Indlæg tagget med 1980’erne

The Replacements – gendannelse?

22. april 2008


Netop som udsendelsen af en række opdaterede versioner af The Replacements albums er realiseret, forlyder det nu, at sandsynligheden for en gendannelse af gruppen er – stor. I hvert fald hvis man skal tro , hvad branchebladet Billboard fortæller.

Replacements anno 1981 – Goddam Job m.m.

Billy Joel – sangskriver, musiker og sanger

18. april 2008

Den snart 60-Ã¥rige amerikanske singer-songwriter William Joseph Martin Joel, kaldet Billy Joel, har været sÃ¥ længe pÃ¥ banen, at et af hans karrieres højdepunkter, albummet “The Stranger” (1977) nu udgives i en jubilæumsudgave med alskens tilbehør i form af videooptagelser af koncerter og tv-optrædener og fanden og hans pumpestok. Det oprindelige album indeholdt klassikere som “Just The Way You Are”, “Only The Good Die Young” og “She’s Always A Woman” og blev produceret af den kendte pladeproducer Phil Ramone. Joel havde pÃ¥ det tidspunkt allerede en lille hÃ¥ndfuld fremragende albums bag sig og stod for at lave endnu flere plader som fx “52nd Street”, “Glass Houses”, “An Innocent Man” og det album, der for alvor fik Ã¥bnet capacs ører for mandens talenter: The Nylon Curtain (1982).
The Nylon Curtain blev et kæmpehit for Joel, blandt andet i kraft af den mesterlige sang “Allentown” om byen af samme navn, dens brave indbyggere og deres kamp for et anstændigt liv. Andre prægtige sange pÃ¥ pladen er “Goodnight Saigon” om Vietnam-krigen og “Pressure” om hverdagslivets stress…
Albummet, der igen havde Phil Ramone bag knapperne, er et ambitiøst værk, der også afslører Billy Joels forkærlighed for Lennons og Mccartneys sangskrivning.

Allentown
Goodnight Saigon
Pressure

Well we’re living here in Allentown
And they’re closing all the factories down
Out in Bethlehem they’re killing time
Filling out forms
Standing in line.

Well our fathers fought the Second World War
Spent their weekends on the Jersey Shore
Met our mothers at the USO
Asked them to dance
Danced with them slow
And we’re living here in Allentown.

But the restlessness was handed down
And it’s getting very hard to staaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaay
aaaaaaah aaahhhhh ooooooooh ooooooh ohhhhhhh.

Well we’re waiting here in Allentown
For the Pennsylvania we never found
For the promises our teachers gave
If we worked hard
If we behaved.

So the graduations hang on the wall
But they never really helped us at all
No they never taught us what was real
Iron and coke,
Chromium steel.

And we’re waiting here in Allentown.
But they’ve taken all the coal from the ground
And the union people crawled awaaaaaaaaaaaaaaaaaaay
aaaaaaaaaaaaaaaaaaaah aaaaaaaaaaah aaaaaah.

Every child had a pretty good shot
To get at least as far as their old man got.
Something happened on the way to that place
They threw an American flag in our faaaaaaaace, oh oh oh.

Well I’m living here in Allentown
And it’s hard to keep a good man down.
But I won’t be getting up todaaaaaaaaaaaaaaaaaayyyyyyyy
aaaaaaaaaaah aaaaaaaaaaah aaaaaaaaah.
aaaaaaah aaaaaaah aaaaaaah oh oh oh.
And it’s getting very hard to staaaaaaaaaaaaaay.
And we’re living here in Allentown.

