En Byrd fyldte 80: Roger McGuinn

17. juli 2022

Den 13. juli fyldte Roger McGuinn – forgrundsfigur, stifter og guitarist i The Byrds – firs år. Han blev født i Chicago og allerede som ganske ung blev han grebet af musikken. Især Elvis Presley fik hans interesse til at spire. Og som femtenårig lærte han at spille banjo og 12-strenget guitar – det instrument, der blev hans signatur siden hen.

Han spillede med Bobby Darin i dennes orkester frem til Darins sygdom og tilbagetrækning fra musikbranchen. Derefter fik han job som studiemusiker og som sangskriver i Bobby Darins forretning i den berømte Brill Building i New York, hvor han skrev sange til andre for 35 dollars om ugen.

Da Beatlemania kom til staterne blev Roger også grebet af den og synet af George Harrison, der spillede på en 12-strenget Rickenbacker i filmen A Hard Days Night fik ham til at investerer in netop sådan en. Og han begyndte at optræde med Beatles-sange og rockudgaver af folkesange, som var meget populære dengang. Det var via Beatles-feberen og folkrocken han kom i kontakt med Gene Clark, der delte denne interesse, og var med til at danne The Byrds. Det var i 1964.

The Byrds blev – første gang – opløst i 1973 og McGuinn fortsatte som solist og fik en meget omtalt samarbejde med Bob Dylan. Han fortsatte dog også med at arbejde sammen med sine gamle kolleger fra The Byrds og dannede i 1977 McGuinn, Clark & Hillman. Ellers indspillede han soloalbums og optrådte som solist på små og mellemstore spillesteder i USA. Fra 1995 har han drevet sit eget Folk Den-projekt, hvor han har fortolket elskede, gamle folkesange, som han har indspillet og publiceret fra en hjemmeside og på faste medier.

Byrds – Younger than Yesterday 

McGuinn, Clark & Hillman

Roger McGuinn – Bob Dylan 

 

8 har læst indlægget

Tv-oplevelse: Hjemmefronten

16. juli 2022

Et af de privilegier, man kan nyde som pensionist, der ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og dets krav, er, at man for eksempel kan se tv, når det passer en. Og det betyder blandt andet, at man kan gøre det inden for såkaldt normal arbejdstid. Selvfølgelig giver den moderne teknologi med arkiverede tv-programmer og mulighed for at jonglere med afspilningstidspunkterne ændrede forudsætninger, så alle i princippet kan lege pensionister uden for arbejdstidens skematik.

Nå, men et af de programmer, min tv-rationering har budt på, er den engelske serie Hjemmefronten,  på eng. Home Firesder har løbet over et par sæsonner (og desværre ikke bliver til mere, da producenten ITV har valgt at stoppe fortsættelsen). Som titlen antyder handler den om, hvad der skete bag fronten under Anden Verdenskrig, hjemme i England, i en lille vist nok fiktiv landsby.

Lige som tyskerne har en optagethed at hele problematikken omkring Tysklands opdeling i to stater efter krigen – en optagethed, der igen og igen dukker op i tv-fiktion dernede fra – så har englænderne en optagethed af Anden Verdenskrig og ikke mindst englændernes egen involvering i den. Og det er denne, ofte glorificerede, periode, der danner rammen for serien om hjemmefronten, hvor man følger en række mennesker, der hver på deres måde – som forældre, ægtefolk osv. – er berørt af krigen. Deres venten på at høre fra deres kære, der er i krig, og alle de problemer og skærmydsler, der opstår derhjemme, når hverdagen rammes af restriktioner og andre udfordringer.

Igen er der tale om engelsk kvalitet med fine skuespilpræstationer i alle roller og et manuskript (byggende på en roman af Julie Summers, Jambusters). Og lige som flere af de tyske serier omkring Berlin-problematikken forstår at fremstille problemerne så komplicerede, som de faktisk er, og langt hen undlader at glorificere vesttyskernes historiske rolle, så formår englænderne også at fremstille livet på hjemmefronten som alt andet end glorværdig. Det er en stor kvalitet, at man nu omstunder kan lave fiktion, der ikke simpelthen er propagandistisk i sin kerne – uden at man er tvivl om, hvor sympatien ligger og altid har ligget.

