Erindringsglimt: papirsløjd

18. januar 2020

[foto, lånt fra Folkeskolen.dk]

Medens jeg sidder og læser om den seneste folkeskolereforms fallit, glider tankerne tilbage til Vestre Skole i Esbjerg, hvor jeg gik i skole de første 6-7 år. Og jeg kommer i tanke om faget “papirsløjd”, hvor vi lavede ting og sager af papir. Jeg husker bl.a. at vi skulle lave en æske med låg af noget kraftig, kvadreret papir. Da jeg flyttede skole til Sædding Skole i 1965 fik vi så træ- og metalsløjd, men det var en helt anden sag…

Siden er faget papirsløjd forsvundet, og det blev vist opslugt af fag som “formning” og “billedkunst”. I dag ville man nok ikke komme langt med papirsløjd over for tidens digitaliserede unge…

skolemuseet gemmer man sporene af papirsløjd og andre hedengangne sløjdfag.

3 har læst indlægget

Politik – på “børnenes hold”

18. januar 2020

På min formiddagstur med hunden kom vi forbi et af de lokale busskure. Og ved siden af farvestrålende, markskrigeriske reklamer havde Socialdemokratiet fået plads med en stor rød plakat, der’meddelte, at “Uligheden begynder i barndommen. Det vil vi gøre noget ved” (citeret efter hukommelsen, måske er formuleringen lidt en anden, men meningen den samme). Og statsminister Mette Frederiksen har gjort det til sit eget personlige korstog at være børnenes statsminister.

Indtil videre har denne profilering fortrinsvis udmøntet sig i et meget omdiskuteret forslag til ændring af de såkaldt tvangfjernede børns vilkår. Uanset, hvad man end vil mene om den problematik, så er det nok ikke ved indgreb i denne minoritets vilkår, at man får ændret ret meget ved den fundamentale ulighed i det danske samfund. Der ville det være meget mere effektivt at tage fattigdomsproblemet ved hornene. Ved at tone rent socialistisk flag og gå til kamp mod fattigdommen i landet, ville man for alvor få begyndt en radikal samfundsændring. Fordi det omfatter så mange niveauer i samfundet: overførselsindkomsternes størrelse, udlændingepolitikken, løndannelsen i landet, boligpolitikken osv. osv. Men lige netop på dette punkt har socialdemokraterne været meget tilbageholdende og har haft uld i mund. Det er som om man helst vil markedsføre partiet på små, symbolske sager med stor mediegennemslagskraft. Og der tynger store reformsager som afskaffelse af fattigdommen tilsyneladende ikke nok og kræver også mod og vilje til at gå mod hele den borgerlige fløj i folketingssalen.

Og så var det jeg tænkte, medens hunden for anden gang satte sig til at skide, at den røde farve på plakaten var lige rød nok til den politik. Måske skulle de have valgt en lyserød eller hot pink i stedet…

8 har læst indlægget

Dage i Laurel Canyon

17. januar 2020

Laurel Canyon er et bjergrigt område i Hollywood Hills ved Los Angeles. Men det er også navnet på en af de lokaliteter, der blev centrer for tressernes og halvfjerdsernes såkaldt “mod-kulturelle” strømninger i amerikansk kultur. Det var således her cremen af periodens rockmusikere boede og opholdt sig og skabte den musik, der kom til at bære perioden. Fra Frank Zappa til the Monkees. Stedet er for nylig blevet portrætteret i dokumentaren Echo of Lauren Canyon.

Og på Laurel Canyoun Days: West Coast Folk and Rock får man et smukt tværsnit af den musik, der blev til på den lokalitet. Desværre findes opsamlingen vist kun som streaming (du kan lytte med her), selv om den fortjener at blive trykt på vinyl og brændt på CD.

3 har læst indlægget

Troels Trier – 80

17. januar 2020

[. Foto: Stephen Freiheit Foto må trykkes uden vederlag på betingelse af at fotografen krediteres i by-line. Jf. Triers egen hjemmeside]

Billedkunst, Røde Mor, soloplader, duo med Rebecca Brüel, økologisk landbrug og meget mere. Troels Trier er ikke sådan at holde fast i, heller ikke i dag, hvor han runder de 80 år. I det forgangne årti var ham med til Røde Mors afskedskoncert. Men det var ikke første gang, og lur mig om ikke det gamle agit-pop-rock-band kan finde på at rejse sig igen og synge de gamle sange mod den skide kapitalisme og al dens elendighed. Til lykke til Troels. Vi håber, der er mange gode år i ham endnu. Og så er der en passende lejlighed til at blive mindet om Røde Mors forunderlige blanding af samfundskritik og poesi. LIl’ Johnnys mund.

3 har læst indlægget

Ingen ende på Penkowa

16. januar 2020

Milena Penkowa er som en prop, man trykker under vandoverfladen. Hun bliver ved med at dukke op igen. Og det bekræfter kun det billede af en udpræget stræber i nyliberalismens konjunktur, som jeg tidligere har forsøgt at beskrive, da sagen om hende for alvor rullede i pressen.

Og nu er hun på nyhedsspisesedlen igen. Fordi hun har droppet ankesagen om at vinde sin fradømte doktorgrad tilbage. Da hun ikke har fået lov til at køre sagen som “fri proces”, hvor staten betaler udgifterne, ønsker hun ikke at gennemføre sagen ved landsretten.

Og jeg skulle tage meget fejl, om det er sidste gang, vi hører om og fra Penkowa.

2 har læst indlægget
2 har læst indlægget