Indlæg tagget med arbejdsliv

Psykisk arbejdsmiljø

14. februar 2011

Regeringen har fÃ¥et en ny OECD-rapport imod sig. I følge dagens pressereferater pÃ¥peger rapporten, at ‘Danmark er det land i verden, hvor flest mennesker mÃ¥ forlade arbejdsmarkedet pÃ¥ grund af psykisk sygdom.’ Halvdelen af de borgere, der gÃ¥r pÃ¥ førtidspension eller fÃ¥r et fleksjob er psykisk skadet. Halvdelen.
Set i lyset af regeringens sÃ¥kaldte arbejdsmarkedspolitik, der primært har handlet om, at ALLE uden undtagelse skal arbejde – mere, længere og mere intenst, er det tankevækkende, hvor lidt politisk opmærksomhed, der har været pÃ¥ arbejdsmarkedet indretning og pÃ¥ det forhold, at arbejdsmarkedet ikke indretter sig efter de ansattes behov, men omvendt. Det illustreres fx ved fraværet af seniorpolitik pÃ¥ mange arbejdspladser.
Beskæftigelsesministeren har Ã¥benbart ikke tænkt sig at tage fat pÃ¥ det problem. Hun erkender, at ‘vi har et meget stort arbejde at gøre her’ (en næsten symptomatisk formulering!), men vil Ã¥benbart sætte ind med psykologhjælp og coachingforanstaltninger over for de personer, der rammes af stress og depression pÃ¥ grund af arbejdsmiljøet i Danmark. Det skal ske i forbindelse med de nye reformer af førtidspensionen osv. Symptombehandling med andre ord. Den enkelte skal gøres til problemet. Ikke arbejdsmiljøet pÃ¥ virksomhederne. Det er helt efter regeringens ideologiske grønspættebog. Ikke stille krav til arbejdsgiverne. Uha-nej, for det kunne jo gÃ¥ ud over indtjeningen. Men det er en forfejlet strategi. Forleden kunne man se en udsendelse om “social kapital” pÃ¥ DR. Den understregede, at et bedre arbejdsmiljø, som reelt tog hensyn til de ansattes behov, reducerede antallet af sygedage – og forbedrede resultatet pÃ¥ bundlinjen. Der er i øvrigt ikke noget nyt i den slags pointer. Det er før blevet dokumenteret at et ordentligt arbejdsmiljø har indflydelse pÃ¥ driftsresultat og arbejdsglæde. Hvor svært kan det være?! Ã…benbart umuligt for sÃ¥dan nogen som Inger Støjberg og hendes partifæller… [kilde: Berlingske]

Ledig anno 2009

7. juni 2009

Jeg vil godt henvise til Suslings indlæg om det at være ledig lige nu, hvor køerne vokser pÃ¥ jobcentrene. Susling slutter med at skrive: “PÃ¥ et eller andet tidspunkt tror jeg, at det her system bryder sammen (Vi kommer i mængder nu!) og sÃ¥ kan det være, at man kan fÃ¥ fred til at skrive de her motiverede og inspirerede ansøgninger (hvor man stadig føler sig som et menneske med solide kompetencer) og at tænke utraditionelt, opsøgende og effektivt.”. Læs indlægget her. Med den nuværende regering kan det kun blive meget værre…desværre…

Arbejdsløsheden igen…

27. maj 2009

Det er efterhånden længe siden, jeg sidst kommenterede emnet ledighed og aktivering. Men det er ikke glemt. Og nu er der al mulig grund til at vende tilbage. Ledigheden stiger. Der er omkring 75.000-80.000 heltidsledige lige nu, og prognoserne siger, at ledigheden vil fordobles, måske endda tredobles, inden udgangen af 2010.

Samtidig har regeringen uforfærdet sat en såkaldt reform af arbejdsløshedssystemet i gang. En reform, der er udtænkt og møntet på en periode med lav eller faldende ledighed. Endvidere lægges ansvaret for området fra Staten over på kommunerne.

