Indlæg tagget med 1950’erne

Sæbekassebil – erindringsfragment

12. april 2008

I min barndoms gade var der ikke meget legetøj. Jo, trehjulede cykler, hoolahopringe, hinkesten, hønseringe og “esser”… Men større legesager var der langt imellem. Jeg husker dog, at en dreng, der boede (eller mÃ¥ske besøgte) bygningen pÃ¥ hjørnet af NygÃ¥rdsvej og Strandbygade over for autoværkstedet, havde en legetøjsbil, der kunne drives frem ved hjælp af pedaler, der blev skubbet frem og tilbage. Bilen havde en kølerlignende forende og mindede mest af alt om en ældre racerbil. Og – kors – hvor var vi drenge misundelige. Og vi plagede den stakkels unge om at fÃ¥ lov at prøve. Og det lykkedes…
Ellers husker jeg en enkelt gang, hvor en sæbekassebil var attraktionen. Den klassiske model med et sæde, lavet af en (sæbe)kasse, fire hjul fra en udrangeret barnevogn, snoretræk og planker. Det var vild luksus i de fattige halvtredsere.. Mange år senere lavede jeg en finere model til min søn og hans kammerater. Og de elskede den.

Teenager in Love

15. marts 2008

Each time we have a quarrel
It almost breaks my heart
‘Cos I am so afraid
That we will have to part
Each night I ask the stars
The stars up above
Why must I be a teenager in love
One day I feel so happy
Next day I feel so sad
I guess I’ll learn to take
The good with the bad
Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenage in love

I cried a tear (I cried a tear)
For nobody but you (Nobody but you)
I’ll be the lonely one if you should say we’re through

Well if you want to make me cry
That won’t be so hard to do
And if you should say goodbye
I’ll still go on loving you

Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenager in love
I cried a tear (I cried a tear)
For nobody but you (For nobody but you)
I’ll be the lonely one if you should say we’re through

Yeah

Well if you want to make me cry
That won’t be so hard to do
And if you should say goodbye
I’ll still go on loving you

Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenager in love
(tell me why)
Why must I be a teenager in love

Det må vist siges at være den ultimative teenager-kærlighedssang, der er skrevet. Her i Dion and The Belmonts smægtende version. Sangskriverparret Doc Pomus og Mort Schuman forfattede den helt tilbage i halvtredserne.

Jan & Kjeld – Banjo Boy

9. marts 2008

Et af de første hits, der trængte ind i mit musikalske univers (trods stor modstand…) var drengebanjoduoen Jan & Kjeld (med efternavnet Wennick) deres “Banjo Boy” fra 1960. Det var naboens to drenge, Jørgen og Leif, der var helt vilde med den sang, som de sang med pÃ¥ uden helt at have forstÃ¥et teksten. Sangen blev aldrig et hit i mine ører, selv om den toppede bÃ¥de i Danmark, især Tyskland og Holland. OgsÃ¥ i England og USA gjorde den sig pænt. Den solgte 4.5 millioner eksemplarer. Medvirkende til successen i Tyskland var ogsÃ¥, at de to drenge optrÃ¥dte med Banjo Boy i en tyske folkekomedie “Kein Mann zum Heiraten” i 1959, og tyskerne har altid haft en stor forkærlighed for barnestjerner.
De to drenge vendte vist nok tilbage til musikken – nærmere bestemt dansktoppen – midt i halvfjerdserne efter en del Ã¥rs pause.

Banjo Boy

Version nummer 2 (hvis man ikke allerede har fÃ¥et nok…)

Sydfrugter – erindringer

26. januar 2008

I dag måtte jeg smide en del mandariner ud. De var ikke blevet spist og var derfor blevet mugne.