Så hvis du er i pensionist-modus – reelt eller digitalt – så kan jeg godt anbefale dig at se den serie. Også selv om der er masser af sport at bruge sin tid på…

 

14 har læst indlægget

Fransk pop anno 2022

15. juli 2022

Fransk pop 2022 

God weekend med moderne fransk pop.

24 har læst indlægget

Også på radaren: The Lovemongers

14. juli 2022

Nej, jeg havde ikke hørt om The Lovemongers, men kender godt medlemmerne. Især Sue Ennis, Frank Cox og søstrene Ann og Nancy Wilson – altså medlemmer fra det canadiske band Heart. Og Lovemongers er da også et akustisk sideprojekt til netop Heart, der som bekendt bragede igennem til det store publikum i 1975 med albummet Dreamboat Annie. 

I 1990-91 fik søstrene Wilson den idé at kaste sig over den akustiske musik efter et par årtier med fuld tryk på det elektriske. Her er de i en lavbudget optagelse – med både halvdårlig lyd og billede – fra 1995, men de brænder igennem alligevel. De findes også på plade, blandt andet på albummet Battle of Evemore. 

26 har læst indlægget

På radaren: Tommy Emmanuel – guitarist

14. juli 2022

Man skal lære så længe, man lever, sagde min far altid. Ofte når han havde lavet en fejl eller gjort noget, han fortrød. Og jeg har taget levereglen med mig. Og når det gælder om musik, så har jeg lært, at uanset, hvor meget jeg lytter til og lærer at kende, så er det stadigvæk noget, der har unddraget sig mine ører. Senest gælder det den australske guitarist Tommy Emmanuel, der er min jævnaldrende og har været på banen og på plade i hvert fald siden 1970’erne – uden at have nået mine ører. Hænger det sammen med, at han er fra Australien? Næppe. Det skyldes nok en række tilfældigheder. Men nu har jeg opdaget ham, og han er intet mindre end fremragende. Lyt selv her til et udvalg af hans numre – Best of Tommy Songs.

14 har læst indlægget

1 minut og 49 sekunders rock and roll

13. juli 2022

Ronnie Dawson: Rockin’ Bones

Ronald Monroe Dawson alias Ronnie Dawson – alias The Blond Bomber – var en amerikansk rockabilly-musiker (1939-2003), som oplevede en renæssance, da interessen for rockabilly og gammel rock and roll fik en opblomstring i 1980’erne og 1990’erne. I 1950’erne var han kun et stort, lokalt navn i Texas.

20 har læst indlægget

Tilbage til konflikten i Ukraine

13. juli 2022

Jeg har holdt en bevidst, frivillig pause i kommentarerne til konflikten i Ukraine. Men i dag føler jeg trang til at komme med et lille pip. Som jeg mange gange har pointeret, så synes jeg, at pressen slet ikke lever op til det behov om seriøs information og kritisk refleksion, som befolkningen har brug for. Pressen – heriblandt dansk tv – fortsætter ufortrødent sin 24-7-rapportering om alt, hvad der rører sig i Ukraine, især i konfliktzonen mod øst. Og noget, vi så godt som intet hører om for tiden – og sådan har det været længe – er, om der overhovedet foregår nogen form for fredsforhandling mellem Ukraine og Rusland!? Nej, man er mere optaget af at berette om Ukraines behov for mere militært udstyr til kampen og Ruslands militære handlinger.

Som læserne af mine indlæg vil vide, så er jeg fortaler for en fredelig, diplomatisk løsning på konflikten – uanset hvor besværlig, langstrakt og kompromisfyldt en sådan løsning end måtte blive. Og i dag – og det er grunden til mit midlertidige afbræk i kommentarstrømmen – blev jeg igen mindet om, hvor vigtig tanken om en diplomatisk løsning er. Det drejer sig om, at Røde Kors har været ude og advare os alle om en forestående global sultkrise. I følge Røde Kors mangler 346 millioner afrikanere mad og også i Mellemøsten er sultkrisen truende. Og hvad har det så med konflikten i Ukraine at gøre?! Jo, Afrika er afhængig af import af hvede fra især Ukraine. For eksempel importerer Somalia 90% af sit hvedeforbrug fra Ukraine og Rusland. Og ikke kun afrikanere og folk i Mellemøsten er afhængig af korn fra konfliktområdet. Også i Europa og hele Vesten har vi i årevis været kunder.

