CAPAC

Se videoen her: (Quicktime) eller her (Win Media).
Neils kommentar til den gamle sang er:

“The president says that it’s time to legalize secret prisons around the world, run by our CIA.
Traditional American values say that is not right.
But we do need to be vigilant. We the people have an opportunity to stand up to the terror around us, and also to the undoing of the national fabric. We have the power and the right to preserve our way of life for generations to come.
Will we let congress back the legalization of terror torture camps around the world?
If this country is in such grave danger that we need all these illegal things that the president has done to be legalized retroactively, if our very way of life is threatened by “fascist� terrorists in Iraq, if we need to defeat them there to stop them from coming here, then why does the president not call for the draft to be reinstated?
Would that not be the logical solution for the situation the president says we are in? Our military generals tell us we are under-manned and stretched to the limit.
However, even talk of a draft now would ensure that our Republican incumbents would lose the elections.
This begs one more question.
Does this mean soldiers who are returning to Iraq for the third and fourth time might have been replaced by fresh troops had it not been for the political fallout of the draft? Are our troops in harms way for three and four tours in Iraq for political reasons?
We all want to fight terrorism. Why do the same 150 thousand troops have to do it over and over again?
It is a long walk home. ”

Nemlig…

Medens Crosby, Stills, Nash & Young turnerer de amerikanske landeveje tynde i deres alternative fuel-drevne turbusser udsender Næsehornsforlaget en boks med musik af David Crosby. Før eller siden ender alle Ã¥benbart i en boks (hæ-hæ…).

BÃ¥de før, under og efter C,S,N & Y’s storhedsperiode har de fire herrer udsendt soloplader - især Young, den ukuelige individualist. Ser vi et øjeblik bort fra Youngs imponerende række af plader, sÃ¥ det kendetegnende for de øvrige, at deres første soloprojekter har været af meget høj kvalitet. SÃ¥vel Hollies-veteranen Graham Nash’s Songs for Beginners, som Steven Stills første plade og David Crosbys debut If I could only remember my name indeholder sange af høj kvalitet, der stadigvæk holder. De efterfølgende plader har derimod været af svingende kvalitet. Groft taget.

Nu fÃ¥r man sÃ¥ mulighed for at se pÃ¥ udviklingen i Crosbys produktion med boksen “Voyage”, der følger mandens karriere fra hans tid i The Byrds (8 Miles High), over perioden med de tre øvrige med sange som Guinnevere, Almost Cut My Hair og Long Time Gone, til perioden fra 1977 til 2004, hvor hans liv har været præget af stofmisbrug, men ogsÃ¥ af samarbejdet med hans genfundne søn James Raymond i bandet CPR. Blandt ekstramaterialet pÃ¥ cd’erne finder man en jamsession med afdøde Jerry Garcia fra Grateful Dead og demoversioner af gamle sange som fx Deja Vu. Hvis man ikke er inkarneret fan af Crosby kan man ogsÃ¥ nøjes med at anskaffe sig eller mÃ¥ske lÃ¥ne genudgivelsen af If I could only remember my name, der kommer en udvidet osv. udgave (og ogsÃ¥ indeholder Garcia-jammet…) med videoer osv.

Endelig skal det nævnes at Crosby nogenlunde samtidig udsender sin selvbiografi med den sigende titel Since Then: How I Survived Everything and Lived to Tell about It…

Som kom den omsider, pladen In the Air med duoen The Handsome Family. Selv om det er lørdag, og selv om posten ikke er helt pÃ¥lidelig i weekenden…Det viser sig, at der oven i købet er en bonus-video med . PÃ¥ bagsiden af coveret ligger to geder i det grønne og har det rart. PÃ¥ forsiden er der, som man mÃ¥ske kan se pÃ¥ det lille billede i foregÃ¥ende indlæg, en grøn mark. De synger om stakkels Leonore, den triste mælkemand, om nÃ¥r helikopteren kommer, om for meget vin, bedstemor og den smukke brud. NME sammenligner de to med Nick Cave og Johnny Cash.  Mojo kalder stilen “dark, elemental, mischievious, BEAUTIFUL gothic country”. Gotisk country! Ja, hvorfor ikke. Den kan fÃ¥ lov at ligge pÃ¥ afspilleren, kan den.

Det er 30 Ã¥r siden, Dylan sidst var nr. 1 pÃ¥ hitlisten med et album, men nu er det sket igen. Dengang var det med det fine album “Desire”. Det skyldes nok al den blogomtale…

Medens vi er ved mesteren, sÃ¥ kan man – ogsÃ¥ i NME – læse, at der skal afholdes en Tribute-koncert til fejring af ham-selv i N.Y. Koncerten finder sted i Lincoln Center d. 9/9 (hvis nogen skulle være i nærheden…), og listen over optrædende omfatter:

Læs mere »

Jeg har forsøgt mig lidt – kun lidt – med ebay-auktionen. Uden det store held. Jeg skal nok lige lære, hvordan man gør. Men, ogsÃ¥ en blind høne finder, som bekendt, et korn. I gÃ¥r vandt jeg en plade med The Handsome Family, som jeg tidligere har omtalt (de nedenfor). Pladen hedder In the Air og er fra 2000.  Min ven, Kim, var meget begejstret for dem, sÃ¥ jeg har fulgt dem lidt siden. OgsÃ¥, fordi de lægger vejen forbi Ã…rhus i denne mÃ¥ned. Her har de tidligere givet en sÃ¥kaldt mindeværdig koncert i 2000. Magasinet Uncut, som Klaus abonnerer pÃ¥, beskriver dem sÃ¥ledes: “The Handsome Family – as funny as fuck, as sweet as love, and as serious as death”. Det kan vist ikke være helt tosset.

Læs mere »

I et tidligere indlæg omtalte jeg den fornyede interesse for Karen Dalton og Peter LaFarge, som Bob Dylans kærlige omtale har udløst. Ved et tilfælde opdage jeg, at musikbladet Mojo har udsendt en hel cd med titlen The Roots of Bob Dylan. Den indholder flg.:

01. Sonny Terry & Brownie McGhee – You’d Better Mind
02. Julia Lee – Mama Don’t Allow It
03. Lightnin’ Hopkins – Baby Please Don’t Go
04. Muddy Waters – Rollin’ Stone
05. Karen Dalton – How Did The Feeling Feel To You
06. Richie Havens – High Flying Bird
07. Josh White – Good Morning Blues
08. Hank Williams – Lost Highway
09. The Country Gentlemen – House Of The Rising Sun
10. Cisco Houston – Dark As A Dungeon
11. Charlie Pool & The Nort Carolina Ramblers – White House Blues
12. The Steple Singers – Uncloudy Day
13. The Highway Q.C.’s – Working On The Building
14. Big Bill Bronnzy – When The Sun Goes Down/Going Down This Road Feeling Bad
15. Thelonious Monk – Ruby, My Dear

- som man ser, er Karen Dalton repræsenteret på skiven. Han har ikke nogen dårlig smag.. Der udkom i øvrigt en lignende plade i 2000 med title The Early Blues Roots of Bob Dylan (Catfish). Den kan man få mere information om her.

Skrevet i Musik | Tagged americana, country, medier | 2 kommentarer »