I gÃ¥r kunne man i DR2s transmission fra folketinget høre en behjertet socialdemokrat forsøge at fÃ¥ en arbejdsmarkedsordfører fra det store regeringsparti Venstre til at sige noget om, hvordan regeringen havde tænkt sig at finansiere arbejdsmarkedspolitikken i kommunerne, nÃ¥r nu ledigheden steg voldsomt. Skulle kommunerne hente pengene i børneinstitutionerne, ældreplejen, pÃ¥ anlægsomrÃ¥det eller? I stedet for et konkret svar (noget, der er en sjældenhed i politik nu om stunder) fik socialdemokraten en dagdrøm, hvor Venstre-manden lod fantasien arbejde pÃ¥ grundlag af nogle fÃ¥ spæde tegn i økonomien pÃ¥, at krisen mÃ¥ske, mÃ¥ske ikke, var ved at vende… Det var som at se Kejserens Nye Klæder blive opført pÃ¥ tv-skærmen.

Fornemmelsen af, at regeringen ikke har nogen arbejdsmarkedspolitik for krisen, blev bestyrket. Og imedens gÃ¥r mange bygningsarbejdere rundt og venter pÃ¥ at komme ud i perspektivløs, discount-aktivering (kurser i at skrive ansøgninger pÃ¥ pc og deslige), medens køen uden for kursuslokalet vokser og vokser…

Men danskerne er jo glade for den regering, og sÃ¥ længe man ikke selv er ledig, sÃ¥ er der jo ingen grund til at ændre noget…

Arbejdsløsheden anno 2009

15. maj 2009

»Det er fuldstændig uanstændigt den måde, man er arbejdsløs på i dag. Jeg ryster af vrede i en halv time, når jeg har været på jobcenteret«.

Michael Johnson, arbejdsløs murer

Claus “Der-er-arbejd-til-alle-der-gider-arbejde” Hjort Frederiksen fremturer igen

12. april 2009

Selv ikke en dyb finans- og økonomikrise, der smider tusindvis af danskere ud i ledighed, kan fÃ¥ den forhenværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at ryste pÃ¥ sin ideologiske hÃ¥nd. Der er stadigvæk masser af job, man kan fÃ¥, hæver Claus. Der er efterspørgsel pÃ¥ sygeplejersker, pædagoger, butiksansatte og folk inden for regnskab (det tror da pokker!). Men professor Bent Greve fra RUC slÃ¥r hul pÃ¥ Claus Hjorts ideologiske bobbel: “- Mange af dem, der bliver ledige, kan ikke fÃ¥ de ledige job, der er. Det er jo ikke en trøst for ham, der har 15 Ã¥rs erfaring som slagteriarbejder, at der er et job et andet sted i landet pÃ¥ et omrÃ¥de, som han ikke vil have en chance for at fÃ¥”. Nej, Claus Hjort, arbejde er ikke ét fedt.

Klapjagten på de ledige fortsætter

14. februar 2009

Næppe har man i sit stille sind glædet sig over, at 4-ansøgninger-om-ugen-kravet er blevet droppet, før man læser, at de ledige sandelig skal skrive den samme mængde ansøgninger som før. Hvilket mÃ¥ske betyder, at man i nogle uger skal skrive x-antal…

Vanviddet fortsætter. Og man gruer for, hvad det vil gøre ved aktiveringssystemet, nÃ¥r ledigheden kommer op pÃ¥ det dobbelte, tredobbelte, firdobbelte…


Og dernæst har jeg snakket med en nabo, der har været igennem en alvorlig kræftsygdom og – efter en alt for kort rekreationsperiode pÃ¥ nogle fÃ¥ uger – begyndt pÃ¥ et deltidsjob. Hun jages rundt i manegen af jobcenteret, der hele tiden skal sikre sig, at hun ikke danderer rundt og nasser pÃ¥ os andre hÃ¥rdt belastede arbejdsomme skatteborgere! Hun kunne ogsÃ¥ fortælle om en bekendt, der pÃ¥ grund af alvorlig sygdom  er blevet 100% uarbejdsdygtig. Alligevel er Claus Hjort Frederiksens smÃ¥ hjælpere i hælene pÃ¥ hende. For der kunne jo være tale om pjæk eller arbejdsvægring, sÃ¥ længe vedkommende ikke har fÃ¥et tildelt førtidspension. I øvrigt har ingen hjulpet hende i gang med den proces…


