“Somehow, when you think about yourself in old age, you think you’re going to be this completely different person that you don’t even recognize — because you can’t imagine it, you know? But you are very much yourself. Obviously very changed and affected and molded by the people that you’ve known — people that are in your life and people that you’ve lost — but that core person is still intact.”
Emmylou Harris (64) til NPR
“When I get older, losing my hair, Many years from now…”. Ja, det var dengang, og ingen af os kan løbe fra tidens gang og alderens komme. The Guardian benytter dagen til at bringe en billedkavalkade med fotos af nogle af dem, der når pensionsalderen næste år – inden for showbizz. Roger Daltrey fra the Who, Ray Davies fra the Kinks, Mo Tucker fra Velvet Underground osv. Jovist, håret ER blevet gråt, hvis det da ikke er faldet af (sammen med tænderne), og tiden har sat sine spor – med større eller mindre styrke. Men livsbekræftende er det også, for langt de fleste af fødselarerne er still-going-strong og minder os om, at det først er slut, når det er slut…
En af de gode ting ved at komme til års er, at man – i bedste fald – bliver klogere på sig selv og sine begrænsninger. Og set i bagspejlet ved man også, hvilket også er en fordel, at det med at planlægge livets gang er en stor illusion, som man ikke skal dyrke for intenst. Man ved aldrig, hvad der venter lige om hjørnet, hvis man ellers får lov til at opleve det…
Man indser, at tidens trends med personlig coach og “selvudvikling” er gøgleri for Vor Herre, og at det snarere handler om selvafvikling end selvudvikling. I stedet for at dyrke sit ego, så gælder det om at kigge bort fra navlen ud i verden, være til stede og her.
Sådan noget handler Bo Green Jensens artikelserie “Liv og meninger” i Weekenden om
â€Jeg tænker på, da jeg selv fyldte 40. efter tyve år med stress, forvirring og misbrug, havde jeg en fornemmelse af at være nået frem. Der var en hustru, en datter, et hjem og et job. Jeg kunne endelig se, hvad det handlede om, og intet kunne for alvor gå galt. Tal om at gøre sig skyldig i hybris. Ti år og to skilsmisser senere er jeg klogere. Jeg ved at det handler om Rose og Laura.â€
Jeg har med stor fornøjelse læst min jævnaldrende forfatters let vemodige skriverier om livets med- og modgang, de uforudsigelige omskiftelser og desillusionen – men også om de konstanter, der er. Fx at man bliver far, og det forbliver man at være til sin død. At man er til for nogen. Andre end sig selv.
Nu er Green Jensens artikler fra 2001 og frem blevet samlet i en bog (Rosinante). Jeg har allerede bestilt den, for det er ikke til at gemme alle de avisartikler…
“Det er selvfølgelig meget naturligt, at de godt vil have yngre, friske
kræfter, men man skulle tro, at de også kunne bruge erfaring til noget
på skærmen. Det virker som om, man kan komme lige ind fra højre og
blive studievært i dag,” siger Jarl-Friis Mikkelsen, 56, efter at han og programserien A-Ha er blevet droppet. Javist, gerontofobien præger også de store medier. Men måske har det program også haft sin tid…
