Indlæg tagget med 1950’erne

Sæbekassebil – erindringsfragment

12. april 2008

I min barndoms gade var der ikke meget legetøj. Jo, trehjulede cykler, hoolahopringe, hinkesten, hønseringe og “esser”… Men større legesager var der langt imellem. Jeg husker dog, at en dreng, der boede (eller mÃ¥ske besøgte) bygningen pÃ¥ hjørnet af NygÃ¥rdsvej og Strandbygade over for autoværkstedet, havde en legetøjsbil, der kunne drives frem ved hjælp af pedaler, der blev skubbet frem og tilbage. Bilen havde en kølerlignende forende og mindede mest af alt om en ældre racerbil. Og – kors – hvor var vi drenge misundelige. Og vi plagede den stakkels unge om at fÃ¥ lov at prøve. Og det lykkedes…
Ellers husker jeg en enkelt gang, hvor en sæbekassebil var attraktionen. Den klassiske model med et sæde, lavet af en (sæbe)kasse, fire hjul fra en udrangeret barnevogn, snoretræk og planker. Det var vild luksus i de fattige halvtredsere.. Mange år senere lavede jeg en finere model til min søn og hans kammerater. Og de elskede den.

Teenager in Love

15. marts 2008

Each time we have a quarrel
It almost breaks my heart
‘Cos I am so afraid
That we will have to part
Each night I ask the stars
The stars up above
Why must I be a teenager in love
One day I feel so happy
Next day I feel so sad
I guess I’ll learn to take
The good with the bad
Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenage in love

I cried a tear (I cried a tear)
For nobody but you (Nobody but you)
I’ll be the lonely one if you should say we’re through

Well if you want to make me cry
That won’t be so hard to do
And if you should say goodbye
I’ll still go on loving you

Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenager in love
I cried a tear (I cried a tear)
For nobody but you (For nobody but you)
I’ll be the lonely one if you should say we’re through

Yeah

Well if you want to make me cry
That won’t be so hard to do
And if you should say goodbye
I’ll still go on loving you

Each night I ask the stars up above
(I ask them why)
Why must I be a teenager in love
(tell me why)
Why must I be a teenager in love

Det må vist siges at være den ultimative teenager-kærlighedssang, der er skrevet. Her i Dion and The Belmonts smægtende version. Sangskriverparret Doc Pomus og Mort Schuman forfattede den helt tilbage i halvtredserne.

Jan & Kjeld – Banjo Boy

9. marts 2008

Et af de første hits, der trængte ind i mit musikalske univers (trods stor modstand…) var drengebanjoduoen Jan & Kjeld (med efternavnet Wennick) deres “Banjo Boy” fra 1960. Det var naboens to drenge, Jørgen og Leif, der var helt vilde med den sang, som de sang med pÃ¥ uden helt at have forstÃ¥et teksten. Sangen blev aldrig et hit i mine ører, selv om den toppede bÃ¥de i Danmark, især Tyskland og Holland. OgsÃ¥ i England og USA gjorde den sig pænt. Den solgte 4.5 millioner eksemplarer. Medvirkende til successen i Tyskland var ogsÃ¥, at de to drenge optrÃ¥dte med Banjo Boy i en tyske folkekomedie “Kein Mann zum Heiraten” i 1959, og tyskerne har altid haft en stor forkærlighed for barnestjerner.
De to drenge vendte vist nok tilbage til musikken – nærmere bestemt dansktoppen – midt i halvfjerdserne efter en del Ã¥rs pause.

Banjo Boy

Version nummer 2 (hvis man ikke allerede har fÃ¥et nok…)

Sydfrugter – erindringer

26. januar 2008

I dag måtte jeg smide en del mandariner ud. De var ikke blevet spist og var derfor blevet mugne.

Da jeg smed dem i skakten kom jeg i tanke om sydfrugternes indtog i mit liv. Jeg husker det ikke selv, men fik historien fortalt af mine forældre.
Det første Ã¥r af mit liv, hvor jeg boede med mine forældre pÃ¥ en loftsværelse, var i – ja, sÃ¥ længe er det siden – rationeringens tid. Ikke alt kunne fÃ¥s. Og noget kun, hvis man havde mærker. Fx var kaffe endnu ikke frit i handlen.
Da min far sejlede, var han en af de udvalgte, der først fik adgang til nogle af de eftertragtede varer. Og det lykkedes ham at hjemtage rigtige kaffebønner og – en hel klase grønne bananer.
Siden skulle jeg igen og igen høre historien om, hvordan de drak kaffe fra morgen til aften, og om, hvordan bananerne lige pludselig blev modne allesammen på én gang. For det gør bananer i en klase. Et bananædegilde var resultatet.

I Ã¥rene, der kom, var appelsiner og andre sydfrugter ikke hverdagskost. I starten af tresserne passede min farmor mig, medens min mor og far sejlede Middelhavet rundt med en stykgodsbÃ¥d, og i den periode var ugens højdepunkt fredag aften, hvor farmor og jeg hver især fik et æble (Belle Boskop) og en stor Jaffa-appelsin. Jeg tror ikke, at man i dag vil kunne forstÃ¥, hvor stort det var…

Varmedunken – en erindring

10. januar 2008

Medens jeg lå dèr under den kolde, klamme dyne, gøende som en længselsfuld sælhund, dukkede billedet af min barndoms varmedunk pludselig op fra erindringens dybeste lag. Vi havde den i baggårdslejligheden, der var en lille, dårligt isoleret 2-værelses. Jeg husker, hvordan varmen kom pludselig ind under dynen, når mor hurtigt stillede den ovale zink-tingest ind i fodenden. Og hvordan varmen hurtigt bredte sig til det hele. Det var en stille fryd.
Da familien flyttede i parcelhusidyl forsvandt klenodiet ud af mit liv sammen med zinkbaljen, hvor den elementære hygiejne var blevet indøvet, til fordel for fjernvarme og karbad.