Jeg har givet udtryk for det før: Social- og velfærdspolitik er blevet til uanstændig, uværdig arbejdsmarkedpolitik under regeringen Fogh-Kjærsgaard. Den enkelte vejes i forhold til hvor mange procent arbejde, der er tilbage i kroppen, og alle andre hensyn bliver sat i parentes.

Læs også herher og her.

Beskæftigelsesministeren og realitetsprincippet

3. februar 2009

Dagens nyhed for de ledige er, at beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen omsider har droppet kravet om, at ledige skal skrive fire ansøgninger om ugen. Massiv kritik fra a-kasser og arbejdsgivere – og en stigende arbejdsløshed – har fÃ¥et ministeren til at resignere. I stedet skal a-kasserne hjælpe de ledige med at søge jobs – sÃ¥dan som de ogsÃ¥ tidligere har gjort. Man kan ikke ligefrem kalde det et fremskridt, men der er en absurditet mindre i det Frederiksenske aktiveringscirkus…

Arbejdsløshedskasse

25. januar 2009

Siden jeg blev færdig med min uddannelse har jeg været medlem af en a-kasse og har betalt, hvad det kostede. Og jeg er fortsat medlem og vil være det resten af den tid, jeg er indskrevet pÃ¥ arbejdsmarkedet. Men ikke alle er det. I Fogh-regeringens periode har især mange unge droppet den faste udgift, fordi de har været forført af de borgerlige, neo-liberale talestrøm om den “historisk lave arbejdsløshed” og tyrkertroen pÃ¥, at den borgerlige politik nok skulle klare ærterne…

Men finanskrisen, der er blevet til en generel økonomis krise, hvis dyb man kun kan gisne om, har belært os, at de borgerlige ideologers tale har lige sÃ¥ meget indhold som Baron von Münchhausens historier, og nu stiger arbejdsløsheden med støt tempo. Ingen kan vide sig sikre. BÃ¥de høj og lav kan blive ramt af ledighed. Og sÃ¥ melder spørgsmÃ¥let sig sÃ¥: Skal “samfundet” redde dem, der ikke i tide har meldt sig ind i en a-kasse? Skal “samfundet” holde hÃ¥nden under dem, der naivt har troet pÃ¥ politikernes floromvundne vrøvl? Eller mÃ¥ de tage til takke med socialkontoret?

Socialdemokraten og arbejdsmarkedordføreren, Thomas Adelskov, mener, at “vi” skal give dem en chance for at komme ind i varmen. Men vil det være retfærdigt over for alle dem, der i Ã¥revis  har betalt deres a-kasse-bidrag i forvisning om, at ledigheden en dag kunne ramme dem? Og mÃ¥ske oven i købet har lavet en ekstra forsikring for at gøre overgangen til ledighed mere skÃ¥nsom i de første mÃ¥neder?


Adelskovs holdning kan man læse som et forsøg pÃ¥ at pÃ¥tage sig det politiske ansvar for politisk vildledning om markedets indretning. Ledigheden er – og vil altid være – en del af den kapitalistiske økonomi. PÃ¥ godt og ondt. MÃ¥ske ville det være pÃ¥ tide, at man accepterede dette økonomiske faktum og gjorde det obligatorisk for arbejdssøgende at være medlem af en a-kasse? SÃ¥ ville vi være fri for det problem, vi nu stÃ¥r med.

