv et truende problem, at vi er otte miliarder, men sikkert er det, at det voksende antal blot vil forstærke de problemer, vi har i en verden, hvor vækst og ulighed er realiteter. Så hvad bør der gøres?

15 har læst indlægget

På radaren: Mose Allison

7. november 2022

Ja, faktisk har han “altid” været på radaren hos mig. Som en af de musikalske figurer, hvis sangskrivning har sat sig dybe spor i populærmusikken. Den røde tråd til denne jazz-, blues-pianist, -sanger, -sangskriver er mange og lange. Eksempelvis senest omtalte The Who (“Ypung Man Blues”/Live at Leeds) eller Bonnie Raitt “”Everybody’s crying mercy”). Og flere markante navne, der har hentet inspiration hos Allison, finder man på hyldestpladen fra 2019 If your’re going to the city – ffx Taj Mahal, Jackson Browne, Finoa Apple, Charlie Musselwhite, Chrissie Hynde, Iggy Pop, Loudon Wainwright III, Richard Thompson og Elvis Costello. Bredden i denne navnrække siger noget om Allisons inspiratoriske rækkevidde.

Han døde i 2016, 89 år gammel, men efterlod sig en lang række album, hvoraf mange kan fås i opsamlinger, der er til at købe for penge. Og han er værd at bruge sin tid på.

Lyt bare her. 

7 har læst indlægget
7 har læst indlægget