Et forventeligt ja

2. juni 2022

Som de førende medier skriver, så blev det et forventeligt “ja” til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Så den politiske elite og deres forlængede arm i medierne fik deres vilje. Men, der er stadigvæk grund til skepsis og bekymring. For eksempel var valgdeltagelsen på landsplan sådan, at kun 65,8 % stemte  – eller omvendt: 34,2% undlod at stemme. Det er da et problem for folkestyret i et land, der ellers bryster sig at en høj valgdeltagelse ved folketingsvalgene, ikke!?

Det tyder jo på, at lidt mere end en tredjedel af vælgerne enten er indifferente over for dette valg eller måske i vildrede med hensyn til fordele og ulemper ved beslutningen. Så, hvis jeg var tilhænger, ville jeg nok fare med lempe, når de nye militaristiske tider for EU for alvor tager fat. For i har jo ikke hele befolkningen med jer…

Opdatering: Og den fra tv kendte valgforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalistskole er i dag fremme med krabasken over for blandt andet ja-politikerne, der ikke har formået at motivere de mange tilbageholdende vælgere til at komme til stemmeurnerne. Hvorfor vi har fået den næstlavede tilslutning til et EU-valg (lavest var valget om Patentdomstolen i 2014!). Og det er et nederlag for demokratie, siger Roger Buch.

19 har læst indlægget

Ron Wood – 75

1. juni 2022

Inden han blev en af hjørnestenene i The Rolling Stones – i øvrigt var vejen dertil belagt med mangen en udfordring, kan man læse om i Sandfords Stones-biografi – var Ron Wood, Donald David Wood, langt omkring musikalsk set. Fra at være medhjælpende musiker (på vaskebræt) i sine brødres – Arthur (Art) og Edward (Ted) – lokale bands, over det lokale band The Birds, og videre til The Creation og Jeff Beck Group, hvor han mødte en vis Rod Stewart. Derfra gik det videre, sammen med Stewart, til (The Small)Faces, som blev en stor succes, ikke mindst i hjemlandet.

Da Mick Taylor forlod The Rolling Stones fik Ron chancen for at spille med på Stones’ 1975-turnë i USA. Det førte til medvirken på albummet Black and Blue, og han blev officielt Mick Taylors afløser (men der skulle alligevel gå flere år, inden han blev økonomisk ligestillet med de andre rullesten…). Og i dag er en en integreret del af bandet med vægten lagt på sangskrivning og guitar.

10-11 soloalbums er det også blevet til.

Faces live 1972

Rolling Stones The Ronnie Wood Years

27 har læst indlægget

Capac anbefaler: Maria Elizabeth – Prins

31. maj 2022

I 2013 havde jeg fornøjelsen af at anbefale Maria Elizabeths andet, dansksprogede album Se med hjertet og i 2018 hendes engelsksprogede Circle the Woods. Og jeg fremhævede Marias styrke, der lå i meningsfulde, enkle tekster, en fin, feminin stemme og nogle popsøde sange.

Og det er da også disse kvaliteter, man som lytter møder på Maria Elizabeths nye album, der bærer den korte titel Prins. Denne gang er teksterne af en ganske særlig art, idet kunstneren har indgået et samarbejde med forfatteren Ib Michael og har transformeret dennes roman Prins (1997) til en række sange. Resultatet er blevet en slags hybrid mellem en popplade og en e-bog, idet forfatterens stemme undervejs dukker op som oplæser. I Michaels roman har Elizabeth fundet både et tema – den grænseløse kærlighed, der rækker ud over dødens horisont – og en sproglig, lyrisk musikalitet, det var oplagt at omsætte til sange. Og sådan er det blevet.

Teksten får selvsagt en central placering, og det afspejler sig også på den måde, at musikkens arrangementer har en næsten nødtørftig, sparsommelig karakter, hvor antallet af instrumenter er begrænset til et absolut minimalt nødvendighed. Fx finder man i den første sang “Hun stammer fra de) dybe fjorde” ud over stemmerne, en ukulele, en cello, piano og bas. Og begrænsningen eller sparsommeligheden kommer teksterne til gode. De står klart i lydbilledet, og man behøver ikke – hvilket er tilfældet for mig – at kende Michaels roman for at få udbytte af sangenes tekstunivers.