Forudsigeligt og fantasiløst – jagten pÃ¥ efterlønnen og dagpengene

29. december 2008

Endnu engang skal man læse en borgerlig økonoms forudsigelige løsning pÃ¥ velfærdsproblemet. Cand. oecon fra Ã…rhus Universtiet og medlem af Arbejdsmarkedskommisionen, Jørgen Søndergaard efterlyser grundlæggende ændringer i sÃ¥vel efterlønsordningen som dagpengene. SÃ¥ flere bliver og kommer ind pÃ¥ arbejdsmarkedet, lyder argumentet. Men det er hamrende-jamrende fantasiløst og forudsigeligt. For det første er de to ideer blevet skudt ned, fordi der hverken er opbakning politisk eller folkeligt til forringelser pÃ¥ det omrÃ¥de. For det andet er det forstemmende endnu engang at se en fremtrædende økonom, der ikke kan pege pÃ¥ konstruktive alternativer til de to ideer. Jeg mener, at man sagtens kan gøre noget for at holde pÃ¥ ældre medarbejdere uden af fjerne den nuværende efterlønsordning. Det kræver blot (!), at man gør noget radikalt ved arbejdsmarkedets indgroede fordomme over for voksne medarbejdere i form af en klar seniorpolitik. Politikerne kunne jo fÃ¥ de offentlige arbejdsgivere til at gÃ¥ i forvejen ved næste overenskomst. Og med hensyn til de ledige – sÃ¥ kunne en mere opbyggelig og motiverende arbejdsmarkedpolitik end den af Claus Hjorth Frederiksen bedrevne klapjagt pÃ¥ ledige med garanti fÃ¥ de sidste arbejdsduelige ud i lyset. Og endelig kunne en omfordeling af skattebyrderne i dette land nok ogsÃ¥ være en del af problemløsningen. Søndergaard taler om, at der skal gøres op med myterne (pÃ¥ de danske arbejdsmarked). Man kunne sige, at der ogsÃ¥ er skattepolitiske myter at gøre op med. Fx den om at nulskat er til fordel for alle – eller den om, at vi alle betaler for meget i skat. Jeg kender mange, der sagtens kunne betale mere uden at gÃ¥ væsentligt ned i levefod…

Arbejd, arbejd, arbejd….

25. april 2008

Den siddende regering sidder uhjælpeligt fast i industrisamfundets ideologi. Det ser man tydeligt pÃ¥ det arbejdsmarkedspolitiske omrÃ¥de, hvor beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens kongstanke – “Arbejde-til-alle” er løsningen pÃ¥ alle problemer, inkl. de socialpolitiske – dominerer. Og man ser det pÃ¥ den sÃ¥kaldte Arbejdsmarkedskommisions velfærdsløsningsmodel: Arbejde, arbejde og mere arbejde.
Derfor er det ganske interessant at læse, hvad en dansk “karriereekspert” har at sige. Til DR Nyhederne slÃ¥r Alexander Kjerulf til lyd for, at arbejdsgiverne skal give deres ansatte en fridag en gang imellem. Han kritiserer arbejdsgivere for at have en forkert opfattelse af arbejde og arbejdstid. Han siger: “Alt for mange sætter lighedstegn mellem, hvor lang tid man er pÃ¥ arbejde, og hvor meget man fÃ¥r lavet. Men nÃ¥r man arbejder mange timer om ugen, sÃ¥ begynder man at lave alt muligt andet ogsÃ¥. Det handler ikke om, at man skal arbejde mere. Det handler om, hvor meget man nÃ¥r. Det er der mange ledere, der ikke har forstÃ¥et”.
Selv om Kjerulfs tanker egentlig ikke burde overraske nogen, der har berøring med arbejdslivet, sÃ¥ er det alligevel kættersk tankegods i et samfund, hvor der er prestige i at arbejde over og sukke over, hvor mange timer, man har arbejdet. Et kvalitativt arbejdsbegreb ville være sprængstof i den standende politiske diskussion om arbejdsmarkedets indretning. Og et sÃ¥dant begreb ville mÃ¥ske hjælpe politikerne pÃ¥ tinge pÃ¥ vej ind i det viden(s)samfund, de selv mener at befinde sig i….