Dead Can Dance – igen

12. april 2008

Plademærket 4AD er uløseligt forbundet til nogle af firsernes nyskabende bands. Bauhaus, Cocteau Twins, projektet This Mortal Coil, Dead Can Dance m.fl. Selskabet lever i bedste velgÃ¥ende og nu genudsender forlaget en række indspilninger med det australske band Dead Can Dance, der havde sin storhedstid i perioden fra 1981 og frem til slutningen af halvfemserne. Lisa Gerrard og Brendan Perry, som udgør de centrale figurer i Dead Can Dance (bandet blev nemlig gendannet i 2005) skabte en række alternative, fascinerende, genreløse rockplader – ni ialt – der nu genudgives i sÃ¥kaldt remasterede udgaver. Remastering er – som man vil vide – en speget affære, men der skulle i dette tilfælde være kælet for projektet, der i følge Undertoner.dk varetages af Mobile Fidelity Sound Laboratory, hvis audiofili er bekendt blandt musikelskere. Det forlyder ogsÃ¥, at pladerne udgives med papiromslag, der troligt gengiver de originale pladecovers – og at formatet er SACD.

The Carnival Is Over

The Host Of Seraphim

Chuck Prophet på Letterman

9. april 2008

Min forbindelse i Kolding, Kim, har sendt med et link til en video med Chuck Prophet, hvor han optræder pÃ¥ The Letterman Show og spiller nummeret “Doubter of Jesus” fra sit seneste album Soap and Water.
Chuck Prophet har en fortid i det amerikanske band Green on Red, som Kim introducerede mig til for et par Ã¥r siden. Green on Red var især aktive i firserne, men har været gendannet fornylig. Bandet forbindes med det, man engang kaldte ‘desert rock’ og med den tidligere omtalte ‘cow punk’ eller ‘country punk’. Green on Red udsendte deres første album helt tilbage i 83 – Gravity Talks (pÃ¥ Slash Records). Den kom efter et par EP-plader. Først i 1985 kom Chuck Prophet med og indspillede sammen med bandet Gas Food Lodging (Enigma). Herefter fik Green on Red – hvis navn er en sangtitel – kontrakt med det større pladeselskab Phonogram/Mercury, der stod for udsendelse af de næste fire plader: No Free Lunch, The Killer Inside Me, Here Comes The Snakes og This time Around. I 1992 besluttede medlemmer sig for at kaste hÃ¥ndklædet i ringen og stoppe.

Green On Red – live, London 1992 – del 1

Del 2

Chuck Prophet – i studiet.

Marine Girls – indiepop fra firserne

26. februar 2008


Via Bedazzled TV bliver jeg mindet om engelske Marine Girls, der havde en kort aktiv periode i starten af 1980’erne. Et pigeband, bestÃ¥ende af Tracey Thom, Gina Hartman – henholdsvis guitar og percussion plus sang – og Jane Fox og hendes lillesøster Alice, der sang og slog pÃ¥ slagtøj. De var nogenlunde samtidige med de tidligere omtalte Raincoats, men excellerede i smÃ¥ iørefaldende sange om livets banaliteter. Et par albums blev det til, med sigende titler som “Beach Party” (80) og Lazy Ways (81). Gruppen var mÃ¥ske mest af alt et fritidsprojekt, der opløstes i 1983, da pigerne skulle videre med deres uddannelser. Men et meget charmerede fritidsprojekt. Tracey Thom fortsatte i Everything But The Girl, der fik pæn succes. Marine Girls’ to albums er siden genudgivet pÃ¥ en cd.

A Place in the Sun

Beach Party

Everything But The Girl – On My Mind (Marine Girls-sang)

Dagens sange er med: The Jam

15. februar 2008

Jeg kunne lide The Jam fra første lyt, da de kom frem dengang i slutningen af halvfjerdserne. De var ny bølge-musik, men ogsÃ¥ traditionalister af den bedste slags. De stod pÃ¥ skuldrene af tresserbands som – ikke mindst – The Kinks og The Who, indlemmede soundbites fra den forfriskende punkbevægelse og flirtede kraftigt med mod-kulturen. The Jam var i det hele taget nogle musikalske eklektikere, der tog farve af alle de musikalske strømninger, som de – og det vil ikke mindst sige sangskriveren Paul Weller – havde lyttet til og lyttede til. Det hele blev holdt sammen af samme Wellers sans for gode melodier af engelsk tilsnit.