Prins adskiller sig nok en anelse fra de to andre plader ved ikke at besidde helt den samme oplagte, direkte popkarakter. Her er der indgået et kompromis med litteraturens anvorstyngde, og det er mundet ud i et album, der nok appellerer til pophovedet blandt lytterne, men også til dem, der elsker en læseværdig roman og måske er forvænt med at lytte til romaner i audioformatet. Så der er chance for, at Maria Elizabeths nye plade når ud til en ny lyttergruppe. Det må man håbe, for det er et spændende og anderledes projekt Maria Elizabeth har kastet sig over denne gang – og det fortjener at få mange lyttere. Hermed anbefalet.

Maria Elizabeth. Prins. Produceret af: Maria Elizabeth. Gateway Music. Er udkommet.

En Engel

78 har læst indlægget

Penina: Da Paul McCartney gav en sang væk i Portugal

31. maj 2022

Jeg læser langsomt Barry Miles biografi om vennen Paul McCartney. Indtil videre forekommer den at være solid, forstået på den måde, at Miles holder sig til de tørre facts – fx om byen Liverpools udvikling i årene op til Paul McCartneys fødsel og barndomsår – og til lange citater fra hestens egen mund. Biografien er – mig bekendt – ikke på nogen måde autoriseret, men forekommer alligevel – til forskel fra mange andre – at være nogenlunde troværdig. Og det er dog noget.

Og så falder jeg over en af disse hersens anekdoter, som fænomenet Beatles er fuld af og som ikke nødvendigvis behøver at komme med i nogen biografi, men som på den anden side godt kan indeholde et lille glimt af information eller endog sandhed. Det drejer sig om dengang i 1968, hvor Paul McCartney faldt i snak med nogle portugisiske musikere på en bar og endte med at improvisere en lille sang til dem. Et lille billede på mandens kreativitet og generøsitet. Gør med den sang, hvad I vil – underforstået: Der er meget mere, hvor den kom fra.

Penina

11 har læst indlægget

Det bliver jo nok et ja – til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet

31. maj 2022

I dagens nyhedsstrøm kan vi læse, at EUs udenrigschef Joseph Borell på et ekstraordinært topmøde med regeringschefer af medlemslandene slår til lyd for, at EU skal være en militærmagt og derfor også bruge flere penge på militær. Så kan vi jo lige tage den tanke med i stemmeboksen i morgen.

Og alt peger jo på, at det bliver et ja til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. Magteliten i Danmark – med socialdemokraten Frederiksen i spidsen – har igen og igen varmt talt for, at forsvarsforbeholdet skal væk, så Danmark kan være med til at beslutte, hvilke militære opgaver EU skal løse i fælleskab. Og de store medier – med fjernsynsstationerne DR og TV2 i spidsen – har sunget med på den melodi, og det har ligget mellem linjerne og i luften, at den eneste fornuftige og mulige beslutning er at afskaffe det forbehold. Og oven over det hele lyser konflikten i Ukraine, der – i hvert fald tilsyneladende – har fået mange politikere i Vesteuropa til at ændre holdning til EUs militære samarbejde. Og Finlands og Sveriges kommende Nato-medlemskab er blot endnu et luftigt argument for mere militarisme.

Dertil skal så lægges, at en stor del af vælgerbefolkningen ikke aner, hvad de skal stemme. Typisk unge generationer, der ikke har skyggen af erindring om hele debatten om Danmarks forhold til det europæiske samerbejde og derfor heller ikke har skullet tage stilling til hverken EF eller unionen, men er vokset om med den europæiske union som en realitet.  Spørgsmål om, hvad vi vil med det europæiske samarbejde, om det skal omhandle militær, politik osv., ja det dukker jo ikke op af sig selv, når man ikke har historiken med. Og mange er sikkert blevet bløde i knæene og svage i koderne over at se, at et demokratisk land på kanten af EU, Ukraine, er blevet offer for et brutalt imperialistisk overfald fra Rusland, og har følt, at det nok klogest af stå sammen med de andre europæiske lande og være klar til at gribe til våben, hvis russerne skulle komme.

Uanset, hvad resultatet bliver i morgen – og jeg tror, det bliver et ja desværre, så er der god grund til at spørge om, hvor demokratisk denne afstemningsproces har været!? Er det i orden, at man – regeringen og en folketingsmajoritet – afsætter sølle tre måneder til at debattere forsvarsforheholdets betydning? Er det tilstrækkeligt til at få en grundig diskussion af forbeholdets betydning!? Vi må også spørge: Er det i orden, at der har været ført en kampagne, der overtydeligt har talt for en afskaffelse af forbeholdet og hvor de store medier har været i ja-kampagnens vold, og hvor kritikere og modstandere kun har fået sparsom plads?!