Da jeg smed dem i skakten kom jeg i tanke om sydfrugternes indtog i mit liv. Jeg husker det ikke selv, men fik historien fortalt af mine forældre.
Det første Ã¥r af mit liv, hvor jeg boede med mine forældre pÃ¥ en loftsværelse, var i – ja, sÃ¥ længe er det siden – rationeringens tid. Ikke alt kunne fÃ¥s. Og noget kun, hvis man havde mærker. Fx var kaffe endnu ikke frit i handlen.
Da min far sejlede, var han en af de udvalgte, der først fik adgang til nogle af de eftertragtede varer. Og det lykkedes ham at hjemtage rigtige kaffebønner og – en hel klase grønne bananer.
Siden skulle jeg igen og igen høre historien om, hvordan de drak kaffe fra morgen til aften, og om, hvordan bananerne lige pludselig blev modne allesammen på én gang. For det gør bananer i en klase. Et bananædegilde var resultatet.

I Ã¥rene, der kom, var appelsiner og andre sydfrugter ikke hverdagskost. I starten af tresserne passede min farmor mig, medens min mor og far sejlede Middelhavet rundt med en stykgodsbÃ¥d, og i den periode var ugens højdepunkt fredag aften, hvor farmor og jeg hver især fik et æble (Belle Boskop) og en stor Jaffa-appelsin. Jeg tror ikke, at man i dag vil kunne forstÃ¥, hvor stort det var…

Varmedunken – en erindring

10. januar 2008

Medens jeg lå dèr under den kolde, klamme dyne, gøende som en længselsfuld sælhund, dukkede billedet af min barndoms varmedunk pludselig op fra erindringens dybeste lag. Vi havde den i baggårdslejligheden, der var en lille, dårligt isoleret 2-værelses. Jeg husker, hvordan varmen kom pludselig ind under dynen, når mor hurtigt stillede den ovale zink-tingest ind i fodenden. Og hvordan varmen hurtigt bredte sig til det hele. Det var en stille fryd.
Da familien flyttede i parcelhusidyl forsvandt klenodiet ud af mit liv sammen med zinkbaljen, hvor den elementære hygiejne var blevet indøvet, til fordel for fjernvarme og karbad.

1970: Chuck Berry – “My-Ding-A-Ling”

9. december 2007

Et af de mere kuriøse nr. 1-hits i 1970 var Chuck Berrys tilbagevenden til toppen med sangen om hans ding-a-ling. Berry, der blev født i 1926, er ubestrideligt en af rock’n roll-musikkens helt store pionerer. Eller som en af hans fans, John Lennon, udtrykte det: “Hvis du ville give rock and roll et andet navn, sÃ¥ kunne du kalde den ‘Chuck Berry'”. The Beatles (Roll over Beethoven) og Lennon selv indspillede ogsÃ¥ mandens sange. I det hele taget er en Best of Chuck Berry-plade ogsÃ¥ en Best of-Rock’n Roll-plade, for han har skrevet sÃ¥ mange klassikere, at det halve kunne være nok.
Dan Turèll skrev på et tidspunkt et begejstret essay om manden, hvori han fremhævde hans sangskriverkvaliteter: enkelt spillede enkle sange om de ting, der optager unge mennesker i hverdagen. Skole, sex og andet.
Berrys storhedstid var i halvtredserne og tresserne. Men i 1970 fik han altsÃ¥ et hit med “My Ding-A-Ling”, der allerede i 1952 var blevet fortolket af Dave Bartholomew. Og med den sang fik han sit første og eneste nr. 1-hit i USA. Sangen handler om to sølvklokker i snor, som sangeren fÃ¥r af sin bedstemor. Lytter man til teksten, sÃ¥ forstÃ¥r man snart, at sangen har en tydelig seksuel undertone, hvilket ogsÃ¥ er en del af forklaringen pÃ¥ dens succes. En slags rockmusikalsk pendant til Lille Palles sang om Hængepilen (Jeg er sÃ¥ ked af, den hænger nedad…).

My Ding A Ling
Tilbagespoling

Børnerim – erindringsstump

13. november 2007

Hænderne op
eller bukserne ned
En af delene
vil jeg se

– hvornÃ¥r mon jeg hørte det rim første gang?

