Dick og Dave og endeløse Grateful Dead

8. maj 2018

Der er virkelig ingen ende på Grateful Dead, selv om bandet for længst har takket af. Deres fans, Deadheads, og folk bag bandet sørger for, at en lind strøm af udgivelser fortsætter med at udkomme. Blandt disse er serien Dick’s Picks, hvor en lang række koncerter – 36 ialt – er blevet udgivet. Den er afløst eller fulgt op af Dave’s Picks, der foreløbigt er nået til vol. 26 – ligeledes med hele koncerter. Oven i det finder man andre koncertserier som Road Trips og “almindelige” koncertplader, der udkom løbende fra gruppen. Og ikke at forglemme alle de optagelser, der ligger på archive.org til fri afbenyttelse.

Kendetegnende for alle disse plader ( i hvert fald den del, jeg har haft fat i) er, at kvaliteten er forbavsende høj, hlet på niveau med mange af de studiealbum, gruppen udsendte. Grateful Dead var som en maskine, der blot skulle sættes i gang, så kørte den som smurt.

4 har læst indlægget

Cassidy

8. maj 2018

Det er fortsat De taknemmelige Døde, der har belejret min afspiller. Og nu er jeg kørt ud af en tangent, nemlig Bob Weirs soloalbum Ace og hans fine fortolkning af “Cassidy”. Sangen findes i flere udgaver med Grateful Dead, men jeg foretrækker denne soloudgave. Den er skrevet af Weir og John Barlow – og den alluderer blandt andet til den navnkundige Beat-poet Neal Cassidy.

7 har læst indlægget

Fra Main Street til Bourbon Street

8. maj 2018

Den gode Ryan Adams går ikke af vejen for at lave kopiudgaver af andres sange. Det er gået ud over Taylor Swift på et helt album, og nu har han kastet sig over selveste Rolling Stones’ ædle Exile on Main Street. I forbindelse med jazzfestivalen i New Orleans har Ryan Adams og særligt indbudte musikvenner spillet hele albummet. Om der er planer om en pladeudgivelse, vides endnu ikke. Men det kunne da være spændende…

6 har læst indlægget

Capac anbefaler: Middle Kids – Lost Friends

7. maj 2018

Også Middle Kids er en trio, bestående af sangerinden Hanna Joy, Harry Day og Tim Fitz. Men de kommer til forskel fra Sunflower Bean fra Australien. Og musikalsk set har de kastet anker længere fremme i musikhistorien, selv om der selvfølgelig er tråde tilbage i tiden.

Den indledende sang “Bought it” sender med sin tunge baslinje og lidt slæbende trommespil tankerne hen mod såvel Velvet Underground som britiske Joy Division og hele den strøm af besnærende melankoli, de har afsat i rocken. Og oven på det smukke melankolske mørke svæver Hanna Joys uimodståelige, smukke stemme , der tager brodden af den tendentiøst morbide melankoli. Jo, Middle Kids er godt nok børn af indierocken, men har forstået at skabe en fin balance mellem det melankolske dødbideri og rockens dybe livsappetit og ukuelige vitalitet. Lost Friends er et album, der overbeviser og -rumpler ved første gennemlytning. Dels har trioen skabt nogle slidstærke, iørefaldende og uafrystelige sange, der kun vinder ved den udfoldning af detaljerne, som den gentagne lytning medfører. Og det er svært at blive træt af at lytte til Hanna Joys stemme, der både er forførende almindelig og paradoksalt smuk i sin egen ret. Og den klare produktion, der lader instrumenterne stå distinkt og tydeligt i lydbilledet, samtidig med at trommer og guitar på fineste vis supplementerer Joys fremtrædende stemmepragt.

Jo, Middle Kids har fundet deres egen niche som trio i det efterhånde store indierocklandskab. Og det skal blive spændende at følge dem fremover. Kan du håbe, at de holder fast i det spor, de har banet med dette album. Hermed anbefalet.

Middle Kids. Lost Friends. Lucky Number Music Ltd. Udkom d. 4. maj 2018

 

6 har læst indlægget

Capac anbefaler: Sunflower Bean – Twentytwo in blue

7. maj 2018

Forleden kunne man læse, at Lindsay Buckingham var blevet gået af de resterende Fleetwood Mac, og jeg tillod mig at mente, at det var enden på Fleetwood Mac, som vi har kendt dem i tiden med Buckingham og Nicks som sangskrivere. Men måske gør det ikke noget, at Fleetwood Mac er fortid  i den form. Måske er der afløsere på vej, der kan levere voksen, melodiøs mainstreamrock med appel til  både bilradioen og de radiostationer, som unge og knap så unge gider at lytte til.

I hvert fald er det nærliggende at høre New Yorker-trioen Sunflower Bean som et højst kvalificeret bud på lige netop den stilart, hvor meget iørefaldende melodier på en bund af solidt rock bliver fremført af en smægtende kvindelig vokal (Julia Cumming). Og Sunflower Bean overbeviser fra første skæring om, at de har sangskriverpotentiale til at tage arven op efter lige netop den slags bands, som Mac var repræsentanter for i halvfjerdserne og nogle årtier frem. Og det er faktisk – set herfra hvor jeg sidder – opmuntrende og glædeligt, at nogle af de nye, unge bands satser på gode gamle dyder som gode melodier, lækre vokaler, ditto arrangementer og tæft for at komme ud over scenekanten til dem, der både vil danse og dem, der nøjes med at lytte og rocke lidt med.

Medens jeg har lyttet til de ialt 11 sange på albummet har jeg kigget vemodigt over min højre skulder til mine gamle vinylalbum med Mac, Doobie Brothers og de andre, der var med på den amerikanske vestkyst i halvfjerdserne og definere lyden på FM-båndet dengang. For der er, som allerede antydet, noget næste velkomment nostalgisk over Sunflower Beans. De kan deres amerikanske rockhistorie fra Beach Boys og frem til i dag. For selvfølgelig er der også lag i musikken, der har nyere dato end rockens fortid. Specielt når bandet tillader sig at strække lidt ud, som fx i sangen “Memoria” opstår der nogle komplekse lydstrukturer, der bærer præg af moderne rock. Dertil kommer, at teksterne er farvet af den konfuse politiske tid, vi – og ikke mindst amerikanerne – lever i i disse år.

Men først og fremmest er Twentytwo in blue en dejlig langspiller, der holder et  højt sangskriverniveau hele vejen igennem. Sunflower Bean løfter flot den voksne rocks fane højt, så alle lyttere – såvel de gamle, der kan huske halvfjerdserne, og dem, der er kommet til siden hen, kan være med. Hermed varmt anbefalet.

Sunflower Bean. Twentytwo in blue. Produceret af: Jacob Portrait og Matt Molnar. Lucky Number Music. Er udkommet.

 

8 har læst indlægget
8 har læst indlægget