Jo, der er nok at tænke over, fortvivles over. Rigtig god valgdag til alle.

17 har læst indlægget

Dødsfald: Ronnie Hawkins – 87 år

30. maj 2022
I mere end et halvt århundrede var Ronnie Hawkins, der just er død i en alder af 87 år, en central figur i canadisk rock. Med sine rødder i Toronto var han toneangivende inden for rocken i Canada – som musiker, talentspejder og faderfigur for vordende musikere. Internationalt kendt blev han, da han med sit band The Hawks var med til at skabe The Band. Robbie Robertson fortæller om Hawkins’ betydning i en lille nekrolog på sin Facebookside. Her i min fordanskning:
Det gav et stik i hjertet, da jeg hørte at ‘høgen’ var fløjet ind i solnedgangen.
Historien om The Band begyndte med Ronnie Hawkins. Han lærte os vejens regler. Ronnie Hawkins fik med ned fra Canada til Mississippi-deltaet, da jeg var 16. Han optrod to sange, jeg havde skrevet, og mente, at jeg kunne være talentfuld. Han prøvede mig på guitar og bas, og det eneste problem var, at jeg var for ung til at spille i de klubber, de kom forbi på turene. Jeg var også uerfaren, ikke en god musiker endnu og så er der INGEN canadiere i sydlige rock-an-roll-bands. Men jeg øvede mig indtil mine fingre blødte, og til slut hyrede han mig trods alt.
Ron pralede af at han altid havde førsteklassesmusikere i sin gruppe. Levon Helm der var trommeslager i the Hawks, og jeg snakkede om at hyre Rick Danko på bas og sang, Richard Manuel på piano og sang og Garth Hudson på orgel og saxofon Sammen med Levon og mig blev det den magiske kombination. Ronnie var gudfaderen, ham der fik det hele til at ske.
Han fik os til at øve konstant til ud på de små timer. Vi toppedes lidt om det, men vi blev bedre og bedre. Og det var målet, uanset om vi vidste det eller ej.
Efter The Hawks forlod Ron og selv tog ud på tur, fandt vi sammen med Bob Dylan. Så blev The Hawks til The Band og resten er historie, som man siger.
Det hele startede med Ronnie Hawkins.
Han var ikke bare en stor kunstner, en fantastisk artist og orkesterleder, men havde en enestående sans for humor. Overraskende og helt enestående sjov. Ja, gud har kun lavet en af den slags. Og han vil leve videre i vore hjerter til al tid.
Ronnie Hawkins og the Band, “Who do you love” (The Last Walz)
23 har læst indlægget

På radaren: Ana Egge

29. maj 2022

Apropos Iris DeMent, så optræder hun pt. lidt rundt omkring i sit nærområde. Og med sig har hun som ‘særlig gæst’ den canadiske-amerikanske sanger og sangskriver Ana G. Egge, der er et nyt navn for mig. Men bestemt et navn, der er værd at lægge øre til.

Som kun 16-årig byggede hun sig egen guitar, som hun stadigvæk spiller på. Hun er i dag bosddende i Brooklyn og har været i gang som solist siden 1994, hvor hun fik sin eponyme debut-EP ud. Og ikke kun DeMent har haft et øre for hendes sange. Til hendes støtter og fans hører Lucinda Williams, Bonnie Raitt, Ron Sexsmith og Shawn Colvin. I det hele taget er hun lidt af en musikernes musiker, en insider-darling. Men hun fortjener større udbredelse for sin interessante tekster, sine fine melodier og diskrete fremtræden.

Mix

36 har læst indlægget

Toyah & Robert’s Sunday Lunch

29. maj 2022

Et umage par er nok den betegnelse, der ligger lige for. Ægteparret Robert Fripp (King Crimson og meget mere) og fruen Toya Wilcox har brugt noget af corona-nedlukningen til at kreere en række, små musikvideoer, hvor de planker kendte rocknumre fra de seneste mange årtier. Fra The Ramones over The Undertones til Rolling Stones og meget mere. Ideen er meget sjov, men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om resultatet. Men prøv selv. 

22 har læst indlægget

Dagens sang: Leaning on the everlasting arms

28. maj 2022

Jeg havde egentlig planer om at se Coen-brødrenes film True Grit (2010), som DR2 viste i går, men omstændighederne ville, at jeg først fik zappet over, da filmens slutning løb over skærmen. Men det var lige ved at det ikke gjorde noget. For ud af højtalerne tonede Iris DeMent (en af mine absolutte favoritsangerinder…) og hendes version af “Leaning on the everlasting arms“. En hymne fra 1887, skrevet af Anthony Showalter og Elisha Hoffman. En gospel, der er blevet fortolket af mange – lige fra Mahalia Jackson over Dr. John og så til Iris DeMent, hvis lidenskabelige stemme, sangen passer som fod i hose til.

