Indlæg tagget med 1950’erne

Legetøjsbiler: Matchbox

17. juli 2007

I New York Times læser jeg en nekrolog. Jack Odell er død i en alder af 87 Ã¥r. Jack var designeren af Matchbox legetøjsbilerne. I min barndom havde jeg nogle fÃ¥ af disse biler. Blandt andet en sølvgrÃ¥ Mercedes sportsvogn – lidt à la ovenstÃ¥ende. Man kunne Ã¥bne dørene ind til de fine sæder og rattet, som kunne drejes, sÃ¥ hjulene bevægede sig, bagklappen ind til baggagerummet, hvor der lÃ¥ et reservehjul – og forklappen ned til motoren, der var en nøje kopi af den rigtige motor. Matchbox-bilerne var kvalitetslegetøj, lavet af metal og rigtige gummihjul. De var sirligt malet med gengivelse af alle orginalens detaljer.
Men man vokser fra sit legetøj, og en dag, da jeg ikke havde andet at bestille ødelagde jeg bilen med min fars hammer. I bagklogskabens lys skulle jeg ikke have gjort det. Det kunne have været sjovt at have den i dag. For slet ikke at tale om dens antikvariske pris!
I følge nekrologen var det Odells datter, der fik Jack til at lave legetøj. Hun havde fÃ¥et den idé at tage en edderkop med i skole – anbragt i en tændstikæske. For at fÃ¥ hende pÃ¥ andre tanker, lavede Odell en lille affalttromle til hende. Og det blev starten pÃ¥ Matchbox Toys, der siden producerede millioner af smÃ¥ biler og lign.

Carl Perkins “Matchbox”: Læs mere »

Papirfly

13. juli 2007


Liselotte satte gang i nostalgimotoren med et link til “verdens bedste papirfly”. I min barndom har jeg lavet et hav af papirfly. En overgang byggede jeg ogsÃ¥ svævemodelfly med balsatræ, papir, lak og lim. Men da jeg boede i en baggÃ¥rd var der grænser for den fornøjelse.
Jeg var dybt fascineret af papirflyene, nÃ¥r de svævede gennem de smÃ¥ rum i lejligheden – eller bedre endnu ud fra stue- eller køkkenvinduet. Det var en kunst at fÃ¥ dem foldet sÃ¥ præcist som muligt af en stykke papir, der hverken var for tungt eller for let. De havde som regel en kort levetid. Fløj de godt, endte det som regel med, at de fik snuden trykket ind, og dermed mistede de noget af deres flyveevne.
PÃ¥ www.ask-alex.dk kan man se tegninger af to af de mest almindelige modeller (ovenfor og nedenfor dette afsnit).


Og pÃ¥ denne side kan man se en lille film om, hvordan man laver “verdens bedste film”. En model, jeg ogsÃ¥ kendte i barndommen.
Men der var ogsÃ¥ en model, der bestod af to stykker papir. Et kvadratisk stykke, der foldet pÃ¥ den rigtige mÃ¥de til en dobbeltlagstrekant udgjorde vinger og snude – og som kunne fastholde halestykket, der bestod af et smalt, rektangulært papirstykke. Sidstnævnte fik den ene ende foldet til en spids, der passede ind i forstykkets snude. Fordelen ved denne model var, at den havde en mere holdbar snude og kunne bruges igen og igen. Jeg har desværre ikke kunne finde et billede af den model. Mon den er gÃ¥et i glemmebogen?

Læs mere »

Nostalgia: Foska Havregryn

12. juli 2007



Bedst som skriveblokeringen synes at melde sig i capacs trætte hoved og krop, så kommer Michael Laudrup til hjælp. Egentlig skulle capac ned i garagen og fjerne et (tidligere omtalt) støjende stykke metal fra automobilet, men en nyhed fra dagens avis om, at den tidligere fodboldhelt har sat skub i salget af Ota Solgryn (havregrynsprodukt), så dansker nu spiser 4 millioner portioner mere af de valsede korn, fik capac på andre tanker.

Nyheden sendte capac tilbage til den barndom i 1950’erne, der spiller en så stor rolle i denne blog (og i øvrigt), til et af capacs første møder med reklamens forunderlige magt: Foska Havregryn.