Det er blot en understregning af, at vi lever i den såkaldte globaliserings tidsalder, hvor nationernes økonomier og handel er vævet ind i hinanden i tætte afhængighedsrelationer. Et andet aktuelt eksempel er historien om russernes lukning af gasledningen til Tyskland på grund af sommer-eftersyn. Tanken om, at Rusland – som gengældelse for Vestens sanktioner – skulle kunne finde på at lukke helt for gastilførslen, har fået panikken til at gribe de vestlige regeringer. Ikke mindst i de store lande, der er mest afhængige, dsv. Tyskland, Italien m.fl. Og effekten af en lukning vil kunne mærkes alle andre steder, inklusive Danmark.

En anden lille historie til belysning af afhængigheden mellem de konfligerende parter kom frem for en uge siden, hvor medier kunne fortælle, at også møbelindustrien er hårdt ramt af konflikten. Simpelthen, fordi det egetræ, der er nødvendig for møbelproduktion, kommer fra – ja, gæt selv.

De aktuelle eksempler er forvarsler om, at en tankeløs fortsættelse af konflikten vil kunne få uoverskuelige følger for Europa. Vi døjer allerede med inflation, stigende priser på brændstof og fødevarer, men det er kun en forsmag på, hvad der er i vente. Og hvad vil der ske med opbakningen til Ukraine, når først det kommer til at gøre rigtigt ondt i de europæiske husholdninger!?

Og hermed tilbage til kommenteringspausen.

4 har læst indlægget

60 år: The Rolling Stones optræder offentligt for første gang

12. juli 2022

Stedet var The Marquee Jazz Club, 165 Oxford Street, London. Siden 1958 havde stedet været hjemsted for skiffle og jazz – med tilbagevendende navne som Chris Barber, Alexis Corner og Cyril Davies – og i 1962 begyndte stedet også at have en ugentlig rhythm and blues-aften. Og Rolling Stones fik chancen for at optræde for første gang ved et tilfælde. Mick Jagger havde optrådt sammen med Alexis Corner og hans Blues Incorporated. Og det var meningen, at Blues Incorporated skulle medvirke i en BBC radiooptagelse i klubben den aften, men noget gik galt og Rolling Stones fik chancen for at træde til.

På scenen var: Brian Jones (guitar), Mick Jagger (sang), Keith Richards (guitar), Ian Stewart (piano), Dick Taylor (bas) og Tony Chapman (trommer). Der hersker dog lidt tvivl om, hvorvidt Tony Chapman sad ved trommerne eller om det var Mick Avory.

Charlie Watts og Bill Wyman var endnu ikke blevet medlemmer af gruppen, men var på radaren.

30 har læst indlægget

De Fem – It’s so easy

12. juli 2022

I går aftes genså jeg udsendelsen Anne Sanne og Lis om Linnet, Salomonsen og Sørensen og deres samarbejde i Anne Linnet Band m.m. Ikke verdens bedste portrætprogram, selv om de tre kvinder da får fortalt om deres forhold og gensidige udvikling.

Men undervejs kunne man høre Lis Sørensen fortælle om sin allerførste pladeindspilning. Det var da hun endnu gik i skole og havde Holger Lauman som lærer og havde fundet sammen med fire andre piger – Annette, Birgitte, Jytte og Ulla – i bandet De Fem. Og de fik lov til at indspille albummet It’s so easy i 1970 på de legendariske plademærke Spectator Records (nr. SL 1031). Og med sig havde de garvede musikere som Lauman, Jes Jefsen, Ed Jones og Bjørn Veierskov. Et par smagsprøver i glimt blev det også til, bl.a. andet titelsangen (skrevet af Elisabeth Nielsen og Holger Lauman) og Lennon/McCartneys “Here, There and Everywhere”.

Lis talte pigernes evner lidt ned, men det lød interessant nok til at jeg i dag har søgt efter pladen. Og den kan fås second hand til omkring 3-400 kroner. Og selv om det da er overkommeligt for en ret sjælden plade på et samlerplademærke, så valgte jeg at søge efter den på bibliotek.dk, hvor jeg også fandt den og har bestilt den hjem til gennemlytning. Men smagsprøver kan jeg ikke finde, hverken på tuben eller andre steder. Dertil er den nok lidt for obskur for de fleste.