Her er nogle af Jams største hits:

Town Called MAlice
Going Underground
Eton Rifles
Beat Surrender

Wendy James – Racine 2

14. februar 2008

Min digitale pladepusher mente, at jeg ville være interesseret i at købe Wendy James’ nyeste cd med den kvasi-litterære titel “Racine 2“. Men foreløbig fik mailen mig blot til at tænke pÃ¥ bandet med det obskure navn Transvision Vamp, hvor Wendy var forsanger.
Transvision Vamp blev udklægget midt i firserne og fik en kort, hektisk popularitet i England (især). Stilen var alternativ rock med elementer af punk, art rock og glamrock-lyd i den lette, hitlisteorienterede del af skalaen. Det hjalp også på successen, at bandet havde en vakker blondine i forgrunden (à la Blondie), nemlig Wendy.
Efter en række halvstore hits gik bandets medlemmer hver til sit, og Wendy startede en solokarriere og dannede bandet Racine. Nævnes skal det ogsÃ¥, at hun efter afskeden med Transvision Vamp kontaktede Elvis Costello for at fÃ¥ en hjælpende hÃ¥nd med solokarrieren. Og Elvis kvitterede med at skrive alle sangene til hendes album Now Ain’t the Time for Your Tears (1993). SÃ¥dan kommer man frem i verden…

Desværre er YouTube ikke leveringsdygtig med gode Racine-optagelser, sÃ¥ vi mÃ¥ nøjes med Transvision Vamp…

Transvision Vamp – I Want Your Love
The Only One

Om Wendy James

Det elektriske barometer

12. februar 2008

Tak til Hyldig for at opfriske erindringen lidt. P4-pÃ¥-P1s musikhjørne, der sluttede det hele af, hed Det elektriske Barometer og leverede ganske rigtigt musik, der ikke nødvendigvis lÃ¥ pÃ¥ den ordinære hitliste. Et andet band, der gjorde sig ganske godt dengang i firserne var de amerikanske rockere i Aerosmith. Jeg husker specielt en smægtende ballade (var det “Angel”?), som jeg ikke lige har kunnet finde, men vender tilbage til, nÃ¥r de grÃ¥ celler vil… Men her er de med et af deres store, holdbare hits: Walk This Way.

Det elektriske barometer kører – som Hyldig skriver – stadigvæk pÃ¥ P3 og har sin egen side.

Dagens sang: The Cure – Lullaby

11. februar 2008

Forleden hørte jeg Tine Bryld i radioen. Hun havde en voksen mand i røret. Han hadede sin stedfader for det, han havde gjort i mandens barndom. Det fik mig selvfølgelig til at tænke pÃ¥ alle de gange, jeg lyttede til P4 pÃ¥ P1 i gamle dage. Det var nu mest pÃ¥ grund af musikken, der blev spillet til sidst. Det var anderledes end det, P3-sendefladen ellers bød pÃ¥. Og jeg husker blandt andet, at koncertaktuelle The Cures vuggesang var en af de sejlivede…

Gensyn og -hør med Trinity Sessions

28. januar 2008

Godt og vel 20 Ã¥r efter indspilningen af deres musikalske milepæl, The Trinity Sessions, har Cowboy Junkies fÃ¥et den idé at vende tilbage for at fortolke sangene endnu engang – med al den tyngde, som de forgangne Ã¥rs erfaringer giver. Resultatet er en koncertoptagelse i billed og lyd fra den lille kirke, hvor det hele startede. Med pÃ¥ optagelsen er Ryan Adams, Natalie Merchant og Vic Chesnut. PÃ¥ Cowboy Junkies egen hjemmeside kan man se et uddrag af filmen.

Og her – Trinity Sessions Revisited (god youtubeudgave) – Cowboy Junkies’ gamle udgave af Velvet Undergrounds Sweet Jane.