Mere Beach Boys: Sloop John B.

15. september 2017

“A lot of people don’t think this fits with Pet Sounds. But really, what does fit with Pet Sounds? You can’t even present the argument. All I know is, Sloop John B is a happy tune that really works.

“Billy Strange and Glen Campbell were on guitars. I think it was Billy’s idea to do sort of a two-guitar thing in the front, which Brian Wilson liked a lot. It’s a great band, with Hal Blaine on drums and Lyle Ritz, who’s playing the string bass – I’m playing the electric bass.

“Brian encouraged me to move around with my parts. He liked the bass to be non-static and energetic. What’s funny is, I never knew he was a bassist. I always thought of him as a piano player who knew how to write for other instruments. It wasn’t until years later that I discovered he could play bass.”

Vi skal ikke slippe Pet Sounds med det samme. Et sted på nettet, der kalder sig musikradaren, opremser den kendte studiemusiker, bassisten Carol Kaye, ti indspilninger, som hun er mest tilfreds med. Og en af dem er “Sloop John B”, der jo er med på Beach Boys-albummet.

11 har læst indlægget

Would’nt it be nice – helt nøgen og vokalt

15. september 2017

Når man hører denne skrabede vokaludgave af “Would’nt it be nice”, forstår man, hvorfor Paul McCartney beundrede – grænsende til misundende – Beach Boys’ Pet Sounds-album. Vokalharmonier fra før autotune-æraen. Ubesværede, lette og magiske.

8 har læst indlægget

White Mustang

14. september 2017

Der er noget anakronistisk over Lana Del Rey. Det er som om hun er et levn fra fyrrernes Hollywood eller noget i den stil. Hele hendes fremtoning, iscenesættelse og jet set-attitude hensætter en i en bedaget associativ sammenhæng. Det understreges af en af hendes seneste videoer til albummet Lust for Life, en melankolsk video om en mand og hans Mustang. Ganske vist er bilen ikke en veteranmodel, men ellers passer det som Hans i Grete til retrobilledet.

4 har læst indlægget

Fra erindringens nederste lag: Drink to me only

14. september 2017

Drink to me only with thine eyes,
And I will pledge with mine;
Or leave a kiss within the cup,
And I’ll not ask for wine.
The thirst that from the soul doth rise
Doth ask a drink divine;
But might I of Jove’s nectar sip,
I would not change for thine.

I sent thee late a rosy wreath,
Not so much honoring thee
As giving it a hope, that there
It could not withered be.
But thou thereon didst only breathe,
And sent’st it back to me;
Since when it grows, and smells, I swear,
Not of itself, but thee.

Og op af erindringens furer dukkede linjen “drink to me only with thine eyes” og noget af melodien til den ældgamle sang, vi sang i skolen, og som datere sig helt tilbage til 1616, hvor digteren Ben Johnson skrev teksten, digtet “Song. To Celia”. En af den slags sange, der har det med at fæste sig i erindringen. Sikkert fordi det er en kærligheds-pop-sang fra en tid, hvor pop bare var folkets sange.

6 har læst indlægget

The Walkabouts på scenen

14. september 2017

I 2015 gik Seattle-bandet The Walkabouts i opløsning. 31 år efter dannelsen. Et band, der aldrig nåede den berømmelse og anerkendelse, som det fortjente. Men sådan er verden – inkl. musikkens verden – så uretfærdig og tilfældig.
Derfor er det godt, at bandet har efterladt sig et par snese plader og diverse. Til den sidste kategori hører denne koncert fra Alabama i 1996.

4 har læst indlægget
4 har læst indlægget