Laika – en rumhund

3. november 2007

Information fortæller mig i en lillebitte notits, at det i dag er 50 Ã¥r siden, den russiske rumhund Laika som det (vist nok) første levende væsen blev sendt i cirkulation omkring Jorden. Det fortælles andetsteds, at Laika var en gadehund fra Moskva, der ved skæbnens (u)gunst kom til at tjene rumfarten – og gav sit firbenede liv i samme farts tjeneste. Ved samme lejlighed skiftede den navn fra Kudryavka til Laika. Sammen med to andre hunde blev den trænet til opgaven og altsÃ¥ udvalgt til at være den eneste – og sidste – rejsende med Sputnik 2. Det skete den 3 November 1957. Samme Ã¥r som jeg fyldte 4.
Efter nogle få timers rejse døde Laika af stress og overophedning på grund af manglende eller ufuldstændig kontrol med temperaturerne. Denne kendsgerning blev dog først oplyst for offentligheden årtier senere.
Til Laikas fortjenester hører, at hun beviste, at levende væsner godt kan tåle vægtløshed og kunne overleve en flyvetur op i rummet.
Da jeg blev lidt større og i mine forældres indbunde årsskrifter læste og så billeder af den lille sort-hvide hund, undrede jeg mig altid over, hvad der dog blev af den. Cirklede den stadigvæk rundt derude og kiggede ned på den blå planet? Og hvad med mad og drikke? Hvordan klarede den det? Osv. Ren Spørge-Jørgen. Æret være Laikas minde.

Teresa Brewer – er død, 76

18. oktober 2007

Endnu er musikalsk dødsfald. Sangerinden Teresa Brewer har forladt denne verden i en alder af 76 Ã¥r. Brewer var en af de mest populære sangerinder i 1950’ernes amerikanske popmusik og var kendt som den “lille dame med den store stemme”. Hun indspillede ialt 600 sange, hvoraf en pæn del blev hits i løbet af halvtredserne og tresserne. I halvfjerdserne kastede hun sig over jazz-musikken. Læs mere om hende pÃ¥ Teresa Brewer Center og pÃ¥ denne side. Her er nogle klip med hende: Pickle-Up-A-DoodleMusic, Music, MusicThe Daughter of Rosie O’Gradie – Fra The George Jessel Show . Velbekomme.

Enid Blyton – De Fem-serien – nostalgi

3. oktober 2007

Trillende rundt med en mega indkøbsvogn i den lokale Coop-forretning falder blikket på en bunke bøger. Eksemplarer af Enid Blytons serie om De Fem, genudgivet på forlaget Sesam med de oprindelige forsider. I min barndom tyggede jeg mig gennem flere bind i serien. Enid Blyton nåede at skrive 26 bind i halvtredserne og tresserne. I 1968, hvor Enid Blyton døde, 71 år gammel, tog forfatteren Claude Voilier over.
Serien er en slags detektivhistorier for store børn og unge. Og hovedpersonerne var Anne, søskendeparret Dick og Julian, deres kusine, drengepigen Georgina (blot kaldt Georg) og Georgs hund Timothy (kaldt Tim). De enkelte historier kan jeg ikke længere huske i detaljer, men stemningen. Og sÃ¥, at Georgina – bøgernes svar pÃ¥ hÃ¥ndbold-Anja-Andersen – var min helt. Derfor er det lidt sjovt at se samme Georgina fremhævet som feministisk forbillede i The Guardians rundspørge til læserne om kvindesagsbøger med indflydelse.

Opdatering: Det slÃ¥r mig lige, at serien om The Famous Five, som den rigtignok hed, jo blev udsat for en dansk filmatisering med blandt andre allestedsnærværende Ove Sprogø. Som DR skrev i forbindelse med visningen af filmene, var det “mærkeligt nok” første gang, serien blev omsat til en biograffilm, da “De 5 og spionerne” havde premiere i 1969. Serien var til gengæld genstand for indtil flere udenlandske tv-serie-filmatiseringer. Jeg kan mindes at have set udsnit af nogle af de tidlige tv-serie-udgaver pÃ¥ tysk tv, men noget gik tabt, nÃ¥r Georg og Co. talte tysk…
De danske film er hæderlige danske familie- og ungdomsfilm af den pæne slags, der ikke gør nogen fortræd. Så har vi vist ikke sagt for meget.