Indlæg tagget med 1980′erne

Dagens sange er med: The Jam

15. februar 2008

Jeg kunne lide The Jam fra første lyt, da de kom frem dengang i slutningen af halvfjerdserne. De var ny bølge-musik, men også traditionalister af den bedste slags. De stod på skuldrene af tresserbands som – ikke mindst – The Kinks og The Who, indlemmede soundbites fra den forfriskende punkbevægelse og flirtede kraftigt med mod-kulturen. The Jam var i det hele taget nogle musikalske eklektikere, der tog farve af alle de musikalske strømninger, som de – og det vil ikke mindst sige sangskriveren Paul Weller – havde lyttet til og lyttede til. Det hele blev holdt sammen af samme Wellers sans for gode melodier af engelsk tilsnit.

Her er nogle af Jams største hits:

Town Called MAlice
Going Underground
Eton Rifles
Beat Surrender

Wendy James – Racine 2

14. februar 2008

Min digitale pladepusher mente, at jeg ville være interesseret i at købe Wendy James’ nyeste cd med den kvasi-litterære titel “Racine 2“. Men foreløbig fik mailen mig blot til at tænke på bandet med det obskure navn Transvision Vamp, hvor Wendy var forsanger.
Transvision Vamp blev udklægget midt i firserne og fik en kort, hektisk popularitet i England (især). Stilen var alternativ rock med elementer af punk, art rock og glamrock-lyd i den lette, hitlisteorienterede del af skalaen. Det hjalp også på successen, at bandet havde en vakker blondine i forgrunden (à la Blondie), nemlig Wendy.
Efter en række halvstore hits gik bandets medlemmer hver til sit, og Wendy startede en solokarriere og dannede bandet Racine. Nævnes skal det også, at hun efter afskeden med Transvision Vamp kontaktede Elvis Costello for at få en hjælpende hånd med solokarrieren. Og Elvis kvitterede med at skrive alle sangene til hendes album Now Ain’t the Time for Your Tears (1993). Sådan kommer man frem i verden…

Desværre er YouTube ikke leveringsdygtig med gode Racine-optagelser, så vi må nøjes med Transvision Vamp…

Transvision Vamp – I Want Your Love
The Only One

Om Wendy James

Det elektriske barometer

12. februar 2008

Tak til Hyldig for at opfriske erindringen lidt. P4-på-P1s musikhjørne, der sluttede det hele af, hed Det elektriske Barometer og leverede ganske rigtigt musik, der ikke nødvendigvis lå på den ordinære hitliste. Et andet band, der gjorde sig ganske godt dengang i firserne var de amerikanske rockere i Aerosmith. Jeg husker specielt en smægtende ballade (var det “Angel”?), som jeg ikke lige har kunnet finde, men vender tilbage til, når de grå celler vil… Men her er de med et af deres store, holdbare hits: Walk This Way.

Det elektriske barometer kører – som Hyldig skriver – stadigvæk på P3 og har sin egen side.

Dagens sang: The Cure – Lullaby

11. februar 2008

Forleden hørte jeg Tine Bryld i radioen. Hun havde en voksen mand i røret. Han hadede sin stedfader for det, han havde gjort i mandens barndom. Det fik mig selvfølgelig til at tænke på alle de gange, jeg lyttede til P4 på P1 i gamle dage. Det var nu mest på grund af musikken, der blev spillet til sidst. Det var anderledes end det, P3-sendefladen ellers bød på. Og jeg husker blandt andet, at koncertaktuelle The Cures vuggesang var en af de sejlivede…

Gensyn og -hør med Trinity Sessions

28. januar 2008

Godt og vel 20 år efter indspilningen af deres musikalske milepæl, The Trinity Sessions, har Cowboy Junkies fået den idé at vende tilbage for at fortolke sangene endnu engang – med al den tyngde, som de forgangne års erfaringer giver. Resultatet er en koncertoptagelse i billed og lyd fra den lille kirke, hvor det hele startede. Med på optagelsen er Ryan Adams, Natalie Merchant og Vic Chesnut. På Cowboy Junkies egen hjemmeside kan man se et uddrag af filmen.

Og her – Trinity Sessions Revisited (god youtubeudgave) – Cowboy Junkies’ gamle udgave af Velvet Undergrounds Sweet Jane.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...