35 har læst indlægget

På radaren: J Mascis

28. maj 2022

Hvem er J Masgus tænkte jeg, da jeg hørte noget af albummet Several Shades of Why. Jo, viste det sig så, J Masgis – eller Joseph Donald Mascis Jr., er fremtrædende sanger, sangskriver og guitarist i det alternative amerikanske band Dinosaur Jr. Et band, jeg har hørt om og lidt af, uden at det gjorde det store indtryk. Men, Several Shades of Why adskiller sig også ved at være Masgis’ overvejende akustiske debutsoloalbum, og det gjorde nok en forskel i mine ører. I hvert fald afslører pladen, at Masgis både kan skrive lytteværdige sange og fremføre dem i en form, der nok ligger en alen fra Dinosaur Jr.’s rockmaskine.

Lyt med her.

26 har læst indlægget

Da rock and roll kom til England

27. maj 2022

Ofte ser man Bill Hailey and the Comets og deres “Rock around the clock” udpeget som gnisten, der fik rock and roll til at brænde igennem i England. Især i forbindelse med filmen Blackboard Jungle, som rigtig mange senere pop- og rockstjerner så og lod sig inspirere af, fordi den havde rock and roll på lysporet. Men, der var faktisk nogen, der var ude før. Således fortæller Barry Miles i sin biografi Paul McCartney – Many Years from Now (1997), som jeg læser som en slags optakt til Maccas firsårsdag i næste måned og som supplement til hans egen her omtale tobindsværk Lyrics, at vokalgruppen The Crew Cuts kom Bill Hailey i forvejen med deres hitsingle “Sh-Boom” (en coverversion af The Chords’ sang). Og at de optrådte i Liverpool, hvor en lille knægt ved navn Paul McCartney stod i korte bukser uden for spillestedets bagdør og fik deres autografer.

Inden da havde skiffle-musikken sendt en sand løbeild af inspiration hen over landet, og alle musikglade unge tog skifflen til sig og lavede bands, ganske som det siden skete, da punken opstod. Som bekendt startede John Lennon sit skiffleband, der dannede grundlaget for The Beatles. Og så kom rock and roll og rev det hele med sig.

Om de canadiske Crew Cuts, der tog navn efter en frisure, der også er populær i dag, er rock and roll, kan man godt diskutere. Men i hvert fald var “Sh-Boom” en slags optakt til rock and roll. Det var i øvrigt ikke gruppens første single og de fik et større hit senere med “Earth Angel“.

31 har læst indlægget

Capac anbefaler: Isse – Gør dit hjerte stolt

27. maj 2022

For godt et årstid siden anbefalede jeg Isses EP En umulig drøm. Og nu er hun tilbage med sit debutalbum med titlen Gør dit hjerte stolt. Og jeg må sige, at Isse fuldt ud lever op til de løfter, hun gav sidste år med sine popsange, og til de forventninger, de afsatte hos mig.

Som jeg forsøgte at skrive dengang, så formår Isse at krænke tidens modeluner og audiofile muligheder af sig og holde fast i sit eget projekt. Et projekt, der kort kan beskrives som melodiøs, dansksproget poprock, der både minder om noget, man har hørt før, men også og i allerhøjeste grad har sin egen personlige karakter.

De danske tekster er ganske mundrette og fortæller om emner, der ofte er beskrevet i poppen og som kendtegner poppens univers. Og i Isse mund fungerer teksterne rigtig godt i deres ligefremhed og syng-med-kvalitet. Og selv om alvorens gløder brænder under ordene, så løftes sangene op mod lyset af nogle endog meget iørefaldende melodier, af Isses kønne, livskraftige, ja lidenskabelige stemme og af det hold af musikere, hun omgiver sig med; hendes faste band plus et par hjælpende navne, der forstår at omslutte Isse og sangene med swingende, medrivende poprockarrangementer.

Jovist, Isse består med glans sin albumdebut, med en plade, der appellerer til ethvert popøre, der forventer pop, som kan løsrive sig fra tidens digitaliserings- og nivelleringstilbøjeligheder og hævde poppens tradition for den gode, iørefaldende og dansante, popsang – med streg under både pop og sang. Og det vil være svært ikke at forvente, at albummet her vil få masser af afspilning på radiostationer og andre kanaler rundt omkring. Så hvis du er til renlivet pop, så kan du roligt tage Isses nye plade til dig. Hermed varmt anbefalet af dette gamle popøre.