Ota havregryn havde allerede i 1940’erne fået den idé at lave såkaldte Ota-bøger, der i bordeauxrødt omslag bød på oplysende læsning for de havregrynsspisende børn og unge. Produktionen ophørte i 1942, men fænomenet blev så kendt, at bøgerne i dag betragtes som et vigtigt element i dansk børnelitteraturs historie. Bøgerne er samlerobjekter i dag.

Men for capac og drengene i gaden var det Foska, der var den store oplevelse. Foska var et dansk produkt, der blev produceret af den stadigvæk aktive Svendborg Boghvede- og Havremølle A/S. Men inspiration fra kaffeerstatningsfirmaet Richs begyndte Foska at lægge samlebilleder i deres havregrynspakker for at stimulere salget.

I forhold til forgængerne var der med Foska sket et skred i retning af mere direkte reklame.  Man informerede fx om  hvor næringsrigt produktet var (calsium etc.)., hvor Ota-bøgerne  levede deres eget liv parallelt med grynene. Men ellers var det spændende historier om Mickey og bønnestagen, Eventyret om Bongo, Alice i Eventyrland m.fl. For at sikre, at man fik en ordentlig formidling havde man ansat en garvet lærer og forfatter, Torben Gregersen, til at præsentere historierne i bøgerne.

Disse faktuelle forhold (som jeg har hentet i tidsskriftet Ask) tænkte jeg ikke meget over dengang. Det, jeg husker tydeligst, var glæden ved at samle og fuldende disse farverige og solide hæfter. Man kunne gå længe og vente på, at man havde spist sig frem – eller byttet sig frem – til de sidste billeder i bogen. At man så skulle tygge  sig gennem oceaner af havregryn gjorde ikke så meget. Specielt “Basse”, en af legekammeraterne, gjorde sig med Foska-billederne. Sikkert, fordi hans familie var større og derfor kunne konsumere flere æsker… I hvert fald var vi optaget af samleriet, der gjorde os til rigtige FOSKANERE (noget man kvalificerede sig til ved at spise Foska eller Bio Foska).

Sådan kom capac for første gang (tror jeg nok) rigtig i reklameindustriens kløer, uden at være bevidst om det. Siden gik det slag i slag med Gunner “Nu” Pastiller og meget andet…

The Drifters’ Bill Pinkney er død, 81

8. juli 2007

Endnu en popkunstner har forladt den jordiske musikscene. I onsdags døde Bill Pinkney i en alder af 81. Han var en af de oprindelige medlemmer af doo-wop-rythm-and-blues-vokalgruppen The Drifters, der blev dannet i capac fødeÃ¥r 1953 af Clyde McPhatter og er blevet videreført gennem Ã¥rtier med skiftende besætninger. Pinkney forlod allerede gruppen i 1958, angiveligt pÃ¥ grund af uoverensstemmelser om penge. Derfor nÃ¥ede han ikke at medvirke pÃ¥ nogle af gruppens største hits fra dens tidlige periode: Fx Under The Boardwalk, Up On The Roof og Save The Last Dance For Me. Men Pinkney satte med sin umiskendelige basstemme sit tydelige præg pÃ¥ gruppens version af julesangen White Christmas. Ellers er Bill Pinkney – der ogsÃ¥ var krigsveteran fra 2. Verdenskrig og baseballspiller – mest kendt for at have været involveret i et juridisk slagsmÃ¥l om retten til kunstnernavnet The Drifters. Efter bruddet med Drifters dannede Pinkney The Original Drifters, der fik succes i USA.

Drifters tilhører den fornemme tradition for vokalgrupper, der altid har været i amerikansk popmusik . Her er et par nostalgiske videoer fra gruppens repertoire. Læs mere »

Tirsdagsbogsamleri…

26. juni 2007

Tja, jeg kom igen forbi den lille butik – tidligt – hvor jeg fandt de Stynede Popler, og gjorde ogsÃ¥ denne gang et fund. Ernst Frandsen & Niels Kaas Johansens Danske Digtere i det 20. Ã¥rhundrede fra førsteudgaven i 1951 i to bind. Plus det tredje supplementsbind, der kom i 1955 med titlen “Ny Samling”. Igen et ualmindeligt velholdt (ubrugt?) eksemplar af første udgaves første oplag, privat rødt halvlæder med guldtryk pÃ¥ ryggen. Sikkert fra samme ejer som Nis Petersen-bogen, i hvert fald har den samme aroma… SÃ¥ nu dufter mit kontor efterhÃ¥nden som et gammelt bibliotek.
Pris: kr. 50,- for alle tre bind.