25 har læst indlægget

Doo-i-doo-i-doo…

11. juli 2022

I’m available – Margie Rayburn

Et mindre hit for Margie Rayburn (Marjorie Helen Orwig – 1924-2000) i 1954. Margie var en af de mange kunstnere, der måtte opgive livet som popstjerne, da tresserne tog over. Og en af dem, der – til dels af samme årsag – er at finde på opsamlinger med mere eller mindre obskure numre, som fx CD-serien Look what I found, der er rig på  sådanne guldklumper fra tiden før håret voksede ned over øjnene og ørerne. Led efter volume 1, hvis du er interesseret i netop det nummer…

32 har læst indlægget

Rodens livslinje

10. juli 2022

Selv om han er aktiv på mange såkaldt sociale medier, så har Rod Stewart ikke glemt sin egen hjemmeside. Tværtimod har han brugt tid og penge på at lave en lang tidslinje over sit liv – lige fra den 10. januar 1945, hvor han kommer til verden som Roberts og Elsies femte barn, og frem til 2022, hvor han poserer med et malet portræt af sig selv (malet af kollegaen Ron Wood).

The Rod Stewart Sessions

39 har læst indlægget

50: The Harder They Come – filmsoundtrack

9. juli 2022

Med film-lydsporet til filmen The Harder The Come fik reggae-bølgen vigtig vind i ryggen. Centralt i lydsporet står Jimmy Cliff, der har leveret tre sange – blandt andet titelsangen – til albummet. Andre sangleverandører er Desmond Dekker og The Maytals

Filmen blev ikke nogen kæmpesucces, men albummet ramte hitlisterne på begge siden af Atlanten og gødede jorden for reggaens store succes i halvfjerdserne. Og forklaringen er nok, at det er en særdeles vellykket opsamling med solide navne og gode sange med appel til det store publikum.

The Harder They Come – soundtrack

33 har læst indlægget

Gårsdagens filmoplevelse: Minions 2 – historien om Gru

8. juli 2022

Det faldt i mit lod som bedstefar at gå i biffen med to børnebørn, drenge. Og de ville se den nye Minions 2 historien om Gru. Filmen sælges som familiefilm, adventure og computeranimation.

Det sidste er rigtigt. Moderne, avanceret computeranimation. De er blevet meget dygtige til det. Derimod kniber det med selve historien, der er tynd og alt for forudsigelig. Om en bande forbrydere, en dreng, Gru der gerne vil være skurk, hans hjælpere, de små gule minionsfigurer, og et eftertragtet smykke med magiske kvaliteter, som banden har stjålet. Og så er der lagt op til en kamp om smykket og en jagt på det, hvor animatorerne kan slå sig løs, og det gør de så. Det er ganske fornøjeligt og – vigtigst af alt – ungerne morede sig kosteligt. Ikke filmkunst fra øverste hylde, men kommerciel underholdning fra laveste – for et let underholdt ungt publikum.

Opdatering: Handlingen foregår i det herrens år 1976, hvor den purunge Gru beslutter sig for – i skolen, hvor man har emnet “karrierevalg” – at blive en superskurk. Og lydsporet i filmen består af lutter gamle funk-, soul- og pophits fra halvfjerdserne i nye indspilninger, hvoraf flere er ganske gode – fx med Britanny Howard og Phoebe Bridgers. Lyt med her (inden du ser filmen…).

 

43 har læst indlægget

Hvad cdhylden gemmer…

7. juli 2022

På jagten efter denne hersens Holliday-opsamling, faldt jeg over et af mine få impulsive cd-indkøb. Bandet Archive og deres album Londinium (1996). En af de ganske få udgivelser med trip hop, jeg ejer. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg fik den idé. Det må jeg granske i. Londinium er i øvrigt det romerske navn for London.

36 har læst indlægget

Dødsfald: Jan “Jet” Nielsen – 70 år

6. juli 2022

Jan Jet er død. Efter længere tids sygdom. Og rygtet løber som en løbeild i Århus og de medier, der knytter an til byen. For Jan Jet var en af de navnkundige Lost Kids. Århus’ svar på The Sex Pistols. Sammen med blandt andre Mek Pek og Kate “Pussy Punk” Svanholm, sørgede Jan Jet for, at punken også kom til Århus. Først med singlen “Født som nul” i 1977 og efterfulgt af andre plader og medvirken på Pære Punk-albummet (1979), der i dag står som en vægtig dokumentation af dansk punk. Herefter gik det ned ad bakke for Lost Kids med stofmisbrug og andet fra datidens uheldige tilbøjeligheder.

Dagens triste nyhed.

32 har læst indlægget
32 har læst indlægget