Isse. Gør dit hjerte stolt. Producer: Gabriel Uth Jacobsen. Sandorf Records. Er udkommet. 

Isse – Din verden brænder (officiel video)

Tættere på (officiel video)

 

50 har læst indlægget

Dødsfald: Alan White og Andrew Fletcher

27. maj 2022

Så slog manden med leen til igen. Yes-trommeslageren Alan White er død i en alder af 72 år efter kort tids sygdom. Sad bag trommerne i det progressive Yes i årtier, men gjorde sig også opmærksom i en lang række, andre sammenhænge: The Downbeats, The Gamblers, Billy Fury, Alan Price Big Band, Bell and Arc, Terry Reid, Happy Magazine (Griffin), Balls og Denny Laine. Og senere benyttede Ginger Baker, Steve Winwood og John Lennon sig af White evner. Sidstnævnte oven i købet på sit Imagine-album og i Plastic Ono Band. Også George Harrison engagerede ham, da All Things Must Pass blev indspillet – efter råd fra Lennon.

Og som om det ikke var nok, så er Depeche Mode-medstifteren og tangentspilleren Andrew Fletcher også død. Han blev kun 60 år, og det vides ikke, hvad dødsårsagen er.

Yes – Close to the Edge

Depeche Mode – The Singles

 

31 har læst indlægget

The Doors: Live at the Bowl – opfølgning

26. maj 2022

For cirka 10 år siden omtalte jeg The Doors famøse optræde på the Hollywood Bowl. Jeg skrev:

I 1968 var The Doors mere populære end nogensinde før. De turnerede intenst, og i april måned blev gruppens tredje album Waiting for the Sun udsendt. Men problemerne internt i gruppen voksede. Jim Morrison var blevet arresteret i december 1967 ved en koncert i New Haven Arena i New York. Episoden, der er gået over i rockhistorien som The New Haven Incident. Hvad der præcist skete ved den lejlighed hersker der stadigvæk uenighed om, men givet er det, at episoden var tegn på Jim Morrisons voksende problemer med sprut og stoffer. Men i ’68 var det endnu muligt for bandet at holde den utilregnelige excentriker Morrison fokuseret på det kreative arbejde og på koncerterne. Morrison var utilregnelig og excentrisk, men var ikke for alvor trådt ind den alkoholistiske, selvdestruktive sti endnu.

Et par uger før udgivelsen af Waiting for the Sun i sommeren ’68 optræder gruppen ved Hollywood Bowl i en berømmet koncert. Dele af koncerten har tidligere været tilgængelig på plade – nemlig på Live at the Hollywood Bowl fra 1987. Men nu er hele koncerten – på ialt 65 minutter – blevet udsendt på CD, DVD og Blueray. Inklusive en tretten minutter lang udgave af “When the Music’s over” og en sytten minutter lang af “The End”. Optagelserne dokumenterer, hvilket fantastisk live-band The Doors var, når det kørte for dem. Man kan høre, hvor tæt sammenspillede de er blevet af af deres turneren, og hvor oplagte de kunne være, når de ramte dagen. Der findes – heldigvis – mange fine live-optagelser med The Doors, og denne er en af de uundgåelige, hvis man er gammel (eller ny fan) af denne unikke gruppe.

34 har læst indlægget

Forsvarsforbehold eller ej: Det stemmer vi om

26. maj 2022

Jeg har her efterlyst en mere kvalificeret debat om det såkaldte forsvarsforbehold, der er til folkeafstemning den 1. juni. En debat, der fokuserede mere på for eksempel Ukraines historiske baggrund, men også på selve forbeholdets historie og placering i den europæiske unions konstitutionelle grundlag. Derfor blev jeg glad, da jeg faldt over professor emeritus, dr. scient. soc., Kjeld Schmidts forsøg på at trække debatten ud af forplumringen og skabe klarhed over forbeholdets betydning. Nyttigt, hvis man selv vil træffe en kvalificeret beslutning. Læs artiklen Forbehold eller ej: Det stemmer vi om. Og nej, han fortæller os ikke, hvad vi skal stemme eller hvad han vil stemme. Han forsøger blot at oplyse os om nogle fundamentale forhold.

27 har læst indlægget
27